“Hvor er det priviligeret, at du kan leve af det“, “Hvor er du heldig” og “Du har jo det bedste job“, således lyder det ret ofte, når jeg taler med folk. Såfremt de altså (nogenlunde) forstår hvad det egentlig er, jeg laver, men det er en helt anden snak, vi kan tage en helt anden gang ;)
Jeg er slet ikke uenig i de udsagn. Tvært imod. Jeg er kun halvanden måned inde i mit liv som selvstændig og jeg ELSKER det. Virkelig. Og det går godt.
Men der er altså ikke pludselig kommet en lille nisse forbi, der har foræret mig en stor blog, spirende forretning og en bogkontrakt.
Heldigvis!
For det er helt uffatteligt tilfredsstillende at knokle for noget og så rent faktisk opnå det. Også selvom at jeg i lang tid egentlig ikke arbejdede målrettet mod det, det er endt med, men ‘bare’ brugte rigtig meget tid på noget, jeg syntes var skægt.
Jeg har blogget 1-3 gange dagligt i mere end 5 år og hele tiden efterstræbt at hæve barren for mig selv og gøre det bedre og bedre. Det ville aldrig have været en mulighed, hvis ikke jeg elskede det, men det har også krævet både stamina og ofre. Det kan man bl.a. læse om i dette interview.
Jeg har efterhånden mødt rigtigt mange vanvittigt seje og inspirerende mennesker, der lever af deres hobby og/eller har deres drømmejob. Og ved I hvad? De har arbejdet benhårdt, for at nå dertil hvor de er. Og de knokler stadig. Mange af sådanne typer, mig selv inklusiv, arbejder nemt 60-70 timer om ugen. Og det skriver jeg bestemt ikke for at nogen skal have ondt af mig. Jeg elsker det stadig og det ER også min hobby, så grænsen mellem arbejde og fritid er alligevel lidt udvisket.
“Dreams don’t work unless you do“, sådan postede en af mine venner på Instagram i går. Og det har altså sin rigtighed. Betyder det så, at alle skal have en eller anden drøm at forfølge? Og at alle skal have et drømmejob? Ikke hvis I spørger mig. Først og fremmest er det altså også ok og dejligt ‘bare’ at være helt almindeligt tilfreds, med det man laver.
Vi er lidt en generation af lykkejægere og vi vil både gerne være nyforelskede hele tiden og lande drømmejobbet, som det første efter vi er færdige med vores uddannelse. Og glemmer måske, at det scenarie enten ikke er realistisk eller er noget man må arbejde for.
Måske vi også glemmer at flyde lidt med strømmen og udnytte de muligheder, der opstår hen ad vejen. Tage chancerne.
Da jeg startede med at læse, var det, der er mit job nu, slet ikke en mulighed. Jeg troede, at jeg skulle arbejde på et forlag eller et magasin.
Hvad med jer? Drømmer I jer i en bestemt retning? Eller er I der allerede? Eller er I bare glade for en ‘almindelig’ hverdag med plads og rum til at dyrke fritidsinteresser, der hvor de egentlig hører til; i fritiden?
^^^Halskæden der er en favorit for tiden, er i øvrigt fra Glitter og koster bare en flad halvtredser.^^^
Jeg er slet ikke typen, som har lyst til at lægge så meget af mig selv og min tid i et job.. helst vil jeg gerne arbejde på nedsat tid, når jeg er færdig med at læse. Aller helst ville jeg gå hjemme og være mor på fuld tid, så længe min søn er lille – det er det jeg brænder for og det er der mit hjerte er, hos moderskabet. Det er desværre bare ikke en mulighed rent økonomisk.
Det kan jeg også godt forstå. Og synes er sejt. Dejligt at du byder ind med dit perspektiv :)
Hej Maiken
Jeg kom sådan til at tænke på, om du har overvejet at blive dagplejer mens du har små børn (undskyld jeg blander mig på den måde, det er en arbejdsskade fra at arbejde på det kommunale børneområde..)? Man skal kun have min to børn under tre (og der må gerne være egne børn i blandt). På den måde tænker jeg, at du kunne være hjemme, men stadig arbejde (selvom lønnen ikke er fyrstelig). Og derudover glæde andre børn og forældre med dit engagement i små børn :)
Hej Emily. Interessant blogindlæg, tak for det.
Skaberen bag bloggen ‘Humans of New York’, Brendon, har til flere af sine foredrag sagt, at mange mennesker bruger det at arbejde med deres hobby som en undskyldning for ikke at arbejde, når det at leve af sin hobby i virkeligheden ikke er andet end hårdt arbejde. Det udsagn synes jeg, er ret interessant. Omvendt tror jeg dog også, at selvom det at leve af sin hobby, er langt mere tidskrævende end en fuldtidsbeskæftigelse som ofte er tilfældet ved ordinære jobs, så er motivationen ved at leve af ens hobby også ofte langt større og langt mere tilfredsstillende. Dog afhænger det naturligvis også af, hvilken type person man er, og hvad det giver mening for den enkelte i livet.
Personligt kunne jeg aldrig tænke mig at have et 9-17 job, da det ganske enkelt ville kede mig halvt eller helt ihjel. Jeg er en person, der dels elsker at have gang i mange ting (jeg brænder også for mange interesser, heldigvis interesser der relativt let kan forenes under arbejdsprocessen), og dels er jeg også en person, der er meget dårlig til at have (for) faste rutiner. Bl.a. også derfor at et ordinært arbejde, ikke ville fungere for mig.
Jeg er en stor beundrer af personer, der gør det de elsker. Det kan ofte være svært til tider i nutidens samfund, hvor der er nogle meget faste regler og normer, der fortæller den enkelte hvad der er det ‘rigtige’ og ‘forkerte’ at gøre. Her tænker jeg især i forhold til uddannelse, job og familieliv. I sidste ende er det en selv, der skal leve sit eget liv, ikke andre, så selvom det kan være svært at ignorere normen og samfundets forventninger, så skal man virkelig bare gøre det, der gør en glad. Det er ihvertfald min indstilling. Jeg synes, at livet er for kort til alt andet.
Og er der noget man virkelig vil, så skal det nok også lade sig gøre med mod, vilje og hårdt arbejde. Og det er jo netop derfor, at det også ofte er meget tidskrævende omend på den fantastiske måde at leve af sin hobby.
Respekt for at du følger dine drømme og dit hjerte. Det er det eneste rigtige!
Sikke nogle interessante indspark! Tak. Jeg syntes på sin vis at 9-17 var rart, men jeg trives bedre som selvstændig. Men der er bestemt både fordele og ulemper ved begge dele.
Tak for opbakning!
Skønt indlæg! Jeg har altid været en af de piger der gik utrolig meget op i skolen både i folkeskolen, gymnasiet og nu på uni.. Jeg elsker at læse og brænder for mit faglige felt, så det er helt sikkert ikke en mulighed for mig at få et arbejde senere hen uden at brænde størstedelen af ugens timer af på det. Jeg har stor respekt for dem som deler deres liv op i fx arbejde, fritid, familie osv, men for mig er det ikke helt en mulighed. Jeg vil nemlig også hjertens gerne lægge 60-70 timer om ugen på det jeg arbejder med, da arbejde og fritid ikke kan adskilles i mit univers. Det har både fordele og ulemper at indrette sit liv sådan, men vi er jo heldigvis forskellige som mennesker og forhåbentlig er der plads til at indrette livet så man selv er gladest :)
Lige præcis Anna! Det nytter ikke noget (for et samfund) hvis alle er enten det ene eller det andet, så det bedste scenarie er jo, hvis alle kan gøre det, de trives bedst med :)
Sikke et skønt indlæg. Og det tvang mig til faktisk at tænke over noget, som jeg ikke har tænkt over i mange år. Hvad drømmer jeg egentlig om?
Jeg har i de sidste 4 år kæmpet med en depression, som on/off har vist sit fæle fjæs og forhindret mig i at være til stede 100% i de ting, jeg gerne ville. Men nu er depressionen endelig ved at slippe sit tag, og jeg tør igen drømme om andet end en helt almindelig hverdag, hvor jeg står op hver dag og har aftaler, planer, grin og massere af følelser; præcis som alle andre.
Og hvorfor kan jeg drømme om noget nyt nu? Fordi den gamle drøm allerede er gået i opfyldelse :)
Tak fordi du mindede mig om det med dit lille drømmeindlæg.
Selv tak og ja, dejligt at du har det bedre. Jeg har i lang tid ikke vidst hvad jeg egentlig drømte om. Det har snarere været noget med at følge mavefornemmelsen og så lade drømmene forme sig hen ad vejen, det andet bliver nemt for meget pres :)
“Ihh hvor er du bare heldig” er en sætning, der bliver brugt lidt for meget uden særlig meget overvejelse. I de fleste tilfælde havde det nok været mere passende at rose og beundre det hårde arbejde, der ligger bag “heldet”. Jeg tager i al fald hatten af for dig og andre, der tager springet og satser 100 % på deres drømme :)
Mange tak Vipse. Det er helt sikkert priviligeret, men ja, det med held er en spøjs størrelse ;)
TAK for det flotte indlæg, Emily. Det rummer enormt mange af de tanker, jeg selv har haft om mit liv og min arbejdssituation, og det er fantastisk at læse samme ord fra dig, som jeg ser meget op til. Det er som om, at det er rart, at man ikke står alene med sådanne tanker, og at der rent faktisk er seje mennesker derude, der deler ens visioner og tanker om livet.
Jeg har også tit fået at vide, at jeg er enormt heldig, at jeg kan rejse jorden rundt og arbejde fra hvor jeg vil i verden. Og jeg føler mig også enormt heldig. Men jeg har fandme (undskyld sproget) kæmpet for det og givet afkald på virkelig mange ting i processen at nå dertil, hvor konstant rejsen var muligt. Og jeg har været skuffet over mig selv, usikker på mig selv, grædt rigtig meget og set sider af mig selv, jeg ikke kendte. Det har været hårdt. Men det lykkedes.
Du har netop ret i, at ingenting bare dumper ned i skødet på en. Det kræver en satsning, og det kræver, at man tør håbe og drømme og gå 100% efter de drømme, selvom der ikke er nogen garanti for, at det lykkes. Og selvom der ikke er nogen belønning i starten, når man arbejder hen mod sin drøm.
Da du startede bloggen, blev du jo ikke belønnet med penge eller oplevelser eller andet. Alt det er kommet til dig nu, fordi du har lagt et så stort arbejde i starten.
Jeg føler selv, at jeg slet ikke er i mål endnu. Men jeg er på vej, og det går fremad måned for måned. Og det er det vigtigste!
Al held og lykke til dig fremover, sødeste Emily. Du har altid været en fornøjelse at følge, og efter at have mødt dig flere gange, ved jeg, at du er et varmt menneske, der sætter stor pris på dine muligheder og som arbejder hårdt og behandler andre godt – uanset hvem de er.
Så det er enormt fortjent! Keep it up. Glæder mig til at se, hvor du udvikler dig hen fremadrettet!
Et stort, varmt julekram til dig! :)
TUSINDE tak for de flotte ord Celia og tak for dit ærlige bidrag. Tro mig jeg kender til frustrationen. Men det er bare at arbejde igennem det og tro på at det hele nok skal gå. Tror man skal være en (lidt for) god portion optimist for at leve på den måde. Men hey, så går det meste også som regel ;)
Det er simpelthen så fedt og et kæmpe tillykke! Min drøm er også at leve af det jeg elsker, for jeg vil aldrig tage mig til takke med andet.
Jeg håber at det sker en dag, men nu, er du en stor inspiration :)
kram fra Ida //www.uniquesilhouettes.bloggersdelight.dk
Mange tak Ida og klem fra mig :)
Fint og relevant indlæg for en som mig, der lige er blevet student men allerede stresser over hvad jeg dog i alverden skal bruge min fremtid på, fordi det er noget af det første alle, unge som gamle, altid spørger om. Og jeg ved det IKKE! Shit, det er ikke altid nemt at skulle arbejde sig igennem sådan en samtale når man ikke lige har noget man bare brænder for 100 % og altid bare har vidst man skulle bruge sit liv på.. Mon ikke det kommer en dag – det beroliger jeg i hvert fald mig selv (og resten af familien) med ;-)
Kender det ALT for godt Signe. Hvis det kan berolige dig, så har jeg aldrig rigtigt vidst det. Havde et virvar af fransk på A-niveau, drama, matematik A+ og kemi B i gymnasiet. Endte med at læse litteraturvidenskab (fordi jeg elskede at læse bøger).
Der er ikke noget af det, der har ledt direkte til drømmen. Og det havde nok været mere brugbart hvis jeg havde uddannet mig til fotograf eller webdesigner haha. Men omvendt er der aldrig noget der er spildt.
SÅ lad være med at stresse over det, men omvendt skal du heller ikke vente med at starte dit liv (og videre uddannelse) til DRØMMMEN har ramt dig. Måske den viser sig hen ad vejen, som den gjorde for mig. Måske du finder ud af at drømmer er at have et ‘stille og roligt’ liv med et rart arbejde og så til gengæld god til familie, venner og børn ved siden af :)
Pøj pøj med det!
Sikke et fint indlæg! Din blog er også så gennemført både æstetisk og indholdsmæssigt at man (jeg i hvert fald) ikke er i tvivl om, at du lægger mange timer i det!
Jeg tror personligt, at jeg skal prøve at eksperimentere lidt med arbejdsformer ift fritid vs arbejde når jeg er færdig med at læse. Jeg har arbejdet i en café i København i 4 år og derfor drømmer jeg om engang at finde et arbejde, hvor weekenderne er hellige til at gå ud, se min familie, venner og tage på museum osv.
Men jeg vil arbejde meget hårdt for at få lov til at skabe mig en karriere indenfor lige præcis det jeg gerne vil – og ikke bare det der er nemmest eller som giver sig selv.
Arbejde/karriere er en af de få ting jeg helt selv er herre over og jeg kan ikke give andre end mig selv ansvaret for ikke at have drømmejobbet. Lige nu glæder jeg mig over mit frivillige arbejde og de erfaringer det giver mig og den retning det tager mig.
Mange tak Josefine! Og gode betragtninger du gør dig. Helt enig i at man selv er herre over det, men når det er sagt skal man nu heller ikke være for hård ved sig selv. Man kommer til at fejle, til at klokke i det og til ikke at gide af og til. Og det er ok. Man lærer (heldigvis!) af det hele. Og ofte vender de rigtigt dumme og umulige situationer sig til noget positivt, selvom det aldrig ser sådan ud, når man står midt i dem…
Først; Jeg har læst din blog hver eneste dag i 4 år, og jeg er aldrig blevet skuffet. det er et lille hyggeligt højdepunkt hver dag. Så tusind tak for det!
Faktisk, er det første gang jeg nogensinde lægger en kommentar. ikke fordi jeg ikke før har fundet indlæggene spændende og relevante, men nu – med dette indlæg – var der noget, der rigtig rørte sig i mig.
Jeg er 22 år, og da jeg afsluttede gymnasiet for snart 4 år siden, tænkte jeg at jeg bare lige skulle have et enkelt sabbatår. Sådan gik det ikke. Jeg har siden arbejdet en masse, startet på sygeplejerskeuddannelsen og stoppet igen. nu arbejder jeg igen på en døgninstitution som pædagogmedhjælper.
Ind i mellem har jeg nogle kæmpe identitetskriser. Virkelig! Der er så meget jeg gerne vil, og samtidig så lidt jeg gerne vil. Jeg føler at mange af mine venner og bekendte har valgt deres uddannelse fordi “Det bare er det de brænder for” og “Aldrig har været i tvivl om hvilken retning de skal gå”. og her er jeg, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad JEG brænder for. Jeg bruger SÅ meget energi på at finde ud af hvad jeg brænder for, for jeg føler et pres (fra mig selv og fra samfundet), at man skal uddanne sig indenfor det man brænder for. Det er meget frustrerende. Min største frygt i livet er , at leve et liv på autopilot. Et liv, der er lidt for almindeligt. lidt for hr. og fru danmark. Jeg vil leve et spændende liv, hvor det jeg brænder for er det jeg lever af, og det jeg lever af er det jeg brænder for. Ligesom du siger, at din fritid og arbejdsliv flyder sammen. Det ønsker jeg så meget, men det kræver en drøm. Og den har jeg ikke..? Gad vide om der er noget galt med mig, for jeg ser bestemt ikke mig selv som uambitiøs….
F R U S T R A T I N G
Det er lige præcis de følelser, jeg prøver at forklare her: http://sarasskab.blogspot.dk/2014/12/om-at-vide-alt-lige-med-det-samme.html
Dejligt at andre også har det sådan, for det er altså lidt et tabu, synes jeg, at man ikke allerede har hele sit liv regnet ud.
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Jesus, søde Ida,
det lyder superstressende. Jeg kan godt huske at have haft det sådan. Dengang ville jeg ønske, at nogen havde forsikret mig om at sådan nogen som os, der aldrig har haft en livslang drøm, nok skal få et dejligt liv. Du kan prøve at se på det fra den vinkel, at det sådan helt statistisk set giver dig større mulighed for lykke netop ikke at have én bestemt kæmpe drøm, som bare SKAL gå i opfyldelse og vise sig at være værd at have drømt om hele livet. Du kommer til at møde en hel masse spændende muligheder. Så vælger du til, når en mulighed føles rigtig i maven og passer til, hvad der kan lade sig gøre i dit liv på det tidspunkt. Og på den måde skal du nok få prøvet en masse lækre mindre drømme af!
Jeg er 29 i dag, og har fået så meget ud af at lytte til den der mavefornemmelse. Prøvet drømme af, og fået afkræftet nogle af dem, men det gjorde ikke så meget da de ikke var THE ONE :) Jeg har et totalt rart, spændende, udfordrende og godt betalt job i dag – et job, som på overfladen lignede noget, der var totalt kedeligt, 9-17 og slet ikke passede til min uddannelse. Og så var den der pludselig, den der glæde og ro i maven.
For det er en anden ting – din uddannelse – eller din anden vej fremad herfra – kommer ikke til at afgøre, hvilket job, du får i fremtiden, eller om du bliver lykkelig. Vælg en vej herfra, der føles rar og rigtig i maven, når du støder på muligheden. Bliv ved med at være så god ved dig selv, og så giver du virkelig dig selv de bedste chancer for at være glad.
Knus
Sikke et godt svar May! :) Dejligt at I hjælper hinanden :)
Kære Ida,
Av, ja det er ikke nogen rar situation. Måske det kan berolige dig, hvis jeg fortæller, at jeg ikke anede hvad jeg drømte om eller brændte for, da jeg startede på min uddannelse? Og at man af og til (i mine øjne) blot skal glide lidt med (ikke det samme som autopilot) og se hvad livet bringer en.
Jeg læste litteraturvidenskab på min bachelor og moderne kultur på min kandidat. Ikke fordi nogle af delene var min brændende passion, men jeg syntes det var ret interessant.
Fordi vi havde så få undervisningstimer på kandidaten, startede jeg bloggen for at have et kreativt frirum. Heller ikke fordi det var noget jeg brændte for (ikke inden jeg var startet i alle tilfælde) eller troede skulle blive min levevej.
Mit liv har været mere styret af tilfældigheder og af at gribe chancer når de var der, end en målrettet vej. Nogen gange handler det om ‘bare at gøre noget’ for det er ofte det, der bringer noget med sig.
Måske den model også kan virke for dig?
I så fald kan det måske være en idé med et studie, der åbner mange døre og som ikke er så fagspecifikt.
Held og lykke med det hele :)
Klem
Emily
Jo hårdere man arbejder, jo heldigere bliver man. Er det ikke sådan, det er? ;-)
Superfint indlæg. Og klap du bare dig selv på skulderen. Det er mega-godt gået, at du kan leve af din blog og den forretning, du har skabt omkring den. Selv har jeg aldrig haft nogen ambition om at skulle være selvstændig, men nu hvor jeg er det, har jeg svært ved at forestille mig nogensinde at skulle være andet.
Det er det da ;)
Har det helt som dig Jane, har aldrig set mig selv som selvstændig eller iværksætter, men nu hvor jeg er det, kan jeg godt se at det var det helt rigtige. Dejligt når drømmene selv indhenter én, når man nu ikke selv kan finde dem ;)
Nu har jeg stadig masser af år tilbage på skolebænken, men inderst inde går jeg også med en drøm om eksempelvis at blive selvstændig – eller i hvert fald at arbejde med det, som jeg brænder for. Jeg er nok én af de heldige, som stort set hele mit liv har vidt, hvad jeg vil, og jeg synes, det er SÅ inspirerende for mig(og sikkert en masse andre), at du har opnået alt dette med bloggen! :)
Tusind tak Lulu og sejt at du ved hvad DU vil :) Det har jeg aldrig helt vidst, men det er heldigvis endt med at falde i hak alligevel.
Jeg aner ikke, hvad min drøm er endnu. Jeg er kun 21, og jeg tror, at mine drømme kan nå at ændre sig mange gange i løbet af mit liv. Jeg ændrer mig, og det gør mine drømme også. Det eneste jeg er helt sikker på er dog, at jeg vil arbejde med mennesker, og jeg vil gøre noget godt. Mon ikke det er en god start ;)
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Kære Sara! Det er SÅ god en start. Og helt enig med at drømme ændrer sig. Da jeg var yngre ville jeg være jægerpilot eller arkæolog ;) Og så forlægger eller skribent. Jeg havde slet ikke fantasi til hvor jeg ville ende og hvad der egentlig skulle vise sig at være min drøm.
Held og lykke med fremtiden. Klem
Jeg har taget en BA i medievidenskab og begivenhedskultur, og har efterfølgende arbejdet en del indenfor kommunikationsbranchen. Men jeg havde inderst inde en drøm om at arbejde med mennesker og gøre en forskel, så jeg begyndte at arbejde som frivillig så meget, som tiden nu tillod det. 1 år senere blev jeg fyret efter at have været ramt af arbejdsrelateret stress. Da jeg blev rask, tog jeg en 5-timers stilling som koordinator i et projekt, der arbejder for sårbare unge. Pengemæssigt kunne det slet ikke løbe rundt, men jeg levede på en sten og skar alle unødvendige udgifter fra, for jeg havde endelig fundet noget, der gav mig mening og glæde, så jeg vidste bare, at jeg måtte satse. 3 måneder senere havde jeg klaret mit arbejde så godt, at min kollega anbefalede mig til hendes vikariat, og jeg har nu mit drømmearbejde som projektmedarbejder:-) I hvert fald frem til maj, hvor vikariatet udløber, men hvor jeg er helt overbevist om, at der nok skal melde sig en ny, spændende mulighed:-)
Tillykke med dit arbejde Emily, det er så fortjent :-)
Dog skal det måske med, at jeg er enig med Maiken i, at jeg heller ikke ikke ønsker at arbejde så meget, som jeg tidligere har gjort. Lige nu er jeg på 37 timer men jeg vil meget gerne ned på 32 timer max:-)
Sikke en dejlig historie (minus stress) det var dejligt at du delte den :)
Ja, jeg er selv for lidt over et års tid siden begyndt at forfølge min drøm – at lave lækker, feminint web design på fuld tid. Jeg drømte om det i lang tid, men fik først rigtig gjort noget ud af det, da min stilling blev nedlagt og jeg da fik over 4 måneders fritstilling, hvor jeg havde mulighed for at gøre noget ved det. Det er virkelig fantastisk, og selv om jeg ikke er nået der endnu, hvor jeg kan leve af det på fuld tid, så er jeg så utroligt glad for hele den livsstil og luksus det er, at kunne beskæftige mig med lige det jeg allermest vil.
Hvor er det fedt for dig, og det er dig helt forundt. Elsker, at følge andre og høre successhistorier, og glæder mig så meget til at se, hvad dit liv som selvstændig kommer til at bringe dig :)
Mange tak Elizabeth og sikke sejt med dig også. Fine ting du laver! Held og lykke med det :)
Hvor er det bare fedt, at du kan få det til at fungere, og at du gradvist er kommet til at arbejde lige med det, som du virkelig brænder for! Jeg er selv stadig under uddannelse, og jeg ved endnu ikke helt, hvad det er jeg vil arbejde med, men jeg finder virkelig inspiration i personer som dig, der kan gøre en hobby til en levevej (også selvom det er hårdt arbejde!).
Mange tak Mette. Og nu skal man jo bestemt ikke have ondt af os. Det ER fedt ;) Også selvom det er mange arbejdstimer. Klem
Hun er klog, hende Sine :)
Dét er der vist ingen tvivl om :)
Jeg havde lidt brug for det her indlæg i dag. Jeg var til en praktiksamtale i dag om en praktikplads jeg rigtig, rigtig gerne ville ha’. Nærmest alt passede bare. Samtalen gik forrygende, synes jeg selv. Måske en af de bedste jeg har været til. To timer efter samtalen bliver jeg ringet op med beskeden om at pladsen desværre gik til anden – men jeg var en stærk kandidat, jeg var imødekommende, jeg havde/har nogle rigtig gode kort på hånden. Det føles bare lidt ligegyldigt, når man alligevel ikke fik pladsen. Men måske var det også bare for tidligt for mig med sådan en praktik, måske var det den forkerte retning, måske manglede jeg bare lige det allersidste, som jeg så kan arbejde videre med. Og det vil jeg gøre. I morgen. For lige nu har jeg også lidt behov for at ærgre mig. Men i morgen er det op på hesten igen, og jeg vil glæde mig over at jeg skriver en opgave, som jeg faktisk synes er pisse spændende og at jeg egentlig har en praktikplads i baghånden, som også åbner op for nogle rigtig gode muligheder fremadrettet.
Hej Laura,
Jeg stod i præcis samme situation da jeg skulle i praktik på min kandidat. Og ved du hvad? Den praktikplads jeg havde i baghånden viste sig at være helt perfekt og en rigtig god og lærerig oplevelse.
Held og lykke med det hele :)
Klem
Emily
Det vigtigste er også bare at huske at se lykken i det man har. Måske livet ikke er lutter grønne skove, men man kan som regel altid finde lykken i et eller andet.
Lige nu ligger min lykke i, at jeg har en skøn kæreste og sammen har vi den dejligste lejlighed. Mit liv er langt fra perfekt i øjeblikket, men det er fyldt med små glade glimt, og så husker jeg hele tiden på, at det ikke er meningen, at man skal have det hele, mens man stadig er studerende. Det skal komme med tiden (:
Men ikke desto mindre, så er det altså imponerende, hvad du har opnået med bloggen. Så vildt! Dygtigste (og heldigste) Emily :b
Hørt Lisbeth! Det er det allervigtigste :)
Jagten på det perfekte er dømt til at mislykkes, så det er netop om at kunne se det gode i det der er lige nu og her!
Synes du er sej, at du er nået hertil! Og det kommer slet ikke bag på mig, du gør det simpelthen så godt.
Min drøm var at læse jura, blive erhvervsadvokat og ja, leve livet som karrierekvinde. Jeg havde ikke forudset, at jeg ville blive gift og blive mor og pludselig miste lysten til, at være så meget væk. Jeg stoppede på mit studie, blogger om livet og har landet en fantastisk elevplads hos danica, jeg er lykkelig, og det er drømmen her!
Det lyder nu også dejligt. Og ja, selvom man måske drømmer sig i én retning så har livet det med at spille en nogle puds og pludselig finder man ud af at lykken er et helt andet sted end man lige troede :)
Jeg er stadig i tvivl og på vej. Jeg har været forbi medicinstudiet, men det droppede jeg igen og har nu læst til lærer i 2,5 år. Jeg har et studiejob som lærer i mellemskolen, og jeg er totalt vild med de unger! Dog er jeg ikke sikker på, at jeg ender i skolen, når jeg er færdig, men det panikker jeg nu ikke over. Jeg synes, det er SÅ spændende med uvisheden, og at man bare kan gå og drømme og ikke behøver at tage stilling. Endnu. Og skubbe voksenlivet lidt på afstand…
Jeg tror nok, at jeg gerne vil læse videre. Noget matematik. Jeg ved sgu ikke rigtigt, hvad jeg vil bruge det til, men jeg finder nok på noget klogt ;) Jeg har en grundlæggende tro på, at jeg ender der, hvor jeg gerne vil, selvom jeg ikke lige har defineret det sted endnu :) På en måde gad jeg godt at gå i skole hele livet, og så gad jeg det alligevel overhovedet ikke. Jeg glæder mig lidt til den dag, der går et lys op for mig, og jeg finder den rette hylde, men jeg glæder mig altså også til alle dagene, der er på vejen dertil!
Ps. Jeg er ikke så forvirret, som jeg måske lyder :)
Dét lyder som en totalt fornuftig indstilling Freya. Og minder mig meget om hvordan jeg selv havde det ;)
Jeg drømmer om at gøre en forskel for de mest udsatte børn og unge i Danmark. Dem der er anbragt på døgninstitutioner blandt andre. Derfor er jeg snart færdig med mit socialrådgiverstudie. Det er mit drømmejob og mit hjerte banker hver dag for at hjælpe alle de steder, jeg kan.
Dét synes jeg lyder som en god drøm! Held og lykke med den :)
Tak for et stærkt og ærligt indlæg blandt alt det andet gode du laver.
Lige i dag er en rigtig lortedag, hvor jeg som sjældent før føler mig ensom, og at alt falder sammen om ørerne på mig. Jeg føler ikke, jeg har været der nok for dem, der er tæt på mig, selvom jeg prøver at stå på hovedet for alle, hver gang nogen beder mig om hjælp samtidig med jeg har knokler for at realisere en eller andet efterhånden mindre specifikt drøm – arbejdsmæssigt og privat. Selvfølgelig samtidigt og LIGE NU. Det der tålmodighed er der ikke rigtigt plads til.
Min bedste veninde er for nylig gået ned med stress, og jeg føler ikke, jeg har været der nok for hende. Vi bor langt fra hinanden, for jeg flyttede for godt et halvt år siden til en ny by for at jage karrieren. Hun er lige som jeg selv god til at drukne frustrationerne i travlhed og karriereplaner, og alt så jo godt ud, så jeg var ikke alt for bekymret.
Normalt vil jeg sige, at jeg stortset har mit drømmejob. Jeg får en masse forskellige udfordringer, taler med mange forskellige spændende mennesker, og føler, jeg kan gøre en forskel, der, hvor jeg selv brænder mest for det. Lige nu er det godt nok ved at blive lige rigeligt rutinepræget, selvom der er møgtravlt, men normalt når jeg har mere overskud synes jeg det er helt enormt fedt, og jeg har verdens bedste kolleger – vi har det sjovt sammen, har en fantastisk holdånd og samarbejdsevne og så er de møg dygtige. Jeg trænger til lidt flere udfordringer, men ellers er alt godt på den front.
Men damn jeg synes det er op ad bakke at være den nye i området, og bo mange timer væk fra stortset alle mine venner. Udover at min lejlighed er skøn, føler jeg mig ikke ret meget hjemme her. Det er ikke helt nemt at bygge nye venskaber op et nyt sted. I hvert fald ikke for mig.
Nå, i morgen har jeg helt sikkert fået noget energi igen, og man skal helt sikkert ikke have ondt af mig, jeg har bare spændt mig selv lidt for hårdt for og prioriteret en smule forkert. I det hele taget er jeg faktisk møg priviligeret og er heldig at have job allerede inden jeg var færdig på studiet. Jeg har også knoklet målrettet i mange år for at nå hertil. Nu er jeg så i tvivl om helt præcist hvad det næste mål er – nok en blanding af at blive bedre til at holde kontakt til vennerne og så at få nogle flere udfordringer på arbejde, så det bliver lidt mindre ligetil igen. Det hjalp allerede at få det beskrevet, og nu vil jeg skynde mig i seng og endelig få en god nats søvn og være lidt tættere på ovenpå snot, halsbøvl og hvad der ellers er på omgang lige nu ;)
Kender så godt den følelse. Og især det med ikke at være der nok for ens venner og nærmeste, når man ikke kan få tidskabalen til at gå op. Jeg fandt ud af at det virkelig skulle være en prioritet i mit liv.
Husk at det også er ok at være træt og frustreret og have en dum dag. Håber det hele endte godt og at det så lysere ud næste dag. Det gør det ofte.
Som jeg sidder og skriver det her er jeg ved at afvikle en masse sager inden jeg skal på 4 (!) dages juleferie. Føles som ren luksus ;)
Men er også bare træt helt ind i knoglerne og kan mærke at jeg virkelig har brug for en pause. Og af erfaring ved jeg at med den kommer overskuddet og lysten igen :)
Kram og tanker
Wow – bliver for første gang i lang tid bekræftet i, at der bare findes SÅ mange kloge, søde, skønne damer i det her land! Læser sjældent kommentarerne til blogindlæg, da jeg ofte synes de bliver meget sødladne og lidt tacky, men hold op, hvor blev jeg overrasket her! Tak Emily for indlægget, men tak for alle de fine kommentarer!
Ja, det er sgu’ lidt sejt ikke? Synes det er nogle meget, meget kloge og interessante damer, der læser med her :D
Søde Emily, du er SÅ sej, og jeg er fuld af beundring for, at du (og andre) tør springe ud på det dybe som selvstændig.
Det er benhårdt arbejde, og jeg kender ikke en eneste selvstændig (blogger, musiker, oversætter eller hvad de nu beskæftiger sig med), der ikke arbejde hårdt, fokuseret og meget mere end jeg. Flere af dem hører tit de samme sætninger, som du, evt. krydret med misundelse over en ikke-skemalagt hverdag, og den frihed det giver kun at være sig selv.
Jeg er ikke misundelig, for jeg ved, hvor meget de arbejder, når jeg forlader min arbejdsplads, hvor lønnen tikker ind på kontoen hver måned, hvor nogen sørger for, der er kopipapir, kaffe og kuglepenne, hvor rengøringen kommer en gang i døgnet og alt det andet, der hører med på en arbejdsplads.
Jeg er glad for mit job som alm. lønslave, der i gennemsnit over året har en nogenlunde almindelig 40-timers uge, og så bruger jeg min fritid på alle de ting, jeg elsker. Og ja, jeg er også en af dem, der har et job milevidt fra, hvad min uddannelse lagde op til. Jeg er glad for det, og jeg går glad på arbejde om morgen, og ligeså glad hjem igen om eftermiddagen. Det virker for mig :-)
Jeg håber, du og Penny får en dejlig jul!
Kære Vibeke,
Tak for at du deler din historie. Og sejt at du har så meget indsigt i og forståelse for begge situationer :)
Der er nemlig noget ved begge dele og så er det jo ‘bare’ om at lande der, hvor man trods alt har det bedst.
God jul til jer også :)
Klem
Et af de absolut bedste indlæg, i det de små grå bliver sat i sving.
Selv er jeg 32, har en kandidatgrad i rygsækken og den bedste (ikke officielle) betegnelse er samfundskemiker og så er jeg jobsøgende og udenfor arbejdsmarkedet.
Render konstant panden mod muren, svaret: “Valgt en med erfaring” har jeg fået så mange gange, at det er til at kaste op over.
Jeg brænder for miljøområdet og søger derfor primært jobs i den retning, desværre er det lidt som at finde nålen i høstakken at komme til samtale og være den der løber med jobbet – netop pga. den manglende erfaring.
Et sted inderst inde drømmer jeg om at være selvstændig, men det kræver igen: tadaa.. noget mere erfaring indenfor feltet – undersøgte mulighederne i min seneste ansættelse, men selvom der blev nikket anerkendende rundt om bordet, så blev det ikke til noget af forskellige grunde.
Håber du får en god jul og 2015 byder på flere spændende opgaver til dig.
Åh den er så svær den der Sacha, kender så mange der render panden mod samme mur, æv!
Jeg har arbejdet 2 år på PR-bureau og det var altså langt fra mit drømmejob. Slet ikke som udgangspunkt. Men det viste sig at være alletiders. Søde kollegaer, gode muligheder for at networke med folk der også er relevante i mit liv som selvstændig og så har jeg lært så meget om forretningsdelen af den branche jeg stadig navigerer i. Plus det ser pænt ud på CV’et og jeg har lært meget mere af det end jeg troede muligt. Og endte faktisk med at synes det var alletiders job. Selv kan jeg godt lide at tænke i ‘stepping stones’ i stedet for at man skal nå direkte til drømmen med det samme.
Tak for alle kommentarer og indspark! Jeg GLÆDER mig til at læse dem ordentligt og svare på dem i morgen eller lørdag :) Klem!