Lækker morgenmad. Havregrød med karamel, æble og ristede nødder og ingefær-lemonade fra Grød i Food Court.
Jeg er i fuld færd med at spise mig gennem Roskilde Festival og mit eneste problem er, at der er for mange herligheder, jeg har lyst til at prøve og for lidt plads i min mave. Også selvom jeg ikke er bleg for at spise igennem + har en veludviklet dessertmave, der kan folde sig ud, når jeg ellers er mæt. Her kan I se hvad jeg har sat til livs, siden jeg ankom i går eftermiddags (minus øl og white russians) og altsammen har været noget så godt og absolut anbefalelsesværdigt. Synes virkelig at det er sejt at man kan spise så godt på festival og tilmed ret så bæredygtigt ogøkologisk takket være Roskildes beundringsværdige madpolitik.
I dag skal vi til to gange pop-up restaurant i ‘Staldene’, den ene med chokoladerier på menuen og den anden med lokale råvarer tryllet til 4-retters lækkerhed. Glæder mig til begge dele, men håber også, at jeg har plads til at prøve lidt af alt det, der er at spise ude på festivalpladsen og måske også i campingen. Sig endelig til, hvis I har noget at anbefale :)
ENGLISH RECAP: I’m eating my way through Roskilde Festival and this far I’ve had nothing but really delicious meals. Roskilde Festival works with a really admirable, sustainable food policy promoting not to waste food and use as much ecological and locally grown food as possible.
‘Smørrebrød i skål’ fra Aamanns, hhv. hønsesalat af øko-kylling og lun kartoffelsalat med vesterhavsost, smør og andre godter. Begge serveret med smørristet rugbrød til og det var et mægtig rart lille måltid. Aamanns ligger i Food Court.
Kæmpe bord med friske, økologiske råvarer hos Food Jam lige ved City Center East ude i campingen. Her kan man lave mad med frit valg blandt de mange råvarer for bare 50 kr. Man har ca. en time til at lave måltidet og der er en vejleder, der guider og hjælper undervejs.
Jeg teamede up med Sofie, som jeg er her med, og søde Ditte, Cecilia og Mette (instagram @mettelindgaard) og vi lavede molues frites, en sommerlig salat og pandekager med jordbær, rabarberkompot og flødeskum. Så lækker og rigtig hyggeligt at lave sin egen festivalmad.
Fantastisk vakre bilder! Nå ble jeg sulten – igjen ;)
Elsker hvordan alle andre er på druk- og musikfestival, mens du er på madfestival haha. Velbekomme (:
Er du ved at skifte til Petit Podium, siden du er kommet med i deres topbar? ;)
Nå, nu er du slettet igen derinde, meget mystisk.
Haha… Ikke hvad jeg ved af? ;)
Jeg viller tage på Roskilde bare for maden..No shit :D