På weekendvandretur på Hærvejen

Processed with VSCO with hb1 preset

Turen var sponsoreret af Visit Viborg – og mange tak for det :)

For et par weekender siden var jeg på en weekendvandretur med en veninde og Penny. Og det var helt igennem herligt og virkelig, virkelig noget jeg kan anbefale. Jeg blev så fascineret af hvor smuk natur og hyggelige byer Danmark egentlig har at byde på. Og jeg er blevet ret bidt af idéen om (også), at ‘rejse’ og tage på ferier og miniferier herhjemme. For der er (alt for) meget af Danmark, jeg endnu ikke har set. Og det er tilsyneladende en skam. Til sommer står den således på Nordjylland.

dollerup

Udsigten fra Dollerup Bakker.

Men nu skal det handle om Hærvejen, der er en historisk vandrerute, der går hele vejen ned gennem Jylland. Jeg har før skrevet om, hvordan jeg gerne ville gå Caminoen engang, men efter denne tur er jeg faktisk mere lun på at prøve kræfter med hele Hærvejen – der selvfølgelig også leder sydpå mod Caminoen og er en del af det gamle pilgrimsvejnetværk.

Vi nappede dog en ‘Hærvejen Light’ i denne omgang og startede i Viborg fredag og gik de næste to dage 15-20 km pr. dag og tog efterfølgende bussen retur til Viborg, hvor bilen stod parkeret. Det var sådan en fin måde at koble helt af på og få venindesnakket og ikke mindst hygge. For vandretur behøver ikke være ens betydende med telt og trangia (selvom den slags nu også er hyggeligt, hvis I spørger mig). Vi boede på den hyggeligste Bed & Breakfast og kro og der var nok mere glamping end camping over det.

Kig med her:

nattely viborg

Fredag aften ankom vi til Nattely Bed & Breakfast i Viborg…

godnnatte

… hvor den, efter en lille tur rundt i byen, stod på godnatte og -gifler…

kort

… og kortlæsning og forberedelse til næste dags tur. Heldigvis havde jeg en dygtig kortlæser som makker. Det er nemlig ikke lige min spidskompetence…

Processed with VSCO with hb1 preset

… næste morgen startede vi dagen med et overdådigt morgenbord…

pen og em

… og gik så på opdagelse i smukke Viborg…

tinelund viborg

… lidt shopping blev det også til. Bl.a. hos Tine Lund, der både havde pænt tøj, insteriørdims, skønhedsprodukter og smykker…

ventehund

… Penny gider ikke shopping og ventede udenfor…

lidengaard

… hos Lidengaard var der fint interiør, både nyt og gammelt…

soester lagkage

… inden vi begav os ud på selve Hærvejen hentede vi sandwich til turen hos Søster Lagkage. Og spiste en lækker (!) kage, nu vi var der ;)…

Processed with VSCO with hb1 preset

… og så begav vi os ellers ud på 3-4 timers gåtur. Det var virkelig rart, det der med bare at gå og gå og gå…

hundemus2

… om eftermiddagen ankom vi til hyggelige Niels Bugges kro. Og nogen var blevet trætte…

hundemus

… virkeligt trætte…

Processed with VSCO with hb1 preset

… nogle andre snuppede et bad og gik ned i restauranten og fik den lækreste bøf med ditto fritter og bernaise og en himmelsk rødvin… og lidt mere tøsesnak…

dollerup bakker

… dagen efter gik vi videre ad Hærvejen ned til Dollerup Bakker og efterfølgende retur mod Hald Hovedgård, hvor vi skulle fange vores bus…

Processed with VSCO with hb1 preset

… træt og glad hundemus, venter på bussen.

Og snip, snap, snude så var den lille vandrehistorie ude.

Et godt tip er at pakke så let som overhovedet muligt (hvis man selv skal gå med bagagen selvfølgelig). Selv en relativt let rygsæk kan hurtigt føles tung, når man skal gå en længere strækning.

Mht. sko er det selvfølgelig optimalt med et par rigtige vandresko. Jeg har kun vandrestøvler til vinterbrug og de er for varme til nu, så det blev løbesko, sneakers og Birkenstock, som jeg vekslede lidt mellem og det gik så fint.

Husk vanddunke (især hvis man har hund med) og at fylde dem inden man begiver sig ud på dagens rute. Hvis hunden ikke kan drikke af flasken/dunken, så fandt jeg ud af at det var en god idé at bruge så lille en skål som muligt (vi brugte en kop), når jeg tilbød Penny vand (ca en gang pr. time). På den måde kunne hun drikke det hun havde brug for, men uden at der gik en masse til spilde hver gang. De af jer der har hund, forstår nok hvad jeg mener, men sig til hvis det er volapyk ;)

Og fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål. Så skal jeg forsøge at besvære dem, så godt jeg kan.

 

(Visited 8.269 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

52 Kommentarer

  1. Jeg blev virkelig fristet af at gøre noget lignende, da jeg fulgte din tur på Instagram tidligere på måneden. Og jeg gad også godt kunne tage nogle måneder ud af kalenderen og gå hele PCT’en i USA. Det er dog lidt et større projekt, og det kræver helt sikkert noget træning og planlægning at kaste sig ud i sådan en tur. Men generelt vandring, telt, mad over trangia og hvad der ellers hører med sådan nogle ferier i naturen, det er jeg virkelig hooked på. Havde vi haft en bil, er jeg også sikker på, at vi for længst havde taget turen til Viborg eller et andet stop på Hærvejen, for at udforske et stykke af den bare i et par dage. Synes bare det bliver lige besværligt nok med offentlig transport.

    1. Jeg er crazy vild med, at du 1) er naturtypen og 2) åbenbart også er Jyllandstypen, haha! Jeg brugte mit sabbatår med arbejde i Viborg og håber at kunne vende tilbage dertil om et par år til voksenjob og huskøb. We’ll see! Fantastiske billeder! Hvor ser der bare skønt ud. Bliver helt nostalgisk. Må skynde mig retur til Viborg – skal til Canada til sommer, og måske Viborg og hærvejen kunne agere warm up?
      Vi glæder os til besøg i Nordjylland (er det mon i forbindelse med weekendens blogger-get-together?). Håber under alle omstændigheder du falder for Nordjylland – København er en herlig by, men Nordjylland er simpelthen også dejlig. Hilsen den inkarnerede nordjyde ;)

      1. Jeg er vild med at du er vild med det :) Nej, vi planlægger ‘bare’ en surftur til Klitmøller :) Og så at kigge os lidt omkring :) Knus Emily

    2. jøsses, der fik jeg kludret fint i det. Den lange kommentar er selvfølgelig til dig Emily ;)

      Til dig, Laura: Der er faktisk ret nemt at komme til Viborg. Man tager tog til Aarhus (eller Langå – jeg vælger altid Aarhus, fordi Langå er det mest dødsyge sted uden så meget som en kaffeautomat), og derefter tog til Viborg. Easy! Håber du kan have mod på det alligevel :)

    3. Åh hvor sejt Laura, gad også så godt PCT’en! Men ja, liiiiidt af et projekt :) Klem E

  2. Og skulle man være så uheldig at få vabler, så skal man for guds skyld holde sig fra alm. plaster eller andet vabelplaster. Er vablen punkteret, sætter man blot en lille stribe micropore over og så dernæst leucoplast (apoteket har det) i “tagrender” skiftevis fra øverst på hælen og fra under foden og så slutte på midten. Dét holder til alt – selv til brusebade! Og tag det fra en tidligere samarit med de første 5-6 Roskildefestivaller på bagen :)

  3. Hvor er det altså sjovt at se dig i den by, jeg har tilbragt størstedelen af mit liv! Jeg er kæmpe Viborg-fan, og jeg cyklede ofte sommerture til Hald og Dollerup, da jeg boede der, men Hærvejen har jeg aldrig prøvet – det kunne være, jeg skulle gøre det. I øvrigt er jeg vild med din idé om at se mere af Danmark. Jeg har selv været på en domkirketur, hvor en veninde og jeg tog på roadtrip rundt til Jyllands domkirker. Det var sådan en skøn tur, hvor vi set nogle steder, vi ikke ville være kommet forbi ellers, og friheden med en bil gjorde, at vi kunne tage små detours og margueritruter. Det kan jeg virkelig også anbefale! Domkirker er et ret fint fokus, fordi de ofte ligger i nogle flotte, historiske byer – fx Viborg (:

    1. Det lyder vel nok også som en god idé Laura. Ja mere ‘Danmarks-rejseri’ :)

  4. Er selv fra Viborg området og der er altså bare helt unikt smukt dernede.
    Bor nu i Aalborg og lov mig, når du skal til Nordjylland, at besøge Lønstrup! Den mest charmerende lille by. Det kan ikke beskrives og Skagen har INTET på den by

    1. Nope ;) Ikke den strækning vi gik i alle tilfælde. Så det er ud at tisse i skovbunden ;)

  5. Hej Emily! Lige et hurtigt spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på: Hvor er jeres seng med det grå hovedgærde fra?

  6. Danmark er utrolig smuk og har masser af historie, så rigtig god idé at turiste i eget land. Kineserne og alle de andre kommer her jo ikke for sjov ;-)

    Viborgegnen er SÅ smuk, og det samme gælder området omkring Silkeborg og søerne. Har holdt de fleste af min barndoms sommerferier i Danmark, så jeg synes, jeg “har været der”, selv om smukke billeder stadig kan friste.

    Et par spørgsmål:
    Kunne Penny (og andre hunde) bo på hhv. B&B og Niels Bugges kro?
    Og kunne hun komme med bussen retur?

    På forhånd tak for svar :-)

    1. Ja og ja, hun var velkommen alle vegne (kostede dog en børnebillet i bussen) :) Hun har været med ude omkring altid, så hun er cool med at være alene på et fremmed hotelværelse osv :)

      Knus

  7. Jeg er enig med dig, Danmark er et skønt land at holde ferie i og det burde vi danskere dyrke noget mere ;) Min kæreste og jeg skal selv på ferie i Vestjylland i slutningen af juni. En tur jeg virkeligt ser frem til. :)

  8. Dejlige billeder! :)
    Jeg har selv overvejet denne tur flere gange og har fået den anbefalet af op til flere. Er turen også velegnet til en cykelferie?

  9. Fantastisk at se yndlings-bloggeren i min yndlings by (bor faktisk 200 meter fra Nattely B&B) <3

  10. Spændende læsning – får helt lyst til at besøge Viborg. Glæder mig til at følge dig i Nordjylland. Jeg anbefaler også Lønstrup, verdens hyggeligste “by”. Og lov mig, at du vil se solnedgangen fra Gammelskagen.

  11. Man kan få en rigtig smart drikkedunk med indbygget skål til hunden, hvor man kan dosere vandet ned i skålen når behovet opstår. Du kender den sikkert – den er dødsmart at have med på varme dage når man går tur bl.a. :)

    1. Ja, men synes faktisk også nemt man ‘spilder’ for meget vand med den fordi der er et stort areal der skal fyldes med vand, før hunden kan drikke… men det gælder helt sikkert om at gøre det, der passer til ens hund :) Plastickop var det der var mest ‘økonomisk’ ift vand for os og den vejede ingenting :)

  12. Det lyder så hyggeligt! Både venindesnak, gå tur med hunden og motion i en. Det er klart noget jeg vil overveje at prøve en dag, og du har helt ret. Danmark er virkelig smuk, og man får slet ikke oplevet nok af det.
    Tak for et virkelig godt tip, under alle omstændigheder :)

  13. YAY tak for jeres interesse og spørgsmål, svarer på dem alle i morgen <3
    Kram Emily

  14. Jeg var i sommeren 2014 selv ude at vandre på hærvejen med min daværende kæreste og min hund :D

    Det var virkelig fedt at opleve Danmark på en helt anden måde, væk fra huse og mennesker over det hele. Skrev faktisk selv nogle indlæg over dagene vi var afsted :)

    Dag 1 – http://stoeysesliv.bloggersdelight.dk/2014/08/hiking-haervejen-day-1/
    Dag 2 – http://stoeysesliv.bloggersdelight.dk/2014/08/hiking-haervejen-day-2/
    Dag 3 – http://stoeysesliv.bloggersdelight.dk/2014/08/hiking-haervejen-day-3/

    1. Hej Sofie, ja og nej, der var ikke morgenmad på selve Nattely, men på en anden Bed & Breakfast lige overfor :) Knus Emily

  15. Danmark har virkelig en smuk natur, som tit tar pusten fra mig. Jeg har nogle yndlingspunkter som blandt andet tæller Dollerup Bakker – du har fanget min yndlingsudsigt på dit ene billede over søen (fra ishuset) :)

    Jeg vil anbefale Langelands natur <3 Jeg er opvokset på Sydlangeland, og selvom jeg nu bor tæt på Viborg og Dollerup, er det balsam for sjælen at komme til den dejlige ø – særligt Ristinge Klint, hvor jeg tit sidder i græsset og kigger ud over vandet, ned til Bagenkop (langelands sydlige spids) og over på Ærø.

    Hvis du en dag vælger at besøge Langeland, må jeg anbefale at du ser så meget af øen som muligt, både nordpå og sydpå – der er så smukt <3

    Og på Ristinge kan jeg arrangere en legeaftale til Penny med Jason den gule labrador :)

  16. Ih, sikke da en dejlig tur i har været på – det lyder da som noget man skal prøve! Mon man kan gøre det med 2 unger på slæb? ;)

    Sig til hvis du har brug for fif, kontakter etc. til Klitmøller – det er SÅ skønt et sted og med de sødeste mennesker.

    1. Det tror jeg godt man kan, måske blot lidt kortere dagsture og så nok lidt mere planlægning. Har ikke helt forstand på den slags (endnu ;)). Tusinde tak Susanne og fif er meget velkomne :) Kram Emily

  17. Jeg og min lille familie har netop arrangeret en light udgave af din tur. Vi har også booket overnatning på Nattely. Hvor spiste I den overdådige morgenmad, som du viser på et af billederne?

    1. Det er bare hos ‘naboen’ (der også er B&B) som Nattely har en aftale med. Så hvis man vælger at spise morgenmad (mener det kostede 75 kr.), så er det automatisk der man havner :) Rigtig god tur! Klem Emily

      1. Så vil jeg skynde mig at bestille med morgenmad, for det slår da standarden for de fleste B&B :)

  18. Hej Emily

    Fandt dit fine indlæg her via en google søgning :-) Jeg kan se det er nogle år gammelt, men jeg spørger lige alligevel. Ruten I gik kan man finde den nogen steder? Overvejer at gå sådan en tur med mine to hunde her til sommer.
    Så vidt jeg kan se så ligger begge jeres overnatningssteder i Viborg? Er I gået fra Viborg begge dage ud på to separate vandreture?

    Mest af alt er jeg nysgerrig efter om man kan støve ruten op nogen steder – hvordan fik I planlagt ruten?

    På forhånd tak :-)

    1. Vi gik ‘bare’ det første stykke af Hærvejen fra Viborg. Det kan de hjælpe dig med på deres turistinfo, altså rute. Vi gjorde det blot over en weekend, så ankom til Viborg fredag aften og sov på B&B og gik så derfra til Niels Bugges kro, hvor vi havde en overnatning lørdag. Søndag gik vi så lidt længere ad Hærvejen og tog siden en bus retur til Viborg :) Håber du får den bedste tur og er helt sikker på at https://www.visitviborg.dk/danmark/visitviborg-forside hellere end gerne vil hjælpe. Kram E

  19. Hærvejen er fantastisk og det er et rigtigt pænt stykke, I har udvalgt jer der.
    Der findes i øvrigt også sammenklappelige vandskåle til hunde eller vanddunke, der kan foldes ud, så de kan “drikke” af den. Hvis du skal afsted på længere vandreture med hunden en anden gang :-)