
Hep hey, så er der lyd fra mig igen. Brugte fredagen på at være syg og lørdagen på at nyde livet til den dejligste påskefrokost og efterfølgende i biografen at se Smagen af rust og ben (SÅ god!), så derfor har der været lidt stille her.
Er vild med mine nye leopardstrømper, som jeg har været så heldig at få forærende, der kan peppe et hverdagslook gevaldigt op. De føles som en noget mere sofistikeret opgradering af de leopardgamacher, jeg sportede i min barndom i 80’erne ;)
I dag skal jeg lægge rent sengetøj på (findes der noget bedre?), generelt gøre rent her i pigekollektivet og så har jeg en fin mormor, der fortjener et besøg og en roman, der skal vendes et par sider i. Ah, søndag!
Og næste uge byder kun på 3 arbejdsdage, derefter en dejlig lille påskeferie i Hornbæk og efter påske starter jeg på nyt job. Føler mig meget heldig.
ENGLISH RECAP: I love how these leo-printed tights makes a casual outfit way more interesting.


