Granola med boghvede og ingefær

Jeg spiser som regel yoghurt eller køleskabsgrød af en art om morgenen og jeg kan rigtig godt lide at toppe begge dele med crunchy granola. Og hvad det angår foretrækker jeg en hjemmelavet. Både fordi den smager bedre, men også fordi man så kan lave den helt som man lyster og få et resultat, der ikke består af 95% havregryn, som det oftest er tilfældet med dem man køber. Ikke at der er noget i vejen med havregryn, men man kan få rigtig mange havregryn for det beløb en pakke müsli eller granola koster. Penge jeg hellere vil bruge på masser af nødder og frø og andre godter, når jeg laver den selv.

ENGLISH RECAP: I just made a delicious granola for my breakfast with buckwheat and ginger following this recipe.

Tidligere har jeg oftest brugt denne opskrift til at lave granola selv og den er virkelig nem og ukompliceret. Man kan snildt lave en stor portion, for granolaen holder op til 3 måneder i en lufttæt beholder. For nylig fandt jeg en opskrift på granola med boghvede og ingefær og den måtte afprøves. Det er nemlig rart med lidt afveksling, når det drejer sig om noget, man spiser så ofte. De indledende trin er lidt mere besværlige, men det er stadig meget til at have med at gøre og resultatet er fantastisk!

Den samlede arbejdstid er under en halv time og så har man granola til flere uger (hvis man ikke kommer til at snacke den hele tiden, som jeg har gjort). Vil man have en mere intens ingefærsmag, kan man snildt fordoble mængden af ingefær.

Jeg spiser som regel min granola på yoghurt eller med mandelmælk på. Eller som topping til en køleskabsgrød. Min favoritversion af ‘overnight oats’, som køleskabsgrød også kaldes, er denne med chiafrø og kokosmælk.

Granolaen holder op til 3 måneder i en lufttæt beholder, så man kan sagtens doble op og lave en stor portion, når man alligevel er i gang.

Apropos morgenmad og drys, så har jeg de seneste uger, drysset friske hyldeblomster på min morgenmad. Det giver en let og fin hyldeblomstsmag og så ser det altså yndigt ud.

Det er allersidst på hyldeblomstsæsonen nu, men man kan stadig være heldig at finde nogle, så pluk endelig nogle stilke og drys på morgenmaden for en fin hyldesmag. De kan i øvrigt også fryses og bruges i smoothies senere hen.

(Visited 5.968 times, 11 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Dette så fantastisk godt ut. Jeg elsker granola, men tåler ikke hasselnøtter, og det finnes i de fleste butikk-kjøpte granolaer her i Norge. Jeg har lyst til å lage min egen og tilsette peanøttsmør, det tror jeg er kjempegodt! Ha en flott uke, hilsen Anette :)

  2. Nu ærgrer jeg mig helt over at vi snart tager afsted i fire måneder og derfor ikke kommer til at lave morgenmad hjemme før til november. Jeg har i en laaang periode været træt af at lave morgenmad, og det er ofte blevet noget der skulle overstås. Men nu får jeg jo lyst til at lave egen musli og køleskabsgrød :-D Tak for inspirationen!

  3. Det ser så lækkert ud! Må lige kigge på din granola opskrift!
    Tror forresten jeg så dig og Penny en tidlig morgen i sidste uge :)

  4. Hej søde Emily :)
    Jeg vil bare lige høre dig, hvor du har dine lufttætte beholdere fra? Synes nemlig de er rigtig fine :)
    Mange gode sommer kram fra en af dine læsere :)