Kan I huske da jeg i oktober sidste år var meddommer i en designkonkurrence for udsatte børn, arrangeret i samarbejde mellem byBiehl og Børnehjælpsdagen? Nu er de fire vindersmykker endelig færdigudviklede, sat I produktion og på hylderne og ovenfor kan I se et af dem: ‘Friendship, love, trust’, som Mette der er anbragt på et af Børnehjælpsdagens hjem, har designet. Hun fortæller om det: “De to mennesker viser venskab og tillid. Hjerterne symboliserer kærlighed og stjernerne håb og lys. Det betyder meget for mig, at der er noget at håbe på. Man skal have lov til at drømme for at være glad”
De 4 forskellige smykker er allesammen at se og ikke mindst købe (60 kr. går direkte til Børnehjælpsdagen) lige her.
(Visited 315 times, 1 visits today)
Det er super flot :)
Ja, ikke? :)
sikke super flotte de er!!
jeg arbejder selv frivilligt med anbragte unge og det glæder at der er nogen som vil være med til at sætte fokus på det.
jeg gik da også straks ind for at ville købe et, men 595 pr stk. hvor af kun 60 kr går til børnene det er simpelthen grotesk!
hvor bliver resten af pengene af, for mig at se ligner det mere end forretning end omtanke og omsorg for dem som behøver det.
Jeg har brug for at få noget mere forklaring omkring de her armbånd og på hvad overskuddet egentlig skal bruges til, hvis jeg på nogen måde skal tage det her ed ud i min profession.
Hej Mathilde,
Jeg kan egentlig godt følge dig. Når det er sagt er det den sædvanlige pris for deres armbånd/pods, der er lavet i ædelmetaller og sten. Om man vil betale så meget for et smykke er jo helt ens egen sag. Jeg ved at Børnehjælpsdagen er rigtig glade for projektet, men hvis du vil vide mere er jeg sikker på at både de og byBiehl kan uddybe og forklare :)
Og ellers er der jo heldigvis mange andre måder at støtte Børnehjælpsdagen eller lignende på :)
Kære Mathilde,
Tak for dine ord om de anbragte børn. Jeg er helt enig – det er en vigtig sag, som der bør sættes fokus på. Derfor har vi også valgt at indgå samarbejdet med Børnehjælpsdagen.
Jeg må nok hellere forklare hvordan det hænger sammen med sådan et samarbejde. Faktisk giver vi i byBiehl hvad der svarer til hele vores overskud fra disse 4 pods direkte til Børnehjælpsdagen. Vi sælger nogen pods på http://www.bybiehl.com og langt de fleste gennem vores forhandlere. Vi i byBiehl har valgt at give vores overskud til Børnehjælpsdagen, men vi kan jo ikke diktere hvad de butikker, der forhandler smykkerne skal gøre. Men jeg er sikker på, at der er mange af dem, som også støtter op omkring gode sager. – Og om ikke andet – så for hvert pod de sælger, så hjælper de os til at hjælpe Børnehjælpsdagen.
Denne sag er sat i verden for at støtte de anbragte børn og Børnehjælpsdagens arbejde – og vi håber, at I også synes, at det er en vigtig sag at støtte op omkring!
Tak for at uddybe Charlotte :)
Hos Børnehjælpsdagen er vi meget glade for samarbejdet med byBiehl. Ud over overskuddet, der går til aktiviteter for anbragte børn og unge, er de fire smykker med til at sætte fokus på de 15.000 børn og unge, der er anbragt på en institution eller hos en plejefamilie i Danmark.
Derudover deltog i alt 62 anbragte børn og unge fra 13 forskellige institutioner i processen med at designe smykkemotiverne, der alle giver bud på de ting, der bringer glæde i hverdagen, når man er anbragt.
Du kan læse mere om projektet her: http://www.bhd.dk/nyheder/547-glaedes-smykker-pa-gaden
Tak for jeres besyv også :)