Roskilde: Dining and wining

I dag har jeg været på den dejligste pressetur rundt på festivalen med dennes Madformidling, der endnu engang havde arrangeret en super tur. Fokus lå på de nye spændende tiltag (derinblandt Food Court’en), økologi og bæredygtighed og selvfølgelig også med lidt rart at spise og drikke på vejen og afslutningsvis frokost fra Capo, et af de i alt tre backstageområder, der sørger for at kunstnerne får gode ting at spise og har det hyggeligt før og/eller efter at de skal på scenen. Skægt at komme en tur ind i noget af det inderste/hemmelige og se lidt om bag alting. Man må ikke tage billeder i Capo, desværre, for der var så fint og hyggeligt. Er alt i alt helt vanvittigt imponeret over Roskilde Festivals mange frivillige, især alle de mange mad-ildsjæle jeg er rendt på i dag, der hele tiden arbejder hen imod, at vi kan få bedre og bedre mad på festivalen og at der ikke går alt for meget til spilde. Meget af overskudsmaden bliver doneret til og afhentet af Kirkens Korshær, noget af det endda lavet til fryseretter af frivillige inden. Virkelig sejt.

Ovenfor er billeder af lækker ‘pulled lamb’ og falafel fra Københavns Madhus i Food Court’en ved Gloria, som jeg spiste i går sammen med Kia og ledsaget af en iskold og læskende ginger beer. Altsammen rigtig godt, dog var lammet suverænt bedst. Jeg har også været på Lizes lækre økobar, hvor jeg har nydt en ingefærdrink (har ingefærtema hehe) og forbi Mumbai (der serverer en lækker vegetarburger og meget populær morgenmad, at dømme udfra den lange kø) og Foodjam ude ved City Center Øst, der er et imponerende køkken hvor man for 50 kr. per næse kan komme ind at lave mad med lækre friske råvarer og tilmed med en guide, der hjælper med idéer og opskrifter. Ellers har turen i dag gået forbi Food Court’en hvor vi prøvesmagte Bolo fra Palæo (rigtig god), is fra KvalitIsme, grønkålsmuffins fra Milk and Shakes og Bygotto fra Grød (virkelig god!), forbi Malbeck vinbar hvor vi drak god vin og selvfølgelig også smagte på Roskilde Festivals ‘egen’ vin, der er 100% øko. Hvidvinen, der er en Chardonnay, er faktisk rigtig fin (når den er kold!) og tror jeg skal have sådan en under armen til koncerter i aften.

Billederne er taget med Nikon D7100

ENGLISH RECAP: I’m really enjoying the diversity and quality of the food and drinks here at the Roskilde Festival site. And listening to some music now and then ;)

 

(Visited 407 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Jeg har arbejdet som frivillig på Capo, men er nu gået over til skiburger. Capo er så hyggeligt og fedt at se kunstnerne slappe af i de dejlige omgivelser.

    Men hov, ingen skiburger? ;-)