Salat med figner og valnødder


Efterår er ikke kun min yndlingsårstid fordi jeg er vild med vejret, farverne, garderoben og aktiviteterne, der hører årstiden til. Næ, det er også fordi jeg holder meget af de råvarer, der er i sæson nu og de næste måneder. Og friske figner er meget højt på den liste. Allerhøjest måske.

Denne salat er fyldig og mættende og et hit i sig selv til frokost eller som tilbehør til kød eller vildt. Vi fik den i weekenden sammen med grillede Hokaido-græskar og culotte.

Opskriften nedenfor passer til 4-5 personer som tilbehør. Der er angivet ca. mål, men bland salaten efter smag og behag.

SALAT MED FIGNER OG VALNØDDER
Friske figner 2-4 stk
Valnødder, 1-2 håndfulde
Blå ost, du kan også bruge gedeost eller feta, 100-150 g
Pærer, gerne Clara Friis, 1-2 stk
Blandet grøn salat, en bakke
Perlespelt eller -byg, kogt 3-4 dl

Balsamico-eddike eller glace
Olivenolie

Evt. rød skovsyre

  • Kog perlespelt efter anvisningen på posen (husk at salte vandet) og lad den køle af.
  • Skyl og tør salaten.
  • Hæld perlespelten i et fad eller en skål og fordel salaten over.
  • Vask figner og pærer og skær dem i små både og skiver, læg dem på salaten og drys 1-2 håndfulde valnødder over.
  • Bræk eller skær osten i mindre stykker og fordel den over salaten.
  • Hæld lidt olivenolie og balsamico (gerne som glace) over og pynt evt. med rød skovsyre.

ENGLISH RECAP: I love fresh figs and in this hearty salad they really shine. They’re tossed together with barley, different green salads, pears, walnuts and blue cheese and drizzled with balsamic vinegar glaze and olive oil. Great as it is for lunch or as a side dish for meat.

(Visited 13.589 times, 12 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Den tror jeg at jeg vil afprøve snarest! Har netop købt figner og Clara Friis-pærer, men det hele forsvinder bare så hurtigt =/ Måske jeg skulle gøre det til et madpakkeprojekt :)

  2. Det ser lækkert ud!
    Hvis det skal være lidt mere rustikt, er det også godt med bagte rødbeder, ruccula, skimmelost,æble/pære og valnødder.