FINESTE POP-UP BAR. OVERVEJER AT KIDNAPPE DEN ;)
Hermed et lille tip til et skud hverdagsglamour hvad end du er værdigt trængende og vil gøre brug af det til en fyraftens-drink eller er en lykkens pamfilius, der allerede har sommerferie.
Uanset om det ene eller andet er tilfældet, er det ikke en dum idé med et glas iskolde bobler, så hold øje med Moët & Chandons yndige, lille pop-up champagnevogn, hvorfra der serveres Moët ICE, en særligt sommerlig champagne, der drikkes med isterninger.
Lige nu finder du Moët ICE-vognen foran Magasin på Kgs. Nytorv, hvor den kan besøges ugen ud og efterfølgende drager den på tour til Jylland:
- Uge 27 hos Mortens Kro i Aalborg
- Uge 28 Casablanca i Århus
- Uge 29 Hyttefadet i Skagen
Jeg var forbi pop-up baren sammen med en veninde i går efter arbejde for at fejre, at det var mandag.
Jeg nød således et glas Moët ICE Impérial, mens hun prøvede den helt nye ICE Rosé Impérial.
Et glas koster 75-85 kr. alt afhængig af om det skal være hvid eller rosé.
De smager så godt begge to:) Var forbi Magasin i Lyngby i sidste uge før Sankt Hans. De skulle foresætte med det koncept.
Hørt :) Dejligt du havde en fin oplevelse. Klem Emily
Fik den her i weekenden sammen med manden min, men synes det var som om isterningerne “dræbte” boblerne. Det var faktisk bedre at drikke den uden is, men stadigvæk iskold.
Men det kan være jeg skal give det endnu et forsøg, og tage fordi når den lander ved Mortens Kro i næste uge.
EJ det var da irriterende, jeg har nydt den et par gange efterhånden og synes det fungerer rigtigt godt med isen, det skal være i forholdet 3 store isterninger til ca 175 ml champagne og gerne i et stort cabernet glas :) Og ellers lyder det heller ikke dumt bare at drikke den ‘au naturel’ :) Klem Emily