Små ting

{Når morgenen ser sådan her ud. Køleskabsgrød, kaffe og scrambled eggs}

Et udpluk af stort og småt, der gjorde den forgangne uge lidt bedre. Egentlig burde min søndag også have været med. For det var en usædvanligt god søndag. Så god, at jeg åbenbart helt glemte at forevige den.

Den startede med brunch på The Union med nogle nogle af de bedste og dygtigste bloggerdamer jeg kender (altsammen foreviget så fint ovre hos Christina, inklusiv undertegnede grinebidder) og så stod den på søndagsarbejdshæng med en meget sød én på Laundromat. Efterfulgt af en tur i biffen at se Foxcatcher, der virkelig var god og kradsede og skurrede noget så eftertrykkeligt under huden længe efter.

Jeg håber, at I også havde en glimrende uge og ikke mindst en  dejlig søndag i går?

Og ønsker jer under alle omstændigheder en rigtig dejlig mandag og kommende uge :)

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra special. Breakfast for champions, when the sun finally comes out (mud aside), pretty shoes, a cosy corner and actual daylight in my living room, an afternoon break with green juice and a book, Swedish pastries and a classic Danish candy bar I tried for the first time this weekend.

{Find Penny (mudderbandit). Mudderet er jeg ikke så begejstret for, men glad hund og sol over Damhusengen er til gengæld et hit}

{Fineste sko fra Ganni, der kommer i butikkerne til sommer}

{Det her hjørne, i det dér lys}

{Eftermiddagspause med grøn juice og Stillidsen}

{Gæster fra Sverige der medbringer semlor. Intet over}

{Mit livs første Holly-bar.  Som dessert efter hyggelig tøsemiddag i fredags. Har heller aldrig smagt en Yankie, så det må jeg nok også hellere få gjort noget ved…}

(Visited 474 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Whuuuut har du aldrig smagt en Hollybar? Det er forrykt! Godt at du fik lavet om på det ;-) De er jo SÅ gode! Det er min yndlings chokoladebar :D Bortset fra det ser det hele virkelig rart ud :D

    1. Hæhæ… ja, det er vist en fejl. Klager til mine forældre!
      Tak, det var det virkelig også :)

  2. Det lyder som en dejlig weekend! Her stod den lørdag på pasning af nevø, så forældrene kunne tage i bio og netop se Foxcatcher – deres dom var dog en helt anden end din, og de syntes den var bragende kedelig ;) Haha. Jeg ved det ikke, men med så modsatrettede opfattelser, gad jeg godt se den nu! I går var det vores tur til date night med Hobbitten og bøf på Mash. Og nu er jeg klar til endnu en ferieuge. Tror jeg vil starte med nogle timer i sofaen med Stillidsen :)

    1. I øvrigt har jeg vidst kværnet min andel af Yankie-barer, da jeg i folkeskolen vandt en kæmpe pakke i en konkurrence! De kan anbefales ;)

    2. Ih, nu håber jeg så, at du er på mit hold, hvis du ser Foxcatcher. Har det altid dårligt med at anbefale noget, der ikke falder i folks smag…
      Lyder lækkert! God ferie :)

      1. Jeg bliver simpelthen nødt til lige at spørge ind til din oplevelse af Foxcatcher, Emily! Jeg var inde og se den i går aftes, og det er første gang i hele mit liv, at jeg har været både lige ved at falde i søvn og gå midt i en film i biografen. Det er egentlig ikke fordi jeg syntes den var dårlig, skuespillet er virkelig godt, og det er også en rigtig fin film, men nøj, hvor gik alting bare langsomt! Da den (endelig) sluttede sad både jeg og min veninde og havde det som om vi lige havde løbet en maraton mens vi læste et leksikon fra ende til anden, vi var simpelthen så udmattede! Må jeg spørge ind til hvad det var ved filmen, der “rørte” dig? Du siger den blev siddende i dig længe efter, men den oplevelse har jeg slet ikke haft, og jeg er lidt bange for jeg måske er gået glip af noget rigtig vigtigt?

        1. Tror den deler vandene. Har hørt andre der har helt samme oplevelse som dig og så også en masse, der synes den var fantastisk.
          Jeg kan (også) godt lide film, der ‘tager sig tid’ og som dvæler lidt ved det (her pinagtige) i øjeblikket og alle de små (ligegyldige) sekvenser for at fange det større billede. For mig var den en ret smuk, barsk, ærlig og rørende skildring af to mænd, der på hver deres måde var rigtigt langt ude.
          Men derfor behøver alle jo ikke at have det lige sådan :)

  3. Sikke nogle skønne billeder! Det er alle dine billeder btw :-D
    Forresten, jeg bliver simpelthen nød til at spørge hvordan du holder liv i dine planter, og specielt dine sukkulenter? Jeg har det talent at jeg dræber alle planter der kommer ind ad min dør!
    Jeg har dog en Aloe stående, som jeg har haft i et halvt års tid nu, men alle mine sukkulenter dør :-( Hvor ofte vander du dine, og giver du dem gødning?
    Håber du har et par geniale gartner tips, hehe :-D

    1. Tak skal du have :)

      Jeg gøder ikke mine sukkulenter og vander dem sjældent (max. 1 gang pr uge, men for det meste kun en gang hver 14. dag).

      Jeg vander dem ‘fra bunden’ dvs. hælder vand i potten. Lader dem trække i ca. 20-30 minutter og så hælder jeg al overskydende vand fra. Det er en god måde at vande de fleste planter på, så de ikke står og ‘sopper’. Dog skal mange andre plantetyper vandes lidt hyppigere :)

  4. Jeg ville egentlig bare lige sige tak. Tusind tak fordi du med de her dejlige indlæg og din dejlige attitude altid lige minder én om, at livet ikke er så surt som det godt kan føles en gang imellem. Jeg er simpelthen så fyldt med kærlighed til dig og din blog, det er helt fjollet. Jeg er med dig i baghovedet begyndt at fokusere langt mere på alle de dejlige ting i løbet livet, som man ellers godt kan komme til at glemme. Og i sidste uge tog jeg springet og blev vegetar – også med dig og din version af sundhed i tankerne. Og altså, jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst havde det så godt som jeg har det nu. Sååå.. Tusind, tusind tak, dit dejlige kvindemenneske!

    1. Kære Maria,
      Selv tak og tusinde tak for din dejlige kommentar. Det er SÅ motiverende for mig at høre sådan noget, så er glad for at du tog dig tid til at skrive det :)
      Klem til dig