kjole Second Female// jakke Inwear// støvler ASH// taske Balenciaga// ringe Kranz & Ziegler
Sikke en uge det har været (og den er heldigvis ikke slut endnu). Fødselsdagsfest og -fejring flere dage, aftensstrandture og en fredagsmiddag på en ny restaurant og ikke mindst en hektisk uge på job, der på papiret skulle have været en stille uge, men viste sig at være det stik modsatte. Jeg havde officielt ferie i går, men bliver desværre nød til at tage en dag til foran computeren i dag, før det for alvor bliver en realitet. Men det er nu også ok, kan godt lide fornemmelsen af at sparke igennem og slide lidt ekstra. Så føles ferien ligesom mere fortjent. Lidt som da jeg stadig læste og man efter en (eller flere) veloverståede eksamener havde sommerferie. Kunne så bare også godt tænke mig at jeg stod foran 2 måneders sommerferie som dengang og ikke bare 2 uger som nu, hehe…
I går var jeg på den nye libanesiske restaurant Manzel i Rosengården at drikke fine drinks i deres gårdhave og spise virkelig lækker mad. Og det blev altså bare i ovenviste kjole (som jeg også har på her), da jeg kom direkte fra 10 timer på arbejde. Ok, og da jeg mere eller mindre bor i den kjole for tiden. Overvejer om den ikke skal have en lille grå ven à la den Medina har på, på forsiden af det nye Eurowoman. Kunne godt tænke mig en hel lille hær af grå kjoler.
I aften (når jeg forhåbentlig er færdig med at arbejde) skal jeg ud at spise med søde chokolade-Anne og i morgen går turen så i sommerhus, hvor jeg skal genforenes med Penny, der allerede er taget på ferie. Heldige pletnæse.
Håber at I også har en rar weekend i det fabelagtige vejr!
Ps. Har vist fået svaret på alle kommentarer nu – bedre sent end aldrig – men skulle du stadig mangle svar på et spørgsmål, så giv lige et pip :)
ENGLISH RECAP: This grey sweat dress is more or less my uniform at the moment. I think I might need to buy a variety of little grey wardrobe friends for it.
Billeder taget med Nikon D7100// Pictures taken with Nikon D7100





