Fotodagbog Arild

Masser af fotografier til fans af Sydsverige. Og Penny. Sidstnævnte fandt sig tilmed en flot hundemand af samme race (og med samme interesser for pinde og hurtigløb), som hun blev svært forelsket i.

Min mor havde inviteret os på miniferie på det hyggeligste lille badehotel (det hedder Hotel Strand for de interesserede)  i den hyggeligste lille havneby i Skåne. Og vi havde den hyggeligste lille tur. Med mægtig god mad på hotellet (der er ikke så meget andet i byen). Med ture rundt i de små gader og op og ned ad bakker og i den omkringliggende natur med den forelskede hund. Og med at læse og sove længe og middagslur. Og en biltur med masser af grin og kanelbullar og kaffe og Ramlösa med æble. Og et stop i ICA for at proviantere mere Ramlösa med smag og knækbrød og lösgodis. Er altså noget så betaget af Sverige og at det på en gang er så anderledes og så hjemligt. Og lidt misundelig på alle deres klipper og bakker og bjerge. Og udvalget i supermarkedet.

ENGLISH RECAP: A photo diary from a recent trip to Arild, a tiny and very idyllic town in the southern part of Sweden where Penny the border collie fell in love with Rocco the border collie.

(Visited 367 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud, og hvor dejligt for Penny med en lille ferieflirt, det er jo altid rart ;)

  2. uh, Arild er så smuk…. Min kæreste og jeg var der for en del år siden på vores ferie hvor vi kørte rundt i vores volvo, vi sov bag i den… så volvocamingsvogn det var så hyggeligt. Taler tit om Arild, så måske er det ved at være tid til et genbesøg, måske lidt mere luksus?

  3. Jeg er så vild med Penny! Vi har 4 hunde, og den ene af dem er en schæferblanding, men formen på hendes ansigt og de udtryk hun laver ligner Pennys helt vildt meget. Vores ser bare generelt lidt mere utilfreds ud.. men hun er også lidt en drama-dronning ;)

    1. Haha… Kender det godt, hunde med personlighed ;)
      Hvor må det være skønt at have 4 hunde. Jeg gad SÅ godt have en mere, eller to ;)

  4. Hvor ser det dejligt ud. Der kunne jeg godt se mig selv have en romantisk weekend med god mad, hygge og lange gåture. Har allerede tjekket hotellet ud og overvejer stærkt, hvornår det kan passe ind. Det er for sjældent man besøger sine nabolande!
    Så tusind tak for tippet!

  5. Penny forstår at pose ;)

    Hvad hedder selen hun går med? Min hund trænger nemlig til nu, og han har et ret bred bryst :)