{Morgenmad hos 202 i Notting Hill}
Så er jeg (nogenlunde) tilbage med mine helt egne ‘Små ting’ ovenpå et par uger, hvor de sødeste gæstebloggere har ‘passet’ bloggen for mig og er kommet med deres versioner af små ting. Tak til dem for at hjælpe mig og tak til jer for at tage godt imod dem :)
Det går fremad med hjernerystelsen og jeg er ved at være nogenlunde tilbage til normalen. Dog bliver jeg stadig hurtig træt foran skærmen, ligesom hovedpinen lurer, hvis jeg kører for meget på. Så det prøver jeg at lade være med og det går hele tiden bedre og bedre.
I er flere der har spurgt, hvad der er sket. Det er ret og slet noget så klodset og kedeligt, som at jeg skvattede på en glat sten og knaldede baghovedet ned i en klippe, da vi var i Marokko. Det var først et par dage efter, at vi kom hjem (hvor jeg havde anstrengt mig ret meget både fysisk og mentalt), at det gik helt galt og jeg måtte tage til lægen og derefter til scanning og observation på hospitalet. Men nu er det hele heldigvis i bedring. Tak for alle de søde hilsner :)
De seneste par dage har jeg været i London med min kæreste på en dejlig weekendtur. Det var måske lige i overkanten til mit rystede hovede, men turen stod ikke til at rykke, så vi fik det bedste ud af det og forsøgte at tage den lidt med ro. Det blev derfor til masser af cafépauser og god mad på restauranter, gåture, lidt shopping og et museumsbesøg og så udelod vi musical/teater i denne omgang, selvom det nu også havde været skægt.
Rigtig dejlig mandag til jer <3
{London med ham her, der kontinuerligt photo bomb’ede mine billeder}
{I ALT for Damerne i forrige uge}
{På Tate Modern at gense et af mine yndlingsmalerier af Gerhard Richter}
{Interiøret i Sketch Gallery Room, hvor vi spiste en virkelig lækker middag}
{Gråt i gråt på London Bridge}
{Burgerfrokost hos The Electric Diner}
{Julevindue med Penny i tøjdyrsversion? Ja tak!}
{Aesops fine butik på favoritgaden, Westbourne Grove. Vi rejste kun med håndbagage – ellers havde jeg tømt hylderne}
{Kageudvalget hos Ottolenghi}
Puha, det lyder godt nok ikke sjovt. Får det selv helt dårligt af at høre, når nogen slår baghovedet… det er næsten det værste sted.
Vil du uddybe, hvad det betyder, at det gik helt galt efter et par dage? Altså hvad skete der?
Tænker nemlig, der er mange, der glemmer, hvor seriøst man egentlig skal tage en hjernerystelse, så det ville være rart at høre :-)
Puha, det lyder godt nok ikke sjovt. Får det selv helt dårligt af at høre, når nogen slår baghovedet… det er næsten det værste sted.
Vil du uddybe, hvad det betyder, at det gik helt galt efter et par dage? Altså hvad skete der?
Tænker nemlig, der er mange, der glemmer, hvor seriøst man egentlig skal tage en hjernerystelse, så det ville være rart at høre :-)
Ja det var et grimt slag ævs…
Jeg fik voldsom kvalme, hovedpine og synsforstyrrelser og blev meget svimmel :(
Jeg er nødt til at høre om su kan anbefale et hotel i London?
Vi boede på Best Western Seraphine i Hammersmith og det var helt fint uden at være fancy overhovedet. Det ligger dog langt ude, men hvis man primært vil være i Hammersmith, Kensington og Notting Hill, som vi var, er det fint :) Knus
Pyha Emily! Godt at høre at det går fremad. Jeg fik selv en hjernerystelse i januar ’15 og var forment skærmbrug i 6 (freaking!) uger – og faktisk har det taget mig helt ind til efter sommerferien at komme op på fuld tid igen. Det siger jeg altså ikke for at skræmme eller slå dig oveni hovedet eller noget!
Heldigvis synes jeg det var meget tydeligt at mærke, hvis man overskred sine grænser, så det er jo bare den følelse, man skal følge. Jeg sidder foran computeren i 90% af min arbejdsdag, og jeg tror at de små pauser eller afveksling i de ting man laver betyder rigtigt meget. Superhelende tanker og hep til dig!
Ps. Jeg slog hovedet sammen med kæreste/ekskæreste, da vi skulle rykke et køleskab. Riiimeligt kedelig og udramatisk måde at komme så alvorligt til skade på altså!
Ahmen det er helt vildt ikke? Og man bliver godt nok opmærksom på hvor meget man sidder med næsen i en skærm hele tiden ;)
Helt enig mht at man kan mærke hvornår man skal stoppe og holde pauser. Men yikes at det tog så lang tid…
Tak <3
Kram
Yirks! Det lyder godt nok som et ubehageligt fald. Godt du har fået passet på hovedet i den sidste tid og er ved at være på højkant igen :)
Det var noget værre rod ja. Men godt at det ikke gik værre og at der ikke gik hul :) Klem
Hvor er det godt at høre, at du er ved at være på dupperne igen. Der er vidst ikke noget værre, end at være ramt af noget, der reelt set ikke kan gøres noget ved. Tid læger selvfølgelig alle sår, men er sikker på, at det har været noget af en udfordring, ikke at måtte kigge på nogle skærme.
Dejligt I havde en god London-tur, selvom omstændighederne gjorde, at alle ønsker ikke kunne indfries.
Det er i hvert fald dejligt at have dig tilbage, selvom du har haft besøg af nogle ret så fine damer :)
Det har været SÅ svært. Især i starten, men så fandt jeg på ting at lave/måder at være i det på og så var det lidt lettere :)
Åh hvor hyggeligt at høre (begge dele), mange tak <3 Klem Emily