{Arbejdshjørne in progress}
Der er stadig en trilliard ting, der skal ordnes, men eftersom jeg de sidste uger har krydset ca. samme antal punkter af på min to do-liste, så er jeg ved at være halvvejs ;) Og jeg har nu et hjem, der fungerer (inkl. komfur, der i går endelig blev tilsluttet, så nu kan jeg lave mad igen, hurra) og hvor alt (ok, næsten) er pakket ud. Der er stadig masser at gøre, både af kedelig praktik (ændre adresse 117 steder og fikse trådløst net bl.a.) og – langt mere interessant – indretningsmæssigt. Sidstnævnte glæder jeg mig umådeligt til og jeg har en ret klar vision for, hvad der skal ske. Men jeg ved også at resultatet bliver bedst (for mig), hvis jeg lige ‘går det nye hjem lidt til’ først. Mærker efter og prøver af. Nå ja, og sparer op til de ting, jeg virkelig ønsker mig.
Så mens jeg går og vander pengetræet og drømmer om et smukt tæppe til min stue, fine nye spisebordsstole, et nyt sofabord (der i virkeligheden nok skal være gammelt og findes på et af sommerens loppemarkeder) og tænker over hvordan mit garderobesystem skal konstrueres, så lever jeg med et gammelt mintgrønt sofabord (som dem, der har læst med længe, nok kan kende), umage stole og opbevarer mit tøj i en interimistisk reol, jeg har bygget af flyttekasser. Og så glæder jeg mig over de små ting. At der er små øer, der fungerer. At foråret pibler frem, omend på den våde måde. At Penny endelig har lært at posere med krydsede ben og at påskeæggesæsonen er over os. Det er min yndlingshøjtidsspise. Næst efter fastelavnsboller.
Dejlig søndag til jer :)
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little better, more fun and cuter. Little isles coming together in my new home, delicious treats, polish in cute spring colours, the international Gin & Tonic Day (april 9th) and a posing canine.
{Når flytterodet er kønt}
{Bedste Summerbird-påskeæg fra Ganni og de smukkeste, hjemmebagte (!) kager, som vores nye praktikant på arbejdet, overraskede med i fredags}
{Så længe, der er styr på baren…}
{Forårsfarver til neglene, kom så sol!}
{Fik den fineste indflyttergave til badeværelset fra Jordan: Cute pigetandbørster i Nomess-holder og en lyserød toilettaske}
{Fejring af den internationale Gin & Tonic dag i tirsdags}
{Anemonemarkerne i Hareskoven. Mudderindsmurt Poserings-Penny og jeg er fans!}
Åh så fine boligglimt! Jeg er virkelig fascineret af al den yndighed, der kan opstå selv i dit flytterod. Det er så fotogent! :)
Tak :) Og ja, det er fordelen ved at kunne vise sin verden i udsnit ;)
Ren luksus med Hendricks gin:)
<3 Penny <3
<3
Hvor er den fine barvogn fra?
Det er en jeg har fået fra min mormor :)
Hvor fint :)
Hvor kan man få den der fancy tandbørsteholder?
Den kan man bl.a. få her: http://www.designdelicatessen.dk/produkter/230-nomess/2256-nomess—tandboerste-holder/ :)
Hvor fint – er især vild med dit barbord. Er det købt brugt eller nyt?
Og velkommen til Brønshøj!
Det er brugt fra min mormor (og noget vakkelvornt) :)
Mange tak <3
Jeg er så vild med dine indlæg af denne type! Det er lige en reminder om at holde øje med de små ting – hvilket jeg nemt kan glemme i farten. Tak :)
Emma
http://www.thecasualcliche.blogspot.dk
Så dejligt at høre at de også virker ‘den anden vej’ :)
Jeg kan godt lide dine billeder af små ting, hi hi. Hyggelige billeder på en grå søndag :D
Takker Sofie :)
Sikke en fin indflytter-tand-gave du har fået dig – så pænt! :)
Ja, synes virkelig også at den er et hit :)
Hvor har du mon købt de flotte cocktailglas du har brugt til at fejre den internationale Gin & Tonic dag? :-)
De er købt hos Dora på Værnedamsvej, men de kan fås på nettet her: http://malling-living.dk/collections/decoration/products/drinking-glass-6-pieces :)
Elsker at kigge på dine fine billeder i disse indlæg! De er altid helt fantastiske :)
Tusind tak Camilla, det er dejligt at høre! Klem
Hej Emily
Jeg bliver simpelthen altid i det bedste humør af at læse din blog. Så tusind tak for at dele de små og store ting fra dit liv :-)
Ville høre hvor dit barbord er fra? Det er super fedt.
Glæder mig til fortsat at følge med i indretningen af dit nye hjem :-)
Julie
Og jeg bliver i så godt humør af sådan en kommentar, så tak for at du tog dig tid til at skrive den <3
Barvognen er en jeg har fra min mormor og har vist mere end 50 år på bagen…
Klem
Hej Emily. Hvor ser din lejlighed bare hyggeligt og rar ud :) Hvor er du mon det fantastiske bar-bord fra?
Mange tak :) Det er en gammel sag, jeg har fra min mormor :)
Hej Emily.
Må jeg spørge i hvilket område Brønshøj, du er flyttet hen? Jeg bor selv i Brønshøj og er ret nysgerrig efter, hvor søren det er, der er hyggeligt, som de billeder, du har vist af dit nye hood :-)
Vh. Anne
Det er lige ved Brønshøjparken/Louisehullet. Havebyen/Den Engelske Haveby hedder det :)
Kom endelig med gode Brønshøjtips, hvis du har nogle :)
Jeg vil rigtig gerne høre hvad du synes om den Clarisonic-“ansigtsbørste”, jeg synes at kunne spotte på et af billederne! overvejer nemlig at investere i den, da jeg til tider har lidt uren hud :)
Jeg er vild med den. Men er også sådan en, der elsker elektriske tandbørster, så jeg er nok lige målgruppen :)
Så smukt
Tak :)