10 ting jeg vil lave i august

sondag3_zps717640c8

Jeg har en lidt dum vane med at se vemodigt tilbage på gode ting og være en kende trist over, at de er slut. Ferier, fester, fine oplevelser. Og (års)tiden såden helt generelt. I et forsøg på at vende tendensen og i stedet se frem til gode ting (ikke at man ikke må mindes alt det rare, det gør jeg også gladeligt i bl.a. ‘Små ting’) starter i dag en ny månedlig serie: 10 ting jeg vil lave i… Det bliver stort og småt, helt specifikke begivenheder eller steder jeg gerne vil besøge i den givne måned, men også små forslag til selvforkælelse, køkken- eller indretningseksperimenter og sikkert også mere endnu.

Jeg håber at I synes det er hyggeligt og ikke mindst, at I også har lyst til at tilføje til listen og inspirere med hvad I gerne vil lave i august!

Her er mine 10 ønsker for hvad jeg skal lave den kommende måned:

  1. På loppemarked på jagt efter et ‘nyt’ skrivebord og måske et spisebord.
  2. Spise masser af kirsebær, mens de er i sæson og måske bage denne brownie med kirsebær.
  3. Nyde at det stadig er sommer og cykle til Amager for at bade. Og spise is hos Ismageriet selvklart.
  4. På Ordrupgaard at se på Franske Fristelser og Finn Juhls hus.
  5. Hygge mig alene med lørdagsmorgenmad, Mads & Monopolet og en god bog i timevis mindst én lørdag.
  6. Se Magic in the Moonlight i biografen (premiere 14. august).
  7. Ud at spise meximad på Llama eller Condesa.
  8. Lege turist i egen by og gå på opdagelse i Brønshøj og på Nørrebro. Tyvstartede i går, hvor jeg satte jagten på Nørrebros bedste falafel ind.
  9. Til litteraturfestival på Louisiana. Det er 21.-24. august, se programmet her.
  10. Se at få bygget garderobestativ til walk-in-closet/soveværelsearrangement efter denne guide.
(Visited 1.035 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

47 Kommentarer

  1. Herinde sælger de også de tøjstativer kunne tænke dig i forskellige former også… Da jeg var i Silvan og tjekke, var prisen stortset det samme:-)

    http://www.ziito.dk/

    Hilsen Christina

  2. Kære Emily
    Rigtig god august til dig. Jeg kender godt til vemodet, men trøster mig ofte med, at det netop skyldes de gode ting, der har været hos mig.
    Måske følelsen kan afhjælpes lidt, hvis jeg får at vide hvad blomsterne på dit bord hedder? Jeg kan simpelthen ikke huske navnet, og de er så smukke!
    Hilsner her fra

      1. Det er ranunkler ja :) så fine.. Ved ikke om du bor i Kbh og omegn? Men de fås tit i min yndlingsblomsterbutik “plantehallen” på gl Kongevej til 60 kr for 3 bundter :)

        1. Jaaah!! Tusind tak for svar :) Jeg er “desværre” jyde, men jeg vil straks gå på opdagelse efter et bundt skønheder. Tak for tip ellers :)

  3. Sikke et fint nyt koncept. Helt sikkert en rigtigt god idé – så kan man ligesom også holde sig selv en smule op på at nå alt det man gerne vil (:

    På min liste må være at få anskaffet en ny støvsuger, så lejligheden kan få en ordentligt overhaling, få købt udstyr, så jeg kan blive klar til næste semester på studiet, og så måske endda snart gøre alvor af at få investeret i en ny sofa. August bliver helt sikkert god (:

  4. Sikke en dejlig serie, den vil jeg glæde mig til at blive inspireret af i fremtiden.
    Et september-tip kunne være at sejle i kano på Lyngby- eller Bagsværd sø. Vi tog hunden med og han nød det, han tog tilmed en dukkert fra kanoen.
    Tak for en god og positiv blog.

  5. Hej Emily
    Det er meget sjældent jeg kommentere men hvor er det et super skønt indslag ;-)
    Jeg har også haft en fantastisk sommer med mine 4 børn og mand og efter endnu en end barsel starter jeg job mandag. Også med vis vemod for det har været et fantastisk år med en lille ny osv. Men som du skriver jo kun vemod fordi det var nogle skønne timer ;-) og dem kommer der klart flere af ..
    Skal bla holde 40 års charleston fest – sig endelig hvis nogen af Jer ved hvor man kan skaffe kjolen det behøver ikke være med fryns gerne en cocktail en ;-)
    Elsker din blog, dit dejlige positive sind og din fine stil :-)
    Fortsat go sommer – trods arbejde ;-)

    1. Tusinde tak for den dejlige kommentar Lone. Du må endelig begynde at kommentere noget mere ;)

  6. Når du skal bygge garderobe stativet så anbefaler jeg at købe de små dele såsom samleled og ender i Harald Nyborg. Jeg fandt de lange rør inde ved en internets vvs’er og selv med porto oveni var det billigere end i forretningerne. Køb for guds skyld dem ikke i Bauhaus som var det dyreste sted overhovedet.
    Det her sted er vist det billigste
    http://www.starvvs.dk/shop/nippelroer-3-4-911c1.html

  7. Godt at se positivt tilbage på de gode oplevelser i sommeren :0))

    jeg vil forsætte løbeturene og træning om morgenen kl. 07.00 hver 2. dag indtil jeg starter i ny stilling midt i august.

    tage på loppemarkeder for at jagte gode loppefund – love it.

    plukke masser af lækre vilde bær jeg vil bruge til morgenmaden, snack og til en lækker tærte.

    deltage i event i forbindelse med Food Festival i Århus, hvor jeg er frivillig igen i år. (kom endelig og oplev det hvis du / I er i Århus – i forbindelse med festugen. (www.foodfestival.dk). Fantastisk festival hvor sanserne får frit løb.

    bryllup – kun kirke og et glas champagne efterfølgende. Dagen før min fødselsdag, så der skal planlægges lidt.

    holde fødselsdag d. 31. august og invitere min søn på en skøn frokost.

    SKØN august måned til dig Emily, smil Lene :0))
    http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/

  8. Dejligt at se fremad. Som jeg sidder og planlægger blog posts (hvilket kunne være fedt med en guide til hvordan du selv holder styr på, og hvor langt fremme du i virkeligheden er) så tænker jeg også på hvilke dejlige ting August skal fyldes med
    – Lange cykelture når vejret bliver udholdeligt. Måske man skulle finde den der amagerfælled du snakker om så tit – Flere farvede blomster i hjemmet – bolig opdateringer – læsning af min. en rigtig bog – alt det dejlige nye inspiration til Fashion Week – uld ting i butikkerne. Lidt tilbageskuning også dov – Øv jordbær sæsonen er ved at være ovre lige som du lægger den dejligste opskrift ud.

    http://www.bedremode.nu

  9. Altsammen gode ting! Jeg må dog skuffe dig med kirsebær. De har allerede været i sæson pga al den sol. I hvert fald var mine forældres sommerhus allerede ribbet for alle kirsebær, da vi var på ferie for en uge siden. Æv!

  10. Super god ide! Det tror jeg også jeg vil gøre…
    Prøv Kösk kebab på Nørrebro, det er lækkert :) Og så skal du da også forbi Designkartellet i Brøndshøj, skønt butiksfællesskab som jeg er med i :)
    /Ditte

  11. Condesa, helt klart! :) Det lyder som en dejlig liste, måske jeg skulle efterabe den lidt en smule og finde på, hvad der skal gøre min august rigtig god :)

  12. Super god idé – det er dejligt med gode ting at se frem mod! Og jeg kan helt sikkert bruge det som inspiration, når jeg begynder at blive efterårstrist ;-)

  13. Super god ide at kigge fremad, og nogle fine ting du har sat på listen. Har selv brugt det i forhold til ting jeg gerne vil nå, alt lige fra hobbyprojekter til bøger og motion.

  14. Skøn ide! Har allerede selv lavet en lille liste.
    Jeg er lige flyttet fra NV til indre Nørrebro så har også et nyt område der skal udforskes.

    Jeg har boet 3 år i fuglekvarteret i NV og det er faktisk først nu, hvor jeg er flyttet, at jeg synes jeg pludselig ser hvor mange fine områder der er. Jeg kan dog anbefale at svinge forbi Nordvest parken v. Hulgårds plads om aftenen. Med lys og parkplanlægning har de gjort det nærmest eventyrligt at gå igennem et ellers ghetto-præget område.

    Du kender sikkert allerede biblioteket på Rentemestervej og Superkilen, som jeg synes har gjort det så umådeligt godt i at forene forskellige kulturer og byliv.

    Er man frisk på indisk/pakistansk mad kan det i øvrigt være en god ide at prøve azeems.dk på Frederiksborgvej. De laver lækker, lækker mad. Pas dog på med det stærke retter. De mener det virkelig, når de siger stærk!

    Hov, se, så var der lige pludselig masser af fine ting i NV;-)

  15. Jeg er allerede fan af de her indlæg! Virkelig en god ide. Og så glæder jeg mig til (forhåbentlig) at høre dommen over Nørrebros bedste falafel. Det ville da være luksus hvis alt forarbejdet var gjort inden jeg selv vendte snuden mod Nordvest til november og så kan sætte tænderne i den bedste falafel ved ankomst :-D

  16. De bedste falafler finder du i grønthandleren lige ved siden af la lua og dyrehandlen på Frederikssundsvej. De har falafler på frost du selv skal stege, de hedder Sara falafel eller Saras falafel (de har to slags men de her er bedst) :-)

  17. Jeg glæder mig til en bedste-falafel-på-Nørrebro-guide, da jeg lige er flyttet fra Valby til Nørrebro :-D indtil videre har jeg fået min bedste hos Kebabistan på Nørrebrogade!

  18. Efter min falafel-mand lukkede sin biks har jeg været desperat for at finde én, der er lavede lige så god falafel, men jeg har lige opdaget Sheik Shawarma på Nørrebrogade (omkring Sjællandsgade) og DE kan simpelthen hamle op med min gamle falafel-pusher. De er helt frisklavede, sprøde udenpå, juicy og knaldgrønne indeni. Så hvis du skal have shortcut til nørrebros bedste falafel, er tippet hermed givet videre :-)

  19. Nej hvor er det opmuntrende laesning!

    Jeg er netop hjemvendt efter en dejlig ferie i det danske, hvor min bedre halvdel og jeg har besoegt yndlingsmennesker og -steder. Vi bor laaaangt vaek til hverdag, saa med i min kuffert hjem er der pakket en lille rest vemod. Nu gaar der et helt aar, inden jeg igen skal kramme dem allesammen, suk.
    MEN, hvilket aar!
    Jeg vil lade mig inspirere af dig, Emily – og hver dag taenke muligheder (ogsaa i det smaa) i stedet for forhindringer og tristhed.

    Min liste for august maaned lyder derfor saaledes:
    – Opstart af min madklub op med glamour.
    – Lange gaature langs stranden ved det kinesiske oehav og lade mig bjergtage af de enorme containerskibe som pryder horisonten.
    – Nydning af friske juice til ingen penge under palmerne med en af de hjemkoebte danske boeger (hvilken luksus).
    – Deltage i Cinema Under The Stars med de dejligste mennesker.

    Og det er bare august!

    Tak for dit perspektiv – jeg glaeder mig allerede til september!

  20. Dürumbar på Nørrebrogade lige overfor Ægirsgade og Drone laver de bedste falafler på Nørrebro. Og hjemmelavet brød, der er super lækkert.

  21. Jeg kan allerede mærke nu, at jeg kommer til at have samme forhold til disse indlæg, som jeg har med dine ‘Små Ting’-indlæg – Jeg er HELT vild med dem..:)

  22. Mht opdagelse på Nørrebro/Nordvest/Bispebjerg som jeg også tænker at du gerne vil udforske. Tribeca NV er en fantastisk restaurant. Og Bjørn Nørgårds Slangen er fantastisk arkitektur. På Tagensvej 167 Ligger der en rar Italiensk delikasse. Ved Bispebjerg torv ligger et rart lille spisested der hedder Måltid. Også er svanemøllestrangen nok tættere på end Amager.

  23. Jeg vil efterlade min kæreste hjemme og rejse en tur til Paris helt alene og nyde byen i fire dage med fokus på smukke detaljer, fransk caféliv og la bonne cuisine… hvis du ikke havde så mange punkter på dit august-tapet, ville jeg have spurgt, om du ville med :-)

  24. Åhh hvor jeg kender det at være vemoden godt, suk. I juli måned sker der altid en masse dejlige og sjove ting, som jeg ser frem til, og når august så pludselig banker på døren går jeg altid lidt i kulkælderen. August er nemlig ens med studiestart, hjemrejse fra min kæreste, slutningen på sommeren. Din idé er super fin og jeg vil forsøge at tage den til mig:)

  25. Hold nu op hvor er I fantastiske. Sikke en dejlig omgang feedback og ikke mindst gode idéer fra jer og tips til NV, Brønshøj og Nørrebro!!! TAK <3

  26. Er guiden mon stadig under konstruktion?
    Liban Cuisine på Rantzausgade har virkelig gode falafler (og burgere) – deres tilbehør er i stil med berliner-biksene.
    Selvom den er lidt fast food-kæde-agtig er jeg svært glad for Beyti på hjørnet af Blågårdsgade og Nørrebrogade (deres spyd i durum..)!

  27. Hos http://www.benso.dk købte jeg mit tøjstativ, og jeg et super glad for det :-). Jeg har ikke kunne finde det billigere, eller lave det billigere selv, med clamps istedet for fittings :-). Det ser pænere ud, og er nemmere :-) bare et lille tip.