Strik & sneakers

strik Second Female// jeans Selected Femme// taske Leowulff// sneakers Naked X Reebok// solbriller Prada

Tak, tak, tak for alle de fine fødselsdagshilsner i går. Blev så rørt og glad over de fine og søde ting I skriver! Kæmpe hjerte og masser af taknemmelighed herfra <3

Lune striktrøjer, ankelkig og bare tæer i skoene. Det er i sandhed min yndlingsårstid og jeg holder sådan af, at man lige nu kan nyde lidt af det bedste af alle verdener. Eller årstider i alle tilfælde. Lige så meget som jeg holder af lange, lyse sommernætter, lige så glad er jeg for at det nu er mørkere om aftenen og at man kan hive uldtæpper og stearinlys frem og praktisere indehygge for alvor. Er man ikke helt så begejstret for det begyndende efterår, så kan denne liste måske inspirere.

I virkeligheden er jeg nok bare ret fascineret af omskiftelighed og alsidighed, og er taknemmelig over at bo et sted med fire årstider. På trods af at Danmark nu engang er lidt af en strigle, når det kommer til vind og vejr, så har det altså også sin charme, at der er så stor forskel på sæsonerne og hvornår solen står op og går ned. Også selvom det føles ganske selvfølgeligt, når man bor her.

Og så lover jeg ellers (næsten) også, at det er slut med at tale om efterår ;)

ENGLISH RECAP: It’s time for cosy knits but still warm enough for bare ankles and feet in the sneakers. The perfect combination. Love this season!

(Visited 2.646 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Det er så pænt det dér! Og udskæringen er virkelig fin – et fint feminint strejf :-)

  2. Jeg deler om nogen din lidenskab for efterår. Det er absolut yndlingsårstid, med lidt varme, lidt kulde, morgendug, smuk sol, skovene er smukke som aldrig før og hygge indendørs er det allerbedste. For ikke at nævner hjemmebag, græskar, kål, kastanjer, stearinlys, tæpper, bøger, osv., osv.
    Der er SMUKT alle vegne!

    1. HØRT! Og tak for tilføjelserne til min ‘liste’ for kunne ikke være mere enig, det er den perfekte blanding af alt godt ;) Kram

  3. Efteråret er sådan en smuk årstid, så vi deler bestemt den samme fascination.
    Jeg skal nu til at investere i en cykel og kunne ikke undgå at forelske mig i den, som du står så fint ved siden af.
    Hvilket mærke er den fra og muligvis hvad hedder modellen?

    1. Den er jeg også så glad for. Det hedder (vistnok, sidder ikke lige med den ved min side ;)) Pedalgo og er fra Pedal & co. på Nørrrebrogade (lige ved Den Røde Plads). Klem

  4. Først og fremmest tillykke med bloggens 6-års fødselsdag :-)

    Jeg er helt med dig i forhold til årstider, omskiftelighed og alsidighed! Jeg boede et par år ved ækvator og savnede vejrmæssig variation. Selv om det er møgforkælet at klage over solskin og 25 grader næsten hver eneste dag, savnede jeg altså vejrets omskiftelighed. Og efteråret er min absolutte yndlingsårstid :-)

    1. Takker <3

      Det kan jeg om nogen altså godt forstå, så det må du gerne klage over her :)

  5. Tillykke med fødselsdagen … sådan lidt forsinket ;-) Lækkert tøj og taske :-) kh Maiken

  6. Hej! Hvilken str. har du købt striktrøjen i? Og hvor kan du anbefale at købe gode t-shirts?