I anledning af Bryllups-bootcampen, har jeg i dag fået lov at dele 2 (eller 4 er det faktisk) opskrifter fra Sara aka Healthy Skinny Bitch‘s bog af samme navn.
Alle bogens opskrifter er todelte, idet de findes i både en sund og en slankende version. For sund er altså ikke nødvendigvis lig med slankende og omvendt. Noget Saras principper virkelig har åbnet mine øjne for. Altså i en vis udstrækning ved man det jo godt, men alligevel kører jeg – hvis jeg ikke tænker over det – mange håndfulde nødder og rigtig, rigtig meget frugt ned på en dag. Og det er sundt. Helt bestemt. Men også en ret hurtig måde at få høvlet ret meget energi indenbords.
Min favoritsnack, når det skal gå stærkt er eksempelvis denne: En håndfuld nødder, 1-2 stykker mørk chokolade og et stykke frugt. Jeg har aldrig talt kalorier og kommer heller ikke til det, men det var en øjenåbner for mig, at finde ud af, at i det mellemmåltid, der egentlig ikke mætter så meget (for mig), var der samme mængde energi/kalorier, som i et helt almindeligt hovedmåltid.
Den slags no bullshit-sammenligninger og -principper (og helt uden hokus pokus) kan man læse meget mere om i Healthy Skinny Bitch – din ulitimative guide til et sundt og varigt vægttab.
VIND: Jeg har fået lov at sætte 2 bøger på højkant til 2 af jer. For at deltage i konkurrencen, skal man blot lægge en kommentar til dette indlæg.
Konkurrencen slutter d. 3. maj kl. 12.00. Jeg trækker vinderne umiddelbart derefter og de får direkte besked via mail.
Klatkager og burgere, sund vs. slankende af Sara Jin Smidt
Sunde klatkager til morgenmad
– 1 person
2 æg
1 tsk vaniljesukker
½ banan
15 g mørk chokolade
1½ tsk peanutbutter
- Mos bananen, tilsæt æg og vaniljesukker og bland dejen godt.
- Varm en pande op og fordel små klatkager på panden, ca. 2 spsk til hver klatkage.
- Skær bananen ud i små stykker og hak chokoladen. Fordel det på klatkagerne sammen med peanutbutter.
Næringsindhold
Energi: kJ/kcal 2030/485
Protein: 20 g
Kulhydrat: 50 g
Fedt: 22 g
Slankende klatkager til morgenmad
– 1 person
1 æg
2 æggehvider
1 tsk vaniljesukker
100 g hytteost 1,5 %
1 spsk HUSK
1 spsk skyr neutral
1 spsk skyr vanilje
20 g blandede bær
- Mos bananen, tilsæt æg, æggehvider, vaniljesukker, hytteost og HUSK og bland dejen godt.
- Varm en pande op og fordel små klatkager på panden, ca. 2 spsk til hver klatkage.
- Server med lidt skyr og friske bær.
Næringshold
Energi: kJ/kcal 1184/283
Protein: 30 g
Kulhydrat: 18 g
Fedt: 8 g
Sund burger med bønnefritter
– 1 person
200g grønne bønner
150 g hakket oksekød 3-6%
Lille rustik burgerbolle (fx fra Urtekram)
2 cherrytomater, skåret i skriver eller anden frisk salat
2 skiver agurk
5 g rødløg, skåret i skiver
Lidt majonæse
Lidt ketchup
Olivenolie
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Fordel bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bland dem med lidt olie. Bag dem i ovnen i ca. 40-45 minutter. Husk at vende dem i undervejs.
- Form en hakkebøf af kødet, krydr med salt og peber og steg den på en grill-pande eller slip let-pande.
- Lun burgerbollen i ovnen, mens du gør det grønne fyld klar.
- Server burgeren sammen med de lune bønnefritter.
Næringsindhold
Energi: kJ/kcal 2130/509
Protein: 43 g
Kulhydrat: 41 g
Fedt: 16 g
Slankende burger med bønnefritter
– 1 person
200 g grønne bønner
1 portobello-svamp
150 g hakket oksekød 3-6%
5 g rødløg, skåret i skiver
30 g spidskål, skåret fint eller feltsalat
2 cherrytomater, skåret i skiver eller
2 – 3 skiver almindelige tomat
2 skiver agurk
Ketchup
Sennep
Olivenolie
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Fordel bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bland dem med lidt olie. Bag dem i ovnen i ca. 40-45 minutter. Husk at vende dem undervejs.
- Form en hakkebøf af kødet, krydr med salt og peber og steg den på en grill-pande eller slip let-pande.
- Fjern stokken på portobello-svampen og steg den på begge sider på en varm pande. Den skal kun lige vendes, ellers mister den vand og klasker sammen.
- Del svampen i to og kom fyldet mellem de to halvdele.
- Server lune bønnefritter til burgeren.
Næringsindhold
Energi: kJ/kcal 1343/321
Protein: 39 g
Kulhydrat: 24 g
Fedt: 8,3 g
Tusinde tak Sara! :)