For et år siden var jeg glad for grønt og leopard…
November for et år siden var noget så fin og bød på mange forskellige herligheder. Det hjalp bestemt ikke på min brændende rejsefeber at se på billeder fra Singapore, så hvis I har det lige sådan, er I hermed advaret. Ligeledes hvis I er flødebollesultne. Det blev jeg altså lidt. Og selvom det var noget så skægt at lave flødeboller selv og varmt kan anbefales, så tror jeg nu, at jeg for denne gangs skyld vil hoppe over hvor gærdet er lavest. Og i stedet forære mig selv en flødebolle fra Frederiksberg Chokolade, som jeg synes laver nogle af de bedste i København.
ENGLISH RECAP: My November a year ago.
… og sendte jer et postkort fra Singapore, det dulmede bestemt ikke min rejselyst at ‘læse’ det…
… stillede jer et mærkeligt spørgsmål, der nu har resulteret i snorlige bisser…
… drak drinks og spiste sliders på en imponerende tagterasse…
… holdt den hyggeligste weekend…
… fik lysere hår og nye støvler…
… havde den dejligste eftermiddag med en veninde, hvor vi producerede hjemmelavede flødeboller…
… og hoppede i en lyserød puddel…
… var i Tivoli og nød andre rare, små ting …
… tippede om mine 3 favoritter, når det kommer til varmestyling…
… havde bare fødder i skoene for sidste gang i år 2013…
… fik lavet fine negle, fik smukke blomster og var til juleoptog, altsammen opsummeret her…
… lavede mit lillebitte soveværelse i pigekollektivet om og viste før- og efterbilleder…
… og sendte endnu et postkort fra Singapore. Vil. Rejse. Nu! Og nej, det er ikke en menneskeret og jeg kan bestemt undvære, men gad altså godt. Har rejsekuller helt ned i tæerne :)













