Little details

Emily Salomon blog photos by Marie My Nemesis Babe-18

Der er smykker, som man har på og så er der smykker, som man tager på. Jeg er bedst til den første slags. Altså de der smykker som man mere eller mindre altid har på altid, ja faktisk tager jeg stort set aldrig halskæder og armbånd af og ørestikkerne og ringene kommer på om morgenen sammen med kontaktlinserne og af igen om aftenen, når jeg børster tænder.

Emily Salomon blog photos by Marie My Nemesis Babe-12

De fleste af mine smykker har en eller anden historie eller betydning knyttet til dem og det gør mig glad at tænke på, når jeg kigger på dem.

Jeg har to ringe med månesten, der er min fødselssten. Den ene er fra Trine Tuxen

Emily Salomon blog photos by Marie My Nemesis Babe-14

… og den anden fra Tine Lindhard.

Men jeg gad egentlig også godt være bedre til de der smykker ‘man tager på’. Måske et par flotte, store statement øreringe. Dem synes jeg der er mange af for tiden og bliver altid lidt betaget, når jeg ser nogen med dem.

Hvordan har I det med smykker? Har I nogle få, gode som I går med altid eller skifter I mere?

Emily Salomon blog photos by Marie My Nemesis Babe-16

Foto: Marie My

 

(Visited 1.994 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Efter jeg har fået barn glemmer jeg smykker:) har dog som regel altid mit ur på som jeg har fået af min mand. Men har oceaner af flotte smykker som bare ligger i skuffen, lidt dumt :)
    Udover det – hvor er din skjorte og sorte blonde top fra? Er vild med begge dele :)

    1. Hej Emilie
      Skjorten er fra Inwear og blondetoppen fra Ganni. Og du kan tro at jeg kender til det med at ‘glemme’ smykkerne. Måske vi skal lægge nogle af dem frem, så vi husker dem lidt bedre :) Kram Emily

  2. Jeg HAR smykker på. Er det ikke meget normalt for vores vane-elskende hjerner? Jeg har det i hvert fald godt med det, men nogle gange gør jeg selvfølgelig “lidt ekstra”.

    Jeg har altid følgende på: min vielsesring (en “prinsesse-ring”, som jeg dog tager af om natten, da den er lidt upraktisk), et Daniel W. ur (hvor jeg dog skifter rem, så den passer til dagens outfit) og et Pandora Essence armbånd med “love”, som jeg har fået af min familie.

  3. Så godt som alle mine smykker betyder noget for mig og har en eller anden historie. Til daglig har jeg en basisgarderobe af smykker, der hverken er for meget eller for lidt, og passer til det meste, og til festbrug går jeg tit med de smykker jeg har arvet efter min mor. Er især glad for at tage den perle-brilliantring på, som var min yndlingsring i hendes smykkeskrin, da jeg var lille.

  4. Jeg ville megagerne være sådan én, der har smykker på og har mange af dem. Du ser så cool ud Emily med dine mange smykker :-)

    Mit basissmykkeskrin er desværre ikke så stort – endnu :-) Status er, at jeg altid går med en guldring med perle, som jeg har arvet efter min mormor. En tynd guldhalskæde med et guldhjerte, som også er arvet. Og nogle små ørestikker.

    Til festlige lejligheder opper jeg mig dog lidt og tager en statement halskæde på og nogle hænge-ørestikker :-)

  5. Jeg har altid min næsering (der forestiller en måne) i. Og faktisk altid øreringe og fingerringe på. Har smykker, jeg bruger stort set hver dag i en periode, gemmer væk og finder frem igen flere år efter, hvilket fx er tilfældet med et par ørenringe i med månesten, der havde ligget gemt i mange år, og da jeg fandt dem i gemmerne for et års tid siden, har jeg virkelig brugt dem meget igen. :)

  6. Jeg fik en ring af min kæreste – sølvhjerter hele vejen rundt og for hvert barn vi fik blev der sat et guldhjerte ind, 3 er det blevet til. Den Ring sidder altid på min finger.
    Af smykker jeg tager på har jeg et sæt med armbånd og halskæde, guld “sildebensmønster”, smukt! Men det er kun til låns, det skal altid gives videre til ældste søns kæreste når de får deres første barn. Jeg fik det af min svigermor, der igen fik det forærende af sin svigermor.

    1. Sikke en fin tradition med det sæt, den tanke synes jeg er ret fin. Måske jeg skulle starte noget lignende, når jeg får børn. Altså der går selvfølgelig lige lidt tid før den slags bliver aktuelt, men kan godt lide tanken :)

  7. Ja, hvordan har jeg det med smykker….? Godt spørgsmål.

    Forlovelses- og vielsesring er altid på – og som de eneste ringe (begge på venstre ringfinger, tættest på hjertet), og så har jeg øreringe i ca. hver anden dag. Det er det. Armbånd kan jeg ikke med, og halskæde gik jeg med på et tidspunkt, men det gør jeg ikke mere.

    Tydeligvis ikke så spændende udi smykker.

    1. Haha.. nej sådan er vi så forskellige, men så hyggeligt at høre om hvad I gør og hvorfor :)

  8. Hej Emily
    Jeg er mere typen, der glemmer, at tage smykker på om morgenen… Det er nok mest fordi, at de ligger gemt væk et smykkeskrin men der er også det, at jeg er ret så dårlig til, at passe på mine smykker. Jeg taber mine smykker og ligger mine ringe steder, som jeg ikke kan huske senere. ups!