Smuk, knasende sprød og frisk salat, der gør sig noget så godt på julebordet, som et sundere og farverigt indslag. Som regel får vi en rå rødkålssalat med granatæble, hasselnødder og appelsiner hos min familie juleaften, men i år kommer denne grønne og skønne sag på bordet. Synes det er rigtig rart med en rå og frisk salat, sammen med alt det brune og stegte.
Opskriften er fundet hos Louisa Lorang her, vi valgte dog at tilsætte lidt julekrydderier til pecannødderne + appelsinstykker og granatæblekerner, hvilket kan anbefales :)
GRØNKÅLSSALAT MED VINTERFRUGTER & KARAMELLISEREDE PECANER
– 4 PERSONER SOM TILBEHØR
150 g pecannødder (valnødder går også an)
¼ dl sukker
2 spsk. ahornsirup
½ tsk. salt
25 g smør
1 knivspids stødt allehånde
1 knivspids kanel
1 knivspids kardemomme
1 knivspids stødt nellike
ENDVIDERE
¼ dl citronsaft
2 spsk flydende honning
2 spsk æbleeddike
4 spsk olivenolie
200 g grønkål
2 æbler
75 g tranebær
1 granatæble
2 appelsiner
salt og peber
- Kom pecannødderne på en tør, varm pande og lad dem riste i ganske kort tid. Kom sukker, sirup, salt og smør på og lad nødderne stå ved lav varme, til de er gyldne og karamelliserede, rør af og til. Det tager omtrent 5 minutter. Hæld dem ud på bagepapir og lad dem køle helt af.
- Rør citronsaft med honning, eddike og olie til en dressing.
- Pluk grønkålen fra stænglerne og hak den fint. Skær æblerne i både og appelsinerne i stykker eller fileter og tranebærene i halve. Pil granatæblet.
- Vend grønkål, æbler, appelsin, granatæblekerner og tranebær med dressingen og smag til med salt. Lad salaten trække i mindst 30 minutter og anret den derefter med pecannødder på.
ENGLISH RECAP: A pretty, healthy and raw salad for the Christmas table. Finely chopped kale, apples, oranges, cranberries, pomegranate and caramelized pecans drizzled with a dressing of lemon juice, honey and olive oil.
Det ser godt nok lækkert ud.. Det må jeg prøve en dag.. Og tak for opskriften:)
Selv tak :)
Mums hvor lækkert og sikke nogle fantastiske billeder :)
Tak <3
Hej Emily,
hvor har du kunnet købe grønkålen?
Den er købt i Irma, men det skulle være til at få mange steder for tiden :)
Uhhh…en af mine favoritter. Jeg kommer bare tit til at spise alle nødderne inden det hele er klart ;-)
God jul!!!
Looks incredible! I love nuts and dried fruits and vegetables. So this salad just can’t go wrong with me :)
I hope you’re having a wonderful week!
Sofie x
Little green Sofie
ØJ hvor ser den salat lækker ud! Den skal helt klart laves MEGET snart – har kun lige fået øjnene op for rå grønkål så inspiration er mere end kærkommen ;-)
Grønkål er genialt i de rette sammensætninger og så er det jo super sundt :)
Emily!! Hvor mon du fandt pecan-nødderne? Jeg kan kun finde valnødder, men vil absolut have pecan-nødder i min salat!! Glædelig jul til dig smukke kvinde!
Irma :) og ellers helsekostforretninger :)
Lige over sødeste og hils din dejlige lille familie <3
Alle de gode julekrydderier, skal du blandes med appelsinerne og æblerne? Jeg står og vil lave den her til juleaften, men kan ikke se hvor krydderierne kommer ind henne. Håber du kan nå at svare hurtigt selvom det er juleaftensdag!
Hej Anna,
Har først set din kommentar nu :( De skal sammen med pecannødderne. Er ked af at det ikke står tydeligt i opskriften, det står lige ovenfor :)
Håber at du fandt ud af det og at I havde en dejlig aften :)
Kh.
Emily
Oppskrift julenøtter