Smoothiebowl med skovbær

smoothie bowl4

Da jeg gik topping-amok i går, så viste jeg også en smoothie-bowl, som nogle af jer gerne ville have opskriften på, så den kommer her :)

Nu er smoothie-bowls jo ret og slet bare ekstra tykke smoothies (jeg kan godt lide, når de har konsistens som softice) med gode sager ovenpå, så det er langfra raketvidenskab, men ikke desto mindre mægtigt lækkert.

Jeg synes det føles mere som et rigtigt måltid end en almindelig smoothie, ja faktisk får jeg snarere dessertfornemmelser og det er ikke sådan at kimse ad, når man sidder og spiser morgenmad. Eller frokost. For det er altså slet ikke en dum frokost her om sommeren.

smoothie bowl3

SMOOTHIE-BOWL MED SKOVBÆR 
1 1/2 frossen banan*
200 g frosne skovbær/bærsymfoni**
1-3 dl kokosmælk, mandelmælk eller anden mælk
1/2 tsk vanillepulver
evt. 1/2 tsk revet citronskal fra en øko-citron
evt. 2 dadler

  • Kom bær, 1 dl ‘mælk’, bananer, vanille og citronskal i blenderen og blend det til en ensartet, softice-agtig masse.
  • Det kræver en god blender. Man kan hjælpe den lidt på vej ved at røre rundt undervejs og/eller tilsætte mere mælk. Alternativt er en minihakker (ad flere omgange) eller en foodprocessor også en mulighed.
  • Hæld op i en skål og spis med det samme. Smager som skovbæris :)

*Frys bananerne i skiver (der ikke ligger ovenpå hinanden) i en frysepose eller en tupperware-boks, så er de nemmere at blende.

** Giv evt. bærrene et opkog først, alt efter hvad du føler dig tryg ved. Læs mere her.

smoothie bowl5

Og husk så endelig at garnere den med alle dit yndlingsdrys. Få inspiration til toppings her :)

smoothie bowl 1

 

(Visited 7.292 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

7 Kommentarer

  1. Dejlig smoothie Bowl!
    Du skulle tage at prøve at fryse enten din yndlings youghurt /skyr (gerne med smag) eller koldskål eller en gang kernemælk.. I en pose (mas den flad, så er den nemmere at håndtere senere!)
    Jeg plejer lige at knuse den og så en tur i blenderen med frossen frugt efter smag… Evt lidt vanille pulver eller anden smag… Og evt lidt væske… Så får man den Nice froyo smoothiebowl… Jeg plejer toppe på samme måde som dig…

    Min yndlings kombi henover sommeren har været en koldskåls tema Bowl… Men med lidt jordbær, rabarber og en smule hyldeblomst.
    Toppet med friske bær og lidt knas sf en art… SÅ godt!

  2. Står og skal købe ny blender, hvilken mærke/model har du?
    Tænker din kan holde til daglig brug?
    Kh/

    1. Hej Dorte, jeg har en blender fra Magimix, 1200 W og med et blenderglas på 1,8 l :) Knus Emily