Små ting

{Frokost på Café de Flore i Paris}

Det er egentlig nok at underdrive, at proppe den forgange uges begivenheder ind under ‘Små ting’. For med den bedste tur til Paris, forlovelse og siden surfferie i Hossegor (der stadig er i gang), hører sidste uge til en af de absolut bedste, jeg kan mindes. Og den var nok snarere propfuld af ‘store ting’ selvom det nu heller ikke har skortet på fine, små øjeblikke.

I overmorgen rejser vi hjemad og så går turen ellers mod New York på torsdag. Så denne uge kan næsten også kun blive et herligt miks af små som store ting og oplevelser.

Jeg håber, at I også får en fabelagtig uge <3

Ps. Jeg er lidt bagud med at svare på kommentarer, men alt er læst (og værdsat!) og jeg svarer så snart jeg er hjemme igen i morgen :)

tour eiffel

{Eiffel-tårnet bliver jeg aldrig træt af at titte frem i horisonten eller mellem bygninger}

room service

{Roomservice i sengen og Bloodline på skærmen aftenen inden vi tog videre mod Sydvestfrankrig}

i said yes

{Ham her. Og at være forlovet med ham}

hund venter

{Hunde der venter på deres ejere, er noget af sødeste jeg ved}

morning workout

{Solopgang og morgentræning i Hossegor}

grill aften

{Og grill og sangria samme sted hos søde venner}

(Visited 3.994 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Rigtig hjertelig tillykke med forlovelsen. Du er jo ved at sprænges af lykke og glæde på billedet af jer begge, så sødt.

    Og rigtig god fornøjelse med den spændende tid I går i møde, selve planlægning syntes jeg ihvertfald var en stor del af brylluppet (….der for 9 år siden for mit vedkommende).

  2. Det må have været den bedste uge! Alt godt kombineret er slet ikke dårligt. Rejse, forlovelse og en god beskæftigelse som surfing. Dit liv lige nu lyder som en drøm, og jeg er slet ikke i tvivl om, at du nyder det til fulde.
    Jeg nyder i hvert fald at følge med :)

  3. Tillykke med forlovelsen :) <3
    Håber du vil dele lidt ud af bryllupsplanlægning, når du går i gang. Det er altid spændende at følge :)

    1. Det kan du tro. Lige nu har vi bare svært ved at finde ud af hvornår det skal være ;) Kram

  4. Løber du / træner du inden en hel dag med surf?! Imponerende!

    Men er det ikke vildt hårdt for kroppen?

    Hvad tænker du om surf i enten Portugal eller på Fuerteventura fra midt november og frem ? Hvad er bedst ? :-)

    1. Hej C, ser først din kommentar nu, sorry!

      Ja jeg løber hver anden dag, som jeg plejer og får også lavet lidt styrketræning. Er vant til at træne en del, så det går fint og nogle dage var vi heldige at have 2 og tilmed af og til 3 gode surfpas på ca 1-1, 5 time, men der er også dage uden bølger, så det gik an :)

      Av, har ikke prøvet nogen af delene og er jo slet ikke ekspert, så det tør jeg næsten ikke rådgive om… Kender dog mange der har været begejstrede for Portugal. Sejt at du vil prøve kræfter med det! Kram

  5. Tusind tak fordi du tager dig tid til at skrive indlæg når der sker så meget andet vigtigt i dit liv i øjeblikket :)
    Jeg tænkte på om du ikke kunne have lyst til at lave sådan en guide when in paris med alle dine must og to do’s da du jo har besøgt den fantastiske by så mange gange :)

    1. Det manglede da bare :) Til gengæld har jeg så været lidt sløv til at få svaret her, sorry!

      Denne gang fulgte vi faktisk mest i mine egne fodspor fra den tur til Paris jeg var på sidste år og som du kan læse mere om her: http://emilysalomon.dk/2015/05/31/postkort-fra-paris-i-anbefalinger/ og her: http://emilysalomon.dk/2015/06/03/postkort-fra-paris-ii-anbefalinger/ + på café Flore at spise frokost.
      + vi var i Colette, Chanel og Supreme at shoppe.

      Mine allerbedste Paris-tip er nok at lade være med at have for mange ting på listen hver dag og også bare have god tid til at sidde på en café og kigge på mennesker :) Og at vide hvor man skal spise om aftenen + gerne have bestilt bord, så man kan undgå dårlig mad og turistfælder :)

      Kram Emily