{På stranden med Penny-dyret}
Det er altså lidt smart, at have et arbejde og kontor man stort set kan tage med sig hvorhen det skal være. Og således nød jeg nogle dejlige dage i Hornbæk hos mine forældre i sidste uge. Med strandture, havbad, morgenmad i haven, lyserøde solnedgange og hundedyr på græs. Det føltes næsten som ferie… Og om ikke andet fint med lidt luftforandring. Det var noget så dejligt at sidde og redigere billeder til ugens fredagscocktail og renskrive bl.a. venindebogen med udsigt til have og blomster i massevis.
Denne uge ser jeg frem til de (næsten) sidste møder inden ferien, grill-aftener på altanen og så forhåbentlig et smut på Roskilde på lørdag.
Jeg håber, at I også får en herlig uge <3
{Hindbærsmoothie-bowls med min mor}
{Dejlig middag på Väkst med yndlings-Soffen}
{Så godt tænkt altså. Väkst}
{Muttis fødselsdag}
{Seje Michelles nye, seje løbebog. Med løbeprogrammer, styrketrænings- og opvarmningsøvelser og masser af lækre opskrifter…}
{… min har også en fin hilsen indeni. Mon jeg skal følge den? ;)}
{Overdådigt kagebord (baren var ligeså) til 30-årsfest i lørdags}
Hej Emily! Hvor ser det dejligt ud!
Jeg har lige et spørgsmål, som er helt urelateret: Hvordan plejer du dit hår i forbindelse med din svømning? Jeg er lige begyndt at svømme, og er lidt i tvivl om om badehætte, klorshampoo osv osv.. Jeg vil nemlig gerne passe på mit rimelig fine og for tiden rimelig fældende hår!
Mange hilsner fra Emilie
Hej Emilie, jeg bruger badehætte og så bliver det også til en hårkur efterfølgende hver gang :) Klem Emily
Tusind tak for svar :) Har du anbefalinger til hætte og kur?
Jeg har en hætte fra Arena (man er ikke flot med den på ;)) og er glad for Treatment nr 2 fra Purely Professional og Soft fra Maria Nila :)
Årh tak! Du er sgu så god til at hjælpe med anbefalinger og tips og tricks!
God aften!
What a wonderful beach picture!
xx Rena
http://www.dressedwithsoul.com
It was such a nice day <3
Hvor ser de smoothie bowls altså bare gode ud, Emily. Og også kagerne – sådan et stykke kunne jeg da godt lige spise nu :)
Samme her ;)
Gør det! Æd kagerne!
– og køb en tur bagefter – eller først;-)
God fornøjelse!
Det gør jeg ;) Knus