Hurra! Nu er det endelig iskaffevejr igen! Jeg er lidt af en kaffesøster, som I ved. I sommerhalvåret står den ud over de sædvanlige kopper med sort, sort kaffe, på iskaffe, i særdeleshed efter at jeg endelig fandt ud af hvordan man laver perfekt iskaffe forrige år. Indtil da havde jeg blot nedkølet espresso eller almindelig kaffe, men resultatet af denne opskrift er ca. 8 milliarder gange bedre, så det er så afgjort den lidt mere omstændige bryggeprocess værd. Det bliver ikke bittert, men får i stedet en rund, fyldig smag og så er det koldt fra start og man undgår derfor smeltede isterninger og lunken iskaffe.
KAFFEEKSTRAKT TIL ISKAFFE – 1,5 l eller til ca. 10 glas iskaffe
125 g. kaffe (helt almindelig filterkaffe, men gerne af en god kvalitet med intens smag)
2 l koldt vand
- Hæld kaffen i en stor skål og hæld vandet over. Rør til al kaffen er absorberet/dækket af vand.
- Dæk det til og lad det stå at trække i min. 8 timer og gerne længere (tror mit trak ca. 12).
- Hæld ‘kaffen’ igennem et kaffefilter (nemmest hvis man har det i en tragt eller en si) eller en si beklædt med et gammel viskestykke.
- Hæld kaffen på en flaske/i en beholder og afkøl det (+ opbevar det på køl).
- Voilá! Du har nu perfekt kaffe til iskaffe.
- Fyld et glas med isterninger, derefter ca. halv kaffe (alt efter smag og behag) og halv mælk/rismælk/sojamælk, hvad du nu har i køleskabet og sirup, sukker, sødemiddel, honning eller lignende efter smag og behag. En kugle vanilleis eller kondenseret mælk ville heller ikke være en helt dårlig idé :)
TIP: Frys noget af kaffeekstraktet til isterninger, så undgår du at iskaffen bliver vandet og det ser tilmed godt ud med de mørke isterninger.
Sammenlagt tager det ca. 10 min. alt i alt og så har man kaffeekstrakt til en uges tid. Portionen kan snildt fordobles eller mere. Det er blot et spørgsmål om plads i køleskabet. Ekstraktet kan holde i op til 3 uger på køl. Husk dog at hælde det på rene, skoldede flasker.
ENGLISH RECAP: The weather is gorgeous in Copenhagen these days and I’m celebrating the summer with my favorite iced coffee after this recipe :)
Ej hvor mærkeligt! Lige inden jeg så dette indlæg lavet jeg iskaffe ekstrakt fra sidste års opskrift:) glæder mig til at prøve!
To sjæle én tanke ;)
j’adore…
Uhm, jeg har været SÅ glad for at bruge denne opskrift i forår- og sommer månederne. Tak, fordi du poster den igen, om minder mig om at det er iskaffe tid :-)
Så lidt og ja, iskaffetid er vigtigt jo ;)
YAY, endelig iskaffe-vejr (omend jeg foretrækker vejret liiidt varmere, før jeg går i gang med projekt iskaffe)! Jeg har brugt denne opskrift, siden du postede den første gang, og jeg tør slet ikke indrømme, hvor mange liter jeg kan nå igennem om ugen… *hosthost*!
Tak for reminderen! Jeg skal i gang snarest. Det er sort nektar, når det er bedst, og jeg glæææder mig allerede til min første kop!
:*
Jeg har lige nydt den første perfekte hjemmelavede iskaffe. Tak for god opskrift!
Så lidt! Godt at høre :)
Hvilken filterkaffe plejer du at bruge? Jeg lavede min første iskaffe på ovenstående måde i weekenden og tænkte at jeg ville gå all-in med friske bønner fra CoffeeCollective. Iskaffen blev også super god, men prisen for deres kaffe er ret høj. 95 kr. for en pose… Så jeg tænkte du måske ville give lidt tip til dine yndlingsbønner til iskaffen? Tak for god opskrift :-)
Hej Emily.
Den opskrift lyder altså lækker. Lader du ekstrakten trække på køkkenbordet eller i køleskabet? :)
I køleskabet :) Så er den også kold og klar til brug, når den har trukket færdig :)
Hej Emily!
Jeg håber, du vil svare mig, selvom det er et ældre indlæg nu;-)
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der gør denne form for iskaffe lavet på ekstrakt bedre? Jeg prøvede at lave den, og den smagte udmærket, men jeg kan ikke smage, at den smager af mere/bedre, end hvis jeg blot bruger en almindelig rest kold kaffe?
Ja undskyld, det er altså bestemt ikke for at nedgøre metoden – jeg vil virkelig gerne gennemskue, hvad der gør den bedre;-) Hvad er fordelen fx mon ved blot at lade kold vand og kaffepulver trække frem for at køre det gennem en maskine? Jeg synes ikke, min version smagte af særligt meget – heller ikke selvom jeg prøve med forskellige blandingsforhold mellem kaffe og mælk. Er der nogen, der kan komme med gode fif til forbedret smag?
Bedste sommerhilsner!
Hej Susanne,
Det kan du tro :) Jeg (og andre der er fans af denne metode) foretrækker den fordi den giver en blødere og rundere kaffesmag. Den er ikke så skarp og bitter, som hvis man bruger almindelig kaffe, der er kølet ned. Og så er det bare nemt at have en flaske stående med ekstrakt til når man har lyst til iskaffe i stedet for først at skulle brygge kaffe, køle ned osv.
Men hvis du foretrækker det andet er der intet i verden der taler imod bare at gøre sådan. Det er slet og ret smag og behag :)
Men det undrer mig nu at det ikke smager af noget? Min har en meget intens og fyldig kaffesmag. Hvor længe lod du det trække? Og lod du det trække på køl? Hvilken kaffe man bruger har også noget at skulle have sagt. Jeg har opnået bedst resultater med hel almindelig Café Noir eller Løgismoses kaffe man kan købe i Netto (den har noget orange på).
Kh.
Emily
Hej Emily
Jeg har lige opdaget din opskrift i dag og vil gerne prøve den. Men jeg er i tvivl om, om det skal trække på køl eller på køkkenbordet – hvad gør du?
Nu skriver du i kommentaren herover, om Susanne lod den trække på køl – så tænker det kan have betydning.
Kh. Trine
Helst på køl, hvis du har plads og den skal under alle omstændigheder opbevares på køl efterfølgende for holdbarhedens skyld :) Held og lykke med det og god iskaffesæson. Kram E