{Faxe Kalkbrud med min bedste hundeven}
{Smørblød og smuk Adax x Carin Wester Clutch}
{Lørdagsmorgenmad. Endelig er der kommet Meyers Bageri på Amager}
{‘Kollektivets’ bibliotek og læsehjørne}
{Time out med the, Ballarinakager og friske blomster}
Denne uge startede dumt og fortsatte i samme spor. Ikke noget alvorligt, men bare mange mange små ting, der røg i vasken eller gik skævt og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at ryste det af mig og ‘blive god igen’. Har været trist, irritabel og ved siden af mig selv on and off hele ugen, desværre mest on. Ikke desto mindre, er det lige netop den slags uger, det er vigtigst at kigge efter de små rare ting. Og forkæle sig selv med friske blomster, en kop the og Ballerina-kiks (svensk narko i småkageform) ej at forglemme.
Heldigvis er det meste endt godt og når jeg kigger ud over min egen næsetip, er jeg tilmed så heldig at kunne fejre min ret friske og seje mormors 88-års fødselsdag denne weekend. Ligesom jeg bor sammen med de bedste venner man kunne tænke sig, har en rar og overbærende familie (jeg kan blive temmelig hysterisk), der tilmed forsyner os med hjemmebagt rugbrød. Så alt i alt er det hele vist ret i orden, både når det kommer til de små ting og det større perspektiv.
Alle jeres dejlige kommentarer på indlægget om bloggens fødselsdag varmede virkelig også. Tusinde, tusinde tak for dem!
Ps. Meget i denne uges ånd skulle jeg ‘lige’ opdatere noget i bloggens back-end og vupti kom her til at se lidt alternativt ud. Forhåbentlig ser her normalt ud igen snarest, men behøver jeg at sige at jeg faktisk glæder mig lidt til denne uge er ovre?
ENGLISH RECAP: Recovering from a week where everything went wrong (or at least thats how it felt) and where I wasn’t really able to shake it of me, nothing is more therapeutic than looking at the little moments and things that actually was worth saving and being thankful for.