I mit rette element blandt smukke blomster og vaser i drivhuset på Østergro.
For nogen tid siden mødtes jeg med forfatter og debattør Leonora Christina Skov og talte om damer og former og blomster. En ganske særligt smukt, kurvet jubilar var katalysator for samtalen, men det blev den ikke mindre interessant af og der er i øvrigt kommet en virkelig herlig film ud af mødet.
Og selvom tonen i vores lille film er lun, hjertelig og spøgende, så er der altså en hel del alvor i det for mig. Og helt sikkert også for Leonora. For hvorfor er det, at vi kvinder bruger så utroligt meget tid og energi på at være trætte af vores udseende? Herunder førnævnte former? Og på i længere eller kortere perioder at bekrige det hylster, vi har fået tildelt? I stedet for at holde af det og værdsætte det?
Leonora fortalte, at hun brugte en hel del af sin ungdom på at være tynd. Og meget, meget sulten. Selv bekymrede jeg mig som teenager over hvorfor jeg mon ‘satte’ en hel del ’til gården’ (naturligt forekommende squat butt, som en veninde kærligt har døbt den) og ikke rigtigt noget ’til gaden’. Og jeg ved, at vi ikke var alene.
Rigtig mange af os bekymrer os om hvorvidt vores krop nu også ‘passer ind’ og vi begynder som regel på det, idet vi sætter former. Men rigtig mange bliver desværre også ved langt ind i deres voksne liv. Jeg har haft mange kollegaer og veninder, der bruger så utroligt meget negativ energi på at være trætte af deres (objektivt set) fantastiske, unikke udseende. De bruger deres (smukke) ungdom på at finde fejl og forsøge at rette dem i stedet for at være glade for dem selv og nyde livet.
Snakken gik lystigt med 4767-vasen som omdrejningspunkt.
Forstå mig ret, det skal ikke handle om at lade stå til. Jeg vil gerne passe godt på min krop og dyrke motion og fodre den med noget ordentligt, sundt og nærende. Men det vil jeg netop gøre, fordi jeg holder af den og er glad for den. Og for selv at have det bedst muligt. Ikke for at bekrige den eller prøve at lave dramatisk om på den.
For mig er mangfoldighed og forskellighed noget af det mest interessante og vidunderlige. Og jeg synes at kvindekroppen er særligt spændende og i virkeligheden lidt magisk. De er der jo ikke helt for sjov de kurver. Udover at være smukke så er de der jo af en årsag. De har en ret fantastisk funktion og uanset om vi vælger at benytte os af den mulighed eller ej, så er vi i stand til at skabe og fodre et lille barn. Bl.a. takket være de former. Det er da noget af være glad for og stolt af :)
Kender du en sej dame som du gerne vil hylde med en smukt kurvet vase, så kan du finde Michael Andersens 4767-vasen med og uden indhold lige her hos Interflora.
Ps. Som vi fortæller om i videoen, så er det altså en god øvelse + reality check at lure lidt i badet i fitnesscentret. Eller endnu bedre i svømmehallen. Dér kan man få et lidt bedre indblik i kvindekroppens alsidighed end den man bliver præsenteret for i sit polerede, perfekte Instagram-feed ;)
Hvor er din smukke kjole fra? :-)
Den er fra Ganni :)
Gider du ikke skrive hvilken makeup du har på ? Både på hud og øjne, du ser så smuk og samtidig naturlig ud
Det kan du tro :) Jeg har en BB-cream fra Avène (http://emilysalomon.dk/2015/10/22/skoenhedsfavoritter/) på huden og creme blush fra Bobbi Brown (pot rouge hedder den). Eyeliner fra Maybelline (Graphic) og mascara fra L’Oréal (Volume Million) og concealer fra Lancôme. Det er det :) Klem Emily
Jeg får lyst til at knytte en lille kommentar til dit velformulerede og vigtige indlæg. Jeg arbejder som jordemoder på en fødegang og jeg bliver gang på gang dybt fascineret over kvindekroppen. Kvindekroppens styrke, smidighed og skønhed er altså noget særligt. Og en gravid kvinde med nogle frodige lår, glødende kinder og store bryster er simpelthen smukt og vidunderligt. Selv midt i en opslidende og hård fødsel.
Knus
Tak for dit input Anne. Kan levende forestille mig det og må også erkende at jeg altså selv glæder mig en lille smule, til det bliver min tur :) Klem Emily
Hørt! Og ja, det med fitness-centeret/svømmehallen er virkelig rigtigt. Selvom andre folk ikke ligner super-modeller, tænker man jo ikke grimt om dem – så hvorfor er det lige, der nogle gange gælder andre regler for én selv? For at bruge en slidt frase, så er sammenligning i sandhed lykkens tyv – og man hverken kan eller skal sammenligne forskellige kvindekroppe (eller mandekroppe) med hinanden.
Omvendt synes jeg, at man bliver fascineret af de mange forskellige kroppe, der findes. Lad os nu få hovedet ud af vores egen navle i frygt for at blive dømt og leve livet med løftet hoved og åbne øjne. Og fokusere på en sund og funktionel krop, der giver os velvære. Og så i øvrigt generelt fokusere på at leve livet i stedet for at forvandle det til en kamp mod egen krop.
Og god bedring med hovedet, Emily. Stærkt, at du har kunne holde bloggen kørende sideløbende (jeg ved, du har fået hjælp, men det kræver jo stadig koordinering og ansvarlighed).
Så enig i at sammenligning er en dum øvelse (i alle henseender)! Og mange tak for påskønnelsen, det bliver jeg glad over at læse <3 Knus