Jeg elsker looket med ‘ombre’-hår eller snarere bare naturlige solblegede spidser. Som regel får jeg en del lysere hår om sommeren, men sidste sommer herhjemme var ikke nok til at blege mit hår (ikke noget særligt i alle tilfælde), så i vinter snød jeg lidt og fik lysnet sporadisk i spidserne hos yndlings-Kendra hos Beauty Avenue.
Et andet godt tip, hvis man vil fremskynde den naturlige solblegningsproces lidt, er at presse et par citroner ud i håret (jeg nøjes med spidserne) og så lade det sidde i et par timer, mens man er i solen. Det gjorde jeg en del, da jeg var yngre (tror faktisk, at jeg som teenager læste i et blad at Helena Christensen gjorde det) og har lige taget det op igen på vores tur til Grækenland. Det giver et rigtig fint og naturligt, solbleget look og er nemt og ikke mindst billigt.
Nogen oplever at håret bliver meget tørt af det, men det synes jeg egentlig ikke. Slet ikke hvis man bruger en god hårkur efter, at man har vasket citronsaften ud. Og igen kan man jo nøjes med spidserne, som jeg. De skal alligevel snart af igen og så holder man det ‘nye’ hår sundt og u(af)farvet.
NB! Undgå at få citronsaften på huden/vask den af hvis det sker, idet citron også kan blege solbrun hud. I pletter. Ikke pænt. Det samme kan gælde tøj.
ENGLISH RECAP: I really like ‘ombre’-hair or just as much good old sun bleached tips and my favorite way to speed up the process is to squeeze a couple of lemons in my hair (tips only) before going out into the sun for a couple of hours. Rinse thoroughly afterwards and use a good conditioner/mask to avoid dry ends.