kjole French Connection//ankelstøvler Bianco (c/o, på udsalg)// taske Balenciaga//solbriller Ray Ban aviator
Forleden lærte jeg, at der findes en lille oase med palmer (!) på Ydre Nørrebro. Og jeg kan stadig ikke få armene ned. Tænk at jeg blot skal cykle ti minutter for at stå midt i en palmelund. Så bliver jeg altså lidt glad og synes København er sej og skør.
Kjole og ankelstøvler udgør alletiders sommerlige outfit (men hey, hvor blev sommeren lige af?), der er afslappet og så nemt (tror også det ryger med på festival lige om snart), men alligevel kønt pga. de fine detaljer hist og her, som den åbne ryg på kjolen og udskæringen og kæden på støvlerne.
Håber at I har og får en rar søndag! Her står den på tømmermandshygge efter endnu en dejlig kandidatfest i går. Jeg er så gammel, at jeg som regel har planlagte tømmermænd, så jeg har traditionen tro købt gode sager ind i går og glæder mig nu til en dag i roligt tempo med croissanter, jordbær og kaffe, filmhygge, chips og juice, en gåtur med Pletten, en lille lur og senere pizzaer, måske herfra (vil så gerne prøve dem) hvis vi gider cykle derind og ellers lige nede fra den lokale i Brønshøj.
ENGLISH RECAP: Let’s face it. Palm trees and Scandinavia doesn’t rhyme. Which is why I couldn’t be happier to discover this kind of tropical plantation just 10 minutes from where I live in Copenhagen. It’s very surreal and I felt like on vacation when having my picture taken the other day.
Indeholder affiliatelinks









