I dag fylder bloggen 6 år. Det har været et mere end begivenhedsrigt år både for mig personligt og med bloggen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer, for at være så engagerede, for at bakke op og for tilmed at være omsorgsfulde. For at have fulgt med i stort som småt, når der var noget at fejre og når jeg var ked af det og for at have været vidner til et virvar af ‘små ting’.
Jeg er mere end glad for at I læser med, kommenterer og bare er der. Tusinde tak <3
I løbet af det forgangne år er bloggen blevet min fuldtidsbeskæftigelse, den har fået nyt design og så udkom min første bog, Hverdagsglamour – En guide til skønhed, stil, mad, indretning og oplevelser. Foruden mange, mange spændende samarbejder og oplevelser, som jeg kan takke bloggen for.
På den private konto har jeg været gennem noget af en rutschebane. Jeg har mødt mit livs kærlighed og er flyttet sammen med ham, men jeg har også mistet en af de personer, jeg elskede højest. Det har været en pærevælling af forelskelse og sorg, men jeg er glad for at have delt begge dele med jer. Jeg er meget rørt over det netværk og fællesskab, der også er blevet en del af denne blog.
Jeg glæder mig sådan til endnu et blogår og til hvad vi finder på sammen i fremtiden. For I er en stor del af denne blog og i dén grad med til at præge den.
Af hjertet tak for jeres fortsatte støtte og entusiasme, I gør det til en fornøjelse at dele alt det, jeg elsker her på bloggen.
Klem
Emily
ENGLISH RECAP: 6 years ago today I started this blog. A LOT have happened since then and I’m so thankful for your continued enthusiasm and support and the community we share here.
Åhr, det er så fint! Tillykke med bloggens fødselsdagsdag!!
Jeg så dig i sommer cykle på Islands Brygge, få dage efter din mormor var gået bort. Var for langt væk til at råbe og alt taget i betragtning, så syntes jeg egentlig også, at der ville være bedre tidspunkter at sige hej på. Jeg håber, at du på et tidspunkt vil lave et lille komsammen, hvor man kan komme og give dig en blomst og sige hej i rolige omgivelser. Alt godt i din retning og endnu engang tillykke med bloggen :-) Klem
Kæmpestort tillykke til bloggen :) Tusind tak for at have skabt – og fortsat skabe – en fan-fucking-tastisk blog! ELSKER den – dit udvalg af opskrifter, som altid falder i min smag, dine “små-ting”, de flotte billeder, din søde hund, dine lister, læseklubben (selvom jeg sjældent når at læse med, bruger jeg den stadig til inspiration) – ja det hele!
Glæder mig til mange flere hyggelige læsestunder med din blog! Stort tillykke-knus herfra
Kæmpe stort tillykke! Hvor er det vildt at der allerede er gået så lang tid. Jeg tror jeg har fulgt med i 5 års tid, og det er altså også lidt vildt at tænke på.
Tak for uanede mængder af inspiration – jeg beundrer virkelig at du har sådan et positivt livssyn og samtidig også hvordan du formidler og derigennem har formået at stable sådan en succesfuld blog på benene. Her er rart at være, og det har jeg egentlig altid syntes!
Tillykke med bloggen..
Glad for jeg har fundet vejen frem til den :)
– Louise
Tillykke med barnet :-)
Jeg er rigtig glad for at komme herinde, og jeg kan i øvrigt tydeligt mærke en forskel på “før og efter fuldtidsblogger”. Det var jo ikke fordi det ikke tidligere var en fin blog, men man kan virkelig mærke at kvaliteten er løftet, især hvad angår æstetik, fotos, kreativitet og mængden af indlæg.
Glæder mig til endnu et år :-)
Stort tillykke med din fine blogs fødselsdag! Det er altid sådan en fornøjelse og til stor inspiration at kigge fordi dit lille univers!
Tillykke med dagen! :)
Jeg nyder at følge med herinde i dit skønne univers.
Så sent som i går havde jeg en off-dag, lige indtil jeg gav mig til at bladre i “Hverdagsglamour”, som gav mig gode idéer til at forskønne hverdagen.
Tak for inspiration og små glæder, Emily!
Hip hip hurraaa og stort tilykke! Og tak. Tak for en god, gennemarbejdet blog. Det er altid fornøjeligt at blive inviteret indenfor i dette lyserøde hjørne af internettet. Jeg glæder mig til at læse med fremover. Og kom til aarhus og lav et blogevent- det ville være så hyggeligt.
Tillykke med bloggen og tak for fin inspiration, tankevækkende indlæg, lækre billeder og meget mere :-)
Åhr, hvor hyggeligt! Har siddet og kigget tilbage i dine gamle indlæg, helt tilbage til http://www.emilysalomon.dk/page/600 faktisk :D Det er sket så meget, det er virkelig et fint univers! Hvor mon du er henne om seks år ::)
all such great pictures
http://hashtagliz.com
Hej Emily!
Det er så fedt at følge med på din fine blog. Jeg glæder mig hver dag til at klikke ind på den for at se, hvilke nye spændende og på samme tid hverdagsagtige glimt, du vælger at skrive om. Hils Pletten og giv hende et klap fra mig ;-) <3
Klem fra Johanne
P.S.: Er heeeelt forelsket i din fotostil. Jeg prøver selv at arbejde med apature på samme måde, som du gør, men resultatet bliver bare aldrig så godt. Jeg håber på, at jeg snart rammer din smukke tone i mine egne fotos ;-)
Har fulgt med lige siden jeg skulle bruge en opskrift på cupcakes, og fik anbefalet din blog med tilhørende Magnolias vanilla cupcakes. Har også været den heldigste kartoffel at vinde et vildt fedt fotoshoot og blive featured her. Planlægger at følge med mange år endnu, det er så cozy! :) og tillykke til Bloggen!
Hej søde Emily
Tillykke med bloggen. Ville bare ønske jeg havde været med meget længere, for man bliver så glad af at læse om stort og småt herinde hos dig.
Et eller andet sted er det også som om man kender dig lidt, og hurra for det for du er bare så fin en person. Ægte og ikke spor bange for at vise følelser. Jeg ser frem til at følge dig fremover og ønsker dig alt godt.
Knus
Stort tillykke med bloggen,
Det er altid en stor fornøjelse at læse den,.
Du skriver så fint, og er god til at finde solskin i hverdagen.
Mange hilsner Camilla
Tillykke! Tak fordi du har skabt et hyggeligt, lyserødt og positivt forum. Jeg bliver altid i godt humør af at kigge forbi, og er humøret ikke helt i top – så kigger jeg din bog igennem og bliver helt inspireret.
Det er bare ikke lige sjovt hver dag, men du prøver, og tak fordi du deler det med os andre :-)
Tænk at have et job hvor man gør andre i godt humør – det er da ret sejt ;-)
Tillykke med bloggen! Man bliver rigtigt glad som en læser at se hvor meget du har udviklet dig gennem årene og det er dejligt at være en del af det.
xx // Afza
http://bloodxblack.blogspot.dk
Insta: @bloodxblack
Stort tillykke med bloggen! Jeg er vild med dit univers, fordi det er så personligt, hyggeligt og rart. :)
Kæmpe stort tillykke med din alt for lækre blog..:) Jeg kan ikke huske hvor længe jeg har fulgt med, men jeg har nydt det hver eneste dag..:)
Dine smukke billeder, din skønne tilgang til alt samt dit gode humør gør, at man næsten føler, at man kender dig. Det giver et friskt pust, hvilket er skønt og needed i en lettere stresset hverdag..:)
1000 tak..:)
Stort tillykke med bloggens fødselsdag! :)
Det er et virkelig dejligt og inspirerende univers, og jeg elsker at læse med herinde, og nyder stemningen, inspirationen og alle de smukke billeder.
Må det kommende år blive endnu bedre, for både dig og bloggen :)
Kæmpe stort tillykke med den allerfineste blog :-)
Jeg er helt afhængig af at følge med her, og nyder alle de forskellige indlæg.
Det er en sand fornøjelse at være her, også selvom de tunge emner kan gøre helt ondt, så er de helt vildt vigtige, synes jeg.
Tusind tak for at du er dig og deler mange ting med os. Det gør denne blog helt unik, at man kan mærke mennesket bag.
Ønsker dig al succes i hele verden og glæder mig til at følge med her i mange mange år endnu :-)
Tillykke med bloggens 6 år, jeg nyder at følge med herinde, og jeg glæder mig til forhåbentlig mange flere år med din skønne blog! :)
Forsinket tillykke med de 6 år :) Hold fast nogle gode billeder, du har fået taget – meget inspirerende blog, som jeg følger tæt og der er også tips, jeg bruger i hverdagen :) Kh Maiken
Kære Emily. Tillykke – og som jeg skriver hvert år til bogens fødselsdag så elsker jeg din blog :)! Jeg har fulgt den siden dag et – og det er stadig min yndlings pausebeskæftigelse. 1000 tak for at skabe et dejligt pastel farvet pusterum.
Stort tillykke med bloggen. Mit forhold til dit skønne univers startede en mørk decemberaften i 2013, hvor jeg endnu en gang overspringshandlede mellem stakken af universitetsopgaver. Jeg startede med at læse et par nyere indlæg, men blev hurtig fanget af din positive tilgang til livet, mad, skønhed og mode. Og i løbet af de næste par decembernætter læste jeg alle blogindlæggene. Siden da har jeg læst med hver eneste dag. Jeg synes virkelig godt om, hvorledes bloggen har udviklet sig og føler mig som læser benovet over at blive inviteret med til at dele din hverdag – også når det til tider er hård læsning. Jeg mistede min bedstemor til kræft i januar, og mange af de tanker, jeg gik (og går med) i den forbindelse er blevet bearbejdet, både ved dine indlæg, men også gennem de mange kommentarer, som de andre læsere kom med som reaktion på dit tab.
Tak, fordi du hver eneste dag inviterer os med i dit fine univers, og tak for at fokusere på de små ting her i livet, der er med til at definere hverdagen på allerfineste vis.
Kh. Eva