Det kommer nok ikke ligefrem bag på jer, men jeg er meget betaget af den lyserødelækre forside på det nyeste Eurowoman. Smilende, naturlige Emma Leth med fjerkrone og rosa outfit og blomsterprikket baggrund. Så yndigt, at jeg godt gad have billedet (uden tekst selvfølgelig) hængende som en del af vores gallerivæg i køkkenet. Hvad der er inden i bladet, har jeg stadig til gode. Har nemlig ‘sparet’ mit til i morgen tidlig og formiddag, der skal stå på hyggelig morgenmad (med de her vafler i en efterårsversion med kanel og æble), Mads & Monopolet og magasinlæsning.
Ellers skal min weekend bruges på fest, lidt arbejde, bage de her lækre cookies og så tror jeg at jeg skal prøve at lave flødeboller for første gang.
Rigtig god weekend! Håber, at den bliver lidt som forsiden ovenfor: Glad, lyserød og ‘hazy’ :)
ENGLISH RECAP: I’m absolutely in love with this months Eurowoman cover. Happy, pink and hazy perfection.