lædernederdel Second Female// parka Black Lily (på udsalg som vest)// sweatshirt Ganni (fra sidste sæson, samme model, ny farve her)// støvler Billi Bi (gamle)// taske Mulberry
Et outfit udelukkende med ‘gamle’ kendinge i ny kombination og så en ny frisure. Jeg synes egentlig ikke selv, at den er så vild. Eller kort. Men jeg kan fortælle, at den har fået folk til at reagere. Også i dén grad. Og mens jeg selv er rigtig begejstret (omend jeg dog savner mine lyse spidser), så har det kortere hår frembragt forbavselse, forundring, en hel del gisp og endda et lille skrig (og det var ikke af glæde!). Og en hel masse løftede øjenbryn og ‘det er godt nok kort’. Ja, ja heldigvis er håret og jeg da bare ligeglade med hvad andre synes. Sådan næsten. Jeg mener det er jo bare hår og endda mit og ikke deres, men blev lidt påvirket må jeg indrømme…
Det er tænkt til at skulle være en anelse længere, men da jeg er så heldig/uheldig at have hår, der vokser mere end 5 cm om måneden, så valgte jeg et ordentligt ‘chop’ både for økonomiens og nemheds skyld. Men måske jeg skal genoverveje den strategi efter de knapt så begejstrede anmeldelser, hehe ;)
Ps. Jeg havde også nederdelen på her. Og langt hår, hvis man er mere til det.
Pps. Både håret og jeg klarer den og alt ovenstående er skrevet med et glimt i øjet.
ENGLISH RECAP: New hair and ‘old’ goodies worn in a new combination on a grey and chilly day.