lædernederdel Second Female// parka Black Lily (på udsalg som vest)// sweatshirt Ganni (fra sidste sæson, samme model, ny farve her)// støvler Billi Bi (gamle)// taske Mulberry
Et outfit udelukkende med ‘gamle’ kendinge i ny kombination og så en ny frisure. Jeg synes egentlig ikke selv, at den er så vild. Eller kort. Men jeg kan fortælle, at den har fået folk til at reagere. Også i dén grad. Og mens jeg selv er rigtig begejstret (omend jeg dog savner mine lyse spidser), så har det kortere hår frembragt forbavselse, forundring, en hel del gisp og endda et lille skrig (og det var ikke af glæde!). Og en hel masse løftede øjenbryn og ‘det er godt nok kort’. Ja, ja heldigvis er håret og jeg da bare ligeglade med hvad andre synes. Sådan næsten. Jeg mener det er jo bare hår og endda mit og ikke deres, men blev lidt påvirket må jeg indrømme…
Det er tænkt til at skulle være en anelse længere, men da jeg er så heldig/uheldig at have hår, der vokser mere end 5 cm om måneden, så valgte jeg et ordentligt ‘chop’ både for økonomiens og nemheds skyld. Men måske jeg skal genoverveje den strategi efter de knapt så begejstrede anmeldelser, hehe ;)
Ps. Jeg havde også nederdelen på her. Og langt hår, hvis man er mere til det.
Pps. Både håret og jeg klarer den og alt ovenstående er skrevet med et glimt i øjet.
ENGLISH RECAP: New hair and ‘old’ goodies worn in a new combination on a grey and chilly day.
Herregud! Det er jo “bare” hår, og stadig pænt, OG langt for den sags skyld…
Haha.. Ja, jeg er også sådan en der tænker ‘bare hår’ men det er ikke alle der har det sådan fandt jeg ud af ;)
Håret genvinder jo altid en del vitalitet, når der bliver cuttet en stor luns af. Jeg synes det klæder dig godt!
Eine kleine Frage: Hvor er dine strømpebukser fra? Og hvilken denier er det? Det er ofte lidt svært at finde nogen der dækker tilpas.
Hørt og jeg er heller ikke så bekymret ;)
De er Falke og 100. Mine absolutte yndlings!
Jeg må i strømpeafdelingen i Magasin. Tak for svar :-)
Ellers kan jeg tippe om at Føtex og Bilka sælger VERDENS BEDSTE strømpebukser (ifølge mig). De er fra Stinna og hedder Magic Lift, de går ikke let i stykker, dækker godt, forholdsvis billige og så former de bare helt vildt godt!! Det er et meget lille billede, men det er den pakke på billedet:
http://www.tilbudonline.dk/images/tilbudsaviser_files/articles/1233426.jpg
Godt tip! De må prøves :)
Hov hele kommentaren kom ikke med, tillykke med din nye frisure :)
Tak tak :)
Jeg synes det er rigtig flot til dig med det nye hår! Men kender godt det med at folk nærmest bliver helt chokeret over at man har klippet sit hår, fordi man jo netop havde det lange flotte hår som alle ønskede sig :)
Ja, Rikke det er nok lige akkurat der hunden ligger begravet! Det havde jeg ikke tænkt på… Kunne heller ikke helt forstå al den interesse og forargelse ;)
Jeg synes du ser skøn ud og det har jeg syntes lige siden du først lagde billede op af håret. Du kan jo bære alle slags hår/farver/frisurer :)
Jeg synes din nye frisure og den kortere længde klæder dig rigtig godt.
Der er en friskhed og lethed over den, der er rigtig fin.
Er selv én af dem, som dig, der kan gro et langt tykt hår, men selvom man er så heldig at kunne det, vil man jo også gerne prøve noget andet indimellem.
Det lange hår kommer jo nemt igen ;)
God hårdag til dig – og nyd den kortere frisure :)
Det er SÅ fint med den længde!
Dit hår er virkelig PÆNT!
Mvh Ina
Ihhh, hvor er det nye hår fint!! Forandring fryder ;)
Og hvis du er glad for det, så glem hvad alle andre synes, det er livet for kort til :P
Mit hår minder enormt meget om dit (faktisk ligefrem uhyggeligt meget). Både i lang og kort udgave. For 2 uger siden klippede jeg også mine lange lokker med lyse spidser af. Jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik :)
Knus og kram
Det er SÅ pænt ! Jeg vil også :)
Ikke et ondt ord herfra. Det er rigtig godt til dig – forandring fryder :-)
Ha’ en rigtig god dag!
Åh, Emily! Jeg synes nu altså at du er blevet voldsomt flot med det nye hår!
Det virker lidt voldsomt at reagere med et skrig. Godt nok er man så i det mindste ærlig og udtrykker hvad man egentlig mener, men alligevel. Jeg synes slet ikke at det er for kort, og jeg har egentlig ikke lagt mærke til at det er kortere end du plejer, før du selv pointerede det i indlægget :) Det klæder dig rigtig godt!
Det var da sjovt at folk har reageret sådan. Jeg synes det er mægtig fint. Som en anden vist også skrev, så tænker jeg at det helt klart er fordi folk ikke selv har samme muligheder. Hvis jeg klippede mange cm af mit hår ville jeg nok skulle bruge et par år på at komme tilbage til udgangspunktet, så når du har en luksus af at kunne eksperimentere uden det store ståhej, er det da bare om at gøre det. Det er virkelig flot og ser rigtig modent ud til dig.
WHAT!!! Dit hår er stadig vildt flot! Thumps up. Det har godt af at blive klippet et godt luns af. Det kommer jo igen og dit hår vokser vildt hurtigt. Det er stadig langt i mine øjne….
Så flot!!
Chau
Looking good! :)
Det er da hammer flot!
Jeg synes virkelig, det klæder dig med lidt kortere hår. Virkelig sejt! Et lidt misundelig.
Puha, det var da lidt uhøflige reaktioner. Jeg må indrømme, at jeg var vildere med dit gamle hår (som i vildere med det end med noget andet hår, jeg har flere gange fanget mig selv i at sidde og kigge på din krølleguide, fordi dit hår bare er så lækkert), men jeg synes da stadig at dit nye hår er super flot! Folk skal bare vende sig til det, og det ser rigtig lækkert ud!
Hej Emily!
Jeg havde indtil for nyligt hår der gik næsten ned til numsen, jeg er naturligt meget lyshåret og der er en masse af det. Da jeg var træt af at have ondt i hovedbunden pga. det var så langt og tykt valgte jeg at få næsten samme frisure, som du har fået nu. Jeg er selv SÅ glad for det, men de fleste kan bare slet ikke forstå, at man gør det. Og der er jeg enig med dig – DET ER BARE HÅR!!! Jeg tager det ikke så tungt :) Et glædesfyldt, ægte smil og en god udstråling – det er da det der er vigtigt.
og nåja, jeg synes håret er så flot til dig! og det er fedt, at du tør prøve noget nyt!
Det er rigtigt pænt på hver sin måde, og fornyelse er da også rart indimellem :-) synes du skal holde fast i din egen mening :-)
Det er da så flot det nye hår!! og så ser det rigtig sundt ud nu.. jeg synes det er pænt at de lyse spidser er klippet af.. så er det mere “vinter hår” end “sommer hår” :)
Forandring fryder! – din nye frisurer klæder dig godt :-)
Dit hår er super flot! Nogle gange ville jeg ønske at mit hår var så langt, men jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at gro det…
Jeg synes dit nye hår klæder dig super godt. Det giver en helt anden ramme om dit ansigt :)
sikke et dejligt efterårs look :)
Gisp og skrig? Det forstår jeg bare slet ikke, for hold fast hvor er det lækkert til dig Emily! Du har ligesom fået klippet en frisure med denne længde? Det lange hår kræver en opsætning for at man har en frisure, her har du den bare :)
Jeg synes du ser så fin ud, med “kort” (altså det er jo ikke rigtig kort) eller langt hår :) Du ser yngre ud med din nye frisure synes jeg.. Og elsker ganske enkelt din lune måde at skrive på, man kan ikke andet end få et smil på læben :)
Åhh undskyld Emily – jeg tænkte også lige: “hvor er det synd hun har klippet det af!”. Men jeg sidder så også med skamklippet hår: jeg havde lige så langt hår som du har nu og bad om “lidt længere end skulderlængde”. Det blev så til at frisøren klippede det i lige netop skulderlængde, når hun trak i det i våd tilstand og jeg endte med en lang page, som jeg er møg ulykkelig over. Nu er det 1½ måned siden og jeg kan (så småt) holde ud at se på det i spejlet. Ellers har det været konstant oppe.
Men jeg synes at dit er pænt – og pænt klippet. Og ja det er jo stadig også langt – det er mit desværre ikke….
//B
Gad vide om vi har samme frisør, for min (lidelseshistorie) er nøjagtig magen til din!
Det er så pænt! Virkelig.
Det er altid farligt at klippe det lidt kortere end det var tænkt, for økonomiens skyld, men jeg synes altså at det ser pænt ud!
Jeg synes du ser helt og aldeles fantastisk ud med dit nye hår!
Må indrømme, at jeg misunder dit hårs evne til at vokse så hurtigt. Jeg er nemlig en af dem med typisk skandinavisk hår, som er 100 år om at gro. Jeg har egentlig altid haft kort hår men i november 2010 fik jeg den første cut til at få langt hår – og jeg bliver nød til at nævne, at jeg endnu ikke har langt hår.
Jeg synes så absolut (og helt uden at tage hensyn til at du og dine lokker har brug for et kompliment), det er det bedste, du har gjort for dit udseende!! Så superflot, og dine smukke træk kommer til at fremstå så meget tydeligere. Og du ser højere ud! ;) Men folk er jo vanedyr, ik?! ;)