Så er det tid til at købe eller låne marts måneds bogklubsbog :) I næste måned skal vi nemlig læse Astragal af Albertine Sarrazin. Den er egentlig en gammel sag fra 1965 (hvor Sarrazin skrev den som 27-årig, mens hun sad i fængsel), der har fået en revival og som netop er udkommet på dansk i en nyoversættelse. Og med forord af Patti Smith. Det er altså lidt af en blåstempling i mine øjne og jeg glæder mig meget til at læse bogen. Sammen med jer.
Den er i øvrigt en lille sag på 180 sider, så de fleste kan være med også selvom der ikke er så meget tid til læsning.
Jeg håber, I har lyst til at læse med :)
Same procedure as every year… nå, ja month: I skaffer bogen på den ene eller anden måde og læser den i løbet af marts. I starten af april kommer jeg med et lille diskussionsoplæg og deler min læseoplevelse og I byder så ind med jeres.
Diskussionen af januar måneds bog er stadig i fuld gang her, hvis I vil være med. Og så kan man også stadig lige akkurat nå at læse februar måneds bog.
Fra bogens bagside:
Anne brækker anklen, da hun springer over fængselsmuren ud i friheden. Uden for muren møder hun Julien, sin kommende elsker og beskytter – og herfra indledes en mørk, men glødende færd gennem 1960’ernes Paris, filtreret gennem Annes rå blik på den hykleriske verden, hun og Julien befinder sig i.
Albertine Sarrazin blev berømt natten over, da hun udgav den autobiografiske Astragal i 1965, der siden hen er blevet udråbt som en klassiker. Romanen blev, ligesom andre af Sarrazins bøger, skrevet, mens hun sad i fængsel. Hun døde 29 år gammel, da karrieren var på sit højeste.
180 sider – jeg må heller komme afsted til biblioteket, det er en længde hvor jeg burde kunne være med :-)
Jeg har flere gange overvejet at hoppe med på læse vognen, og nu skal det være :-)
SÅDAN! Og ja, 180 sider er til at være med på også selvom tiden er lidt knap. Rigtig god læselyst :) Knus Emily
Må jeg tillade mig at foreslå en helt igennem fantastisk ny bog af Mikkel Rosengaard – Forestillinger om Ana Ivan – til bogklubben? :)
Hej Liv, den er nemlig så fin, den har allerede været med i bogklubben
http://emilysalomon.dk/2016/02/17/laeseklub-i-marts-forestillinger-om-ana-ivan/
http://emilysalomon.dk/2016/04/08/laeseklub-forestillinger-om-ana-ivan-diskussion/
Knus fra mig :)
Jeg er netop stødt på din blog her til aften, og hvor har jeg dog lyst til at snakke med i bogklubben! Med kun 180 sider handler det nok mere om at nå at skaffe bogen end at læse den :D
http://litcomprime.com
Godmorgen Emily.
Jeg har netop foreslået bogen til min litteraturklub og vi glæder os til læser dit oplæg til bogen her på bloggen.
Vi har lige læst Harpiks af Ane Riel som vi varmt kan anbefale.