Jeg har skrevet et bidrag til antologien Generation Utryg, der er en debatbog, der sætter fokus på det stigende antal unge på lykkepiller. Og på unge mennesker der er stressede, deprimerede og ikke føler at de slår til.
Bogen er fyldt med bidrag fra unge, kendte som helt almindelige, med eller uden diagnoser og med forskellige bud på løsninger for fremtiden. Fælles er at vi italesætter et samfundstabu og tager et overset, men uhyre vigtigt emne op til debat.
Bogen kan købes for bare 100 kr. bl.a. her – hvor du også kan læse lidt mere om den.
Jeg er rigtig stolt over at have bidraget til denne vigtige bog og vil i den forbindelse gerne sende en venlig tanke til den meget søde og tålmodige leder af projektet. For jeg var selv inde i en travl og kaotisk periode, hvor jeg havde svært ved at slå til (lige gået fra kæreste, i gang med at flytte og kæmpe meget arbejde) og jeg var ikke flink til at overholde deadlines eller besvare mails. Men det lykkedes og det er jeg glad for. Tak for venlighed, tålmod og forståelse, Nønne!

