Jeg bliver aldrig træt af en god gammeldags fransk manicure. Men helst i andre farver end neutral og hvid. Pudder og sort er ret fint, synes jeg og om sommeren går jeg heller ikke af vejen for en lys farve med en neontip. I går var jeg dog mest i humør til blåt i blåt og fik tilmed herligheden foreviget lige efter solnedgangstid, L’heure bleue, og så var ringen sluttet. Poserende med syrener forstås. Helt naturligt. Det skal vist være lidt gakket med de negle ;)
Med lidt øvelse kan man gøre det i frihånd, det foretrækker jeg og ellers findes der små, smarte klistermærker man kan sætte på neglen og male efter, så stregen på tippen bliver helt lige. Sådanne kan erhverves hos både Sephora og Matas.
Torsdagsnegle
Kig forbi Sarah her og Christina her og se hvad de har på neglene i dag :)
Ovenpå en basecoat lagde jeg to lag essie i farven ‘avenue maintain‘ og så en streg på neglespidsen i ‘after school boy blazer‘ også fra essie. Herefter et lag Seche Vite (den er altså genial!) topcoat og da hele balladen var tør min yndlingshåndcreme fra Oskia.
Ih hvor jeg ville ønske at jeg havde samme rolige hånd som dig, og kunne gøre det uden tape! Indtil videre holder jeg mig dog til tapehjælpen (:
Spættede godt lakken på et billede tidligere, men troede faktisk det var sort og blå. Lige meget hvad, så er det et skønt look. Har lige fået tusinde farvekombinationer i mit hoved, som må testes asap! :b
// http://www.moonlitmadness.dk
Øvelse gør mester og ellers er det selvfølgelig heller ingen skam at bruge tape :)
Ih hvor godt at det kan inspirere. Klem Emily
Så fint!
Ville ønske at min lak kunne holde mere end max. 2 dage. Det virker altid lidt som spild af tid, når den første flig af lakken går af efter et par timer..
Ja, det kan jeg godt forstå. Har du prøvet med en toplak fra Vinylux eller Seche Vite? Synes de gør underværker for holdbarheden (og så at holde sig fra opvasken ;)). Klem
Sikke fine negle :D
Du må virkelig have en tålmodighed ud over den sædvanlige – men det giver også de flotteste resultater.
http://camillajulie.dk/
Haha… er faktisk meget utålmodig generelt, men lige med negle kan jeg godt lide at sidde og hygge og nørkle. Tror det er min form for afslapning :) Klem Emily
Hvor er de fine, og skønt at du bruger en anden farve end ‘bare’ hvid eller lignende. Jeg har ikke forsøgt mig med at lave ‘stregen’ på spidsen af neglen endnu, jeg er nemlig så frygtelig dum og kommer altid til at bide negle, så jeg synes ofte at de er en anelse for korte til andet end bare en enkelt farve. Men jeg forsøger nu at gro dem længere, så jeg kan eksperimentere lidt mere med neglelakken :D
Men så har du nemlig et godt incitament for at lade dem gro. You can do it :) klem
Tak for støtten! :D For det er jo præcis det, jeg har! :)
Det ser frygteligt fint ud. Jeg elsker blå, og jeg kan egentlig også rigtig godt lide ideen om blå negle, men det er som om, det ikke rigtig går så godt til mig.
Tak skal du have og ja, blå er den bedste farve :) Ævs hvor irriterende. Hvad med en lyseblå? Klem Emily
Jeg kan ikke være den eneste, der i første omgang læste det som torsdagsSNEGLE, og så blev en lille smule forvirret over ikke at se et eneste billede af wienerbrød :D
Så selvom det så “bare” handler om negle, er det godt nok nogle fine nogle af slagsen – og den lilla farve er da også bare for smuk.
Haha… sorry nej den kan godt snyde lidt ;) Mange tak det er jeg glad for du synes på trods af ‘snyd’. Klem Emily
Meget, meget smukke negle. Må jeg spørge om hvor du har fundet din håndcreme? Mener ikke at man kan købe det mærke i Danmark?
Tusind tak Mette. Den er købt i Magasin :) Klem Emily