10 ting jeg vil lave i marts

Hej marts, du tegner godt. Må jeg bede om lidt mildere temperaturer, lidt sol til at få min forårskuller til at blusse for alvor og så skal jeg ellers nok selv stå for at fylde dagene ud med gode sager.

For nok er jeg forliebt i hverdagens trummerum, men jeg prøver også at presse lidt særlige ting ind i kalenderen og huske at få gjort nogle af de ting, jeg ønsker mig. Så det ikke kun bliver rundt og rundt i hamsterhjulet :)

Mine 10 ønsker for hvad jeg (også) drømmer om at bruge martsdagene på nedenfor.

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Fejre kvindernes internationale kampdag (i dag!) ved at spise frokost med nogle af de sejeste damer, jeg kender og så måske også lægge vejen forbi et af disse arrangementer.
  2. Holde inspirationsdag til både blog og bryllup og trawle gamle magasiner, (koge)bøger m.m. igennem foruden Pinterest, som jeg virkelig er forfalden til.
  3. Se Skønheden og Udyret. Håber på at blive henført til barndommens Disney-prinsessefascination på ny. Passer måske ikke helt med punkt 1, men der skal være plads til begge dele.
  4. Bage cupcakes. Det er uendligt længe siden og jeg har virkelig lyst til de her fra bloggens ungdom.
  5. Læse månedens bog i læseklubben. Den er kun på 180 sider denne gang, så alle kan nå at læse med.
  6. Spise morgenmad hos Sonny, der netop er åbnet lige overfor mit kontor.
  7. Til Social Cinama, når filmfestivalen CPH:DOX igen i år løber af stablen.
  8. Plante planter om. Især min fingerphilodendron trænger (igen, igen, store bæst). Hvis I har set nogle flotte (kæmpestore) potter, så råb gerne op :)
  9. Forbi et af mine yndlingsmærkers første fysiske butik, når Aiayu slår dørene op i St. Strandstræde.
  10. Og så overvejer jeg også at holde en selvforkælelsesdag/pjækkedag for og med mig selv. Den har jeg overvejet længe, men får aldrig gjort noget ved det. Nu skal det være. Men den skal nok være planlagt i forvejen, så jeg kan gøre det med god samvittighed. Avis, bog og kaffe i sengen til langt op ad formiddagen, gåtur og blomsterindkøb (i forårssolen!), lidt tullen rundt på må og få, efterfulgt af Breakfast at Tiffanys i sofaen og lækre sager på menuen. Osv. osv…

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?

(Visited 4.724 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Det er sjovt. Før jeg fik min søn var jeg altid opmærksom på at holde forkælelsesdage – men nu bliver det meste af min tid brugt på ham. Og sådan skal det være og jeg elsker det. MEN, man skal dælme huske at være noget for sig selv (også for at man kan være det for andre). Så i denne måned vil jeg pleje mig selv med at dyrke yoga, gå i biografen og se Lala land, før den stopper, gå ud at spise med min skønne mand og så vil jeg holde nogle fridage (hurra for restferie), hvor jeg vil tulle rundt for mig selv, shoppe og sidde og kigge lidt ude i luften – muligvis på en kaffe. Bare sidde der og kigge på mennesker, drikke kaffe og betragte livet lidt udefra. Findes der noget bedre?

  2. Det lyder skønt med den dér selvforkælelsesdag. En Emily-dag!

    Jeg skal læse “Alt må vige for natten” af Delphine de Vigan – når jeg er færdig med Hella Joofs glimmerbog :-) Jeg skal til Hamburg, og jeg skal til Paris. Jeg skal til veninde-brunch. Jeg skal endelig prøve Mother’s pizzaer! Og så skal jeg gå en masse ture og nyde, at foråret er på vej, og at vi om ikke så mange uger kan stille urene om til sommertid :-)

  3. Den film skal også bare ses!

    Jeg vil i Zoo med min kæreste, på søstre-date for at se Gummi Tarzan i teateret, gå tur i parken, drikke rødvin med veninderne, bruge min nye forårsduft og købe mig et nyt, flot gaderobeskab med plads til det hele <3

    – A

  4. Jeg glæder mig SÅDAN til at se Skønheden og Udyret! Tror Emma Watson er helt perfekt til rollen, og som hun så smukt selv slår et kæmpe slag for for tiden, så behøver det bestemt ikke at gå imod kvindekampen, at være smuk og kvindelig. Belle kan sgu også nok slå fra sig ;)

    Jeg tror jeg vil bruge marts på at udvide min egen personlige jungle med smukke planter. Så vil jeg forsøge at overtale nogen til at give mig en praktikplads til sommer/efteråret, og forhåbentligt nyde forårssolen?

    Håber på en skøn marts til dig :)
    // http://www.moonlitmadness.dk

  5. Hvor er det dejligt og inspirerende at høre om :) Flotte billeder! For mit vedkommende står den på rejseforberedelser, da jeg om nogle uger rejser alene til Marokko, hvor jeg skal bo 5 uger med lokale berberfamilier i Atlasbjergene. En drøm jeg længe har haft, der nu bliver til virkelighed! Desuden et fantastisk forår at gå i møde…. :D

  6. Jeg havde kursus (af den frivillige slags) på programmet i sidste weekenden, tager fra Aalborg til København i morgen til kvalitetstid med en af mine bedste veninder, skal blæses igennem på familieweekendtur i Hvide Sande (og spise virkelig meget fisk!) næste weekend, og så skal jeg planlægge min 25-års fødselsdag, der venter d. 3. april. Måske det også bliver muligt at hænge lidt ud på altanen? Man har lov at håbe :)

  7. Det lyder skønt der hele!

    PS. Da jeg var i Dimseriet på Stefansgade på Nørrebro for nogle uger siden var der nogle super fine og store potter. Måske du er heldig de stadig har – og ellers kan man altid finde noget andet fint nips;-)

  8. Jeg vil bruge marts måned på at gå i biffen; Kærlighed kender ingen grænser, Skønheden og Udyret og Lala-land. Så har jeg glædet mig længe til at Maria Gerhardts nye bog udkommer, så den skal nydes. Og så vil jeg blive bedre til at få købt flere blomster og buketter til mig selv i stedet for at brokke mig til min kæreste, ha ha :-)

  9. Glædelig kampdag! Jeg brugte min i gaden med seje damer, på mit job for Amnesty :-)
    Og der skal da helt sikkert være plads til både disneyprinsesser og kvindekamp – især når det er seje og modige prinsesser som i Skønheden og Udyret.

    Jeg vil bruge marts måned på at udforske en masse veganske opskrifter, da jeg er sprunget ud som veganer i forbindelse med ‘Marts med Medfølelse’ :-)

    Vil også gerne en tur (eller to) i biffen og se La La Land og selvfølgelig Beauty and the Beast

    Planlægge min tur til England og Wales i april, hvor jeg skal over og besøge de universiteter jeg er blevet optaget på – glæder mig så meget.

    Forhåbentlig flytte helt ind og så holder jeg en lille housewarming i weekenden, det må være på tide efter to en halv måned :-P

    Tage til ‘Dritkul Skamfest’ (er kæmpe fan!) her i Aarhus og en tur forbi Musikvidenskabs melodi grand prix

    Er også med på ønsket om lidt varmere vejr, især fordi jeg arbejder udenfor! :-)

  10. ELSKER når I også deler jeres månedsplaner, TAK for det. Bliver så inspireret! Gid marts var dobbelt så lang <3