sweatshirt IRO// nederdel Zara// støvler Isabel Marant pour H&M// halskæde Pandora
Et dagens på dagen, for en sjælden gangs skyld. Tror det kan tælles på én hånd, hvor ofte det er sket i bloggens historie. Men der er nu noget rigtig fint, umiddelbart og selvklart dagsaktuelt over sådanne dugfriske billeder. Så måske det var værd, at jeg prøvede det lidt oftere, selvom det som regel er svært at nå. Uanset hvad er det et typisk arbejdsantræk for mig, så det er sikkert også meget hyggeligt at se. Så må vi bare håbe, at jeg kan lokke min søde kollega Cindie til at forevige mig på kontoret fremover også.
På billedet er der både nyt – og lysere – hår og nye støvler, som jeg fik tilkæmpet mig til et presseshoppearrangement i går. Er mægtig glad for begge dele. Også selvom støvlerne krævede lidt kamp, shoppelystne kvinder er jo gale haha. Jeg ønsker alle jer, der skal shoppe Isabel Marant pour H&M i morgen god shoppelyst, det bliver crazy tror jeg ;)
Hav en rar onsdag folkens. Min skal bruges på sofaen med en rar film, når jeg engang kommer hjem fra arbejde. Var nemlig ude at spise på den nye Restaurant Kul (der havde de lækreste ‘Bloody Mary østers’) i Kødbyen i går og det var alt for hyggeligt og blev alt for sent.
ENGLISH RECAP: New hair and new boots today at the office.