strik Envii by Sofies Blog// tee Helmut Lang// boyfriend jeans Esprit// pumps L. K. Bennett// solbriller & Other Stories// taske Balenciaga// armbånd byBiehl// ringe Kinz Kanaan// signetring Kranz & Ziegler
Efter at have brokket mig gevaldigt over mit held – eller mangel på samme – i forhold til boyfriend jeans (læs brokkeindlægget her) for nogle måneder siden, så er det heldigvis vendt. Og nu vælter jeg mig i fabelagtige drengebukser. Eller – jeg har i alle tilfælde to par nu. Nogle lidt mørkere, som jeg har på her. Og så ovenviste superjeans, som jeg fik til et Esprit-arrangement forrige uge. De er fantastiske. Intet mindre. Passer perfekt og er bløde og dejlige. Har vist nok (host host) haft dem på hver dag den seneste uge. Ikke hele dagen, hver dag (så ville jeg nok få spørgsmål på arbejdet), men to hele dage og så en hel masse halve. Og aftener. Findes der egentlig noget bedre end at komme hjem fra arbejde og tage alle smykkerne af (er jeg den eneste der gør det?) og det stramme tøj af og så hoppe i noget lidt mere afslappet?
Men nok om jeans, for der er to andre stjerner at tage hensyn til: Den lækre grønne strik, som dygtige Sofie, har designet for Envii og som hun har været så rar at forære mig. Og som jeg næsten har haft på lige så meget som ovennævnte jeans. Og så er der pæne sko med blondekanter (hvad hedder scallops/ scalloped edges på dansk?) og sløjfer og en lille hæl, der på bedste vis tryller et måske lige vel tilbagelænet og drenget ouftfit om til chikt og feminint. Elsker den slags skomagi!
ENGLISH RECAP: I adore how a pair of pumps with bows and scalloped edges can make a laid back tomboy outfit appear chic and feminine. Almost shoe magic…