Små ting

{Den gladeste lille polter-gris}

Jamen hvilken uge sidste uge var! Fra Florida til den vildeste polter-weekend. I dag er der kæmpestore smil fra øre til øre og en snert af andendagstømmermænd på menuen.

For ja, min polterabend var i lørdags og selvom jeg måske lidt havde forberedt mig på, at det var dér, så kunne jeg på ingen måde have forberedt mig på, hvor overrasket jeg alligevel blev. Og rørt. Og lykkelig helt ud i fingerspidserne. Det var en dag i eufori for mit vedkommende og jeg er uendeligt taknemmelig over at have så fabelagtige og betænksomme veninder. Og med den fest vi havde i lørdags, glæder jeg mig nu også (om muligt) endnu mere til selve brylluppet. Det tegner godt :)

Denne uge fortsætter i festivitasens tegn med ELLE Style Awards i morgen og fejring af denne her lille fødselsdagsmus på fredag. Og indimellem det skal jeg løbe lidt ekstra stærkt og nå alle hængepartier fra weekenden (havde planlagt at arbejde en masse i lørdags og søndags) og de sidste bryllupsforberedelser.

Men med lørdagen i frisk erindring, et par forbidte ben der er i absolut bedring og et smil der ikke er til at stikke, så kommer alt til at gå bedre end godt :)

Jeg håber, at I også får en glimrende ny uge ♥

{Kig op…}

{… og ned. Naturens egen konfetti}

{Souvenirs fra Florida}

{Captiva Island var på alle måder et hit}

{Bedste slags post. En venindeenhjørning og en “vi vil gerne komme til jeres bryllup tukan-snowglobe”}

{Flot udvalg i lufthavnen i Fort Myers. “En af hver tak”}

{Det sejeste nye årsmagasin om bæredygtig livsstil, Sustain Yearly af pigerne bag Sustain Daily}

{Happy feet}

{Altså. Flotteste shotglas nogensinde}

(Visited 4.982 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Hej Emily
    Hvor er de fine, spidse lyserøde sko fra?
    På forhånd tak, og rigtig god uge :)
    Mvh CB

  2. Det lyder som den sjoveste, flotteste og en af de meget mindeværdige uger. Hvis du har lyst, tror jeg vi er mange, der hjertens gerne vil høre lidt mere om din Polterabend, til fremtidig inspiration ;)
    Glæder mig til at se dit outfit til showet i morgen.

    Hammer god uge til dig :D

    // http://www.jannifromtheblog.dk

  3. Wauw hvor er de lyserøde sko flotte?
    Og sikke det lyder til en hyggelig tøseaften❤️

  4. Nu ved jeg godt at “snekuglen” er en gave, men har du tips til hvor lignende kan købes??

    1. Hej Hanne, tillader mig lige at svare. Hvis du googler tukan snowglobe kommer der nogle forslag, blandt andet Shop Dora ?

    2. Hej Hanna og Helle, dejligt I hjælper hinanden. Den er nemlig lige akkurat fra Dora, kan jeg se på mærket i bunden :) Kram til jer

  5. Det lyder som den skønneste uge, hvor er det dejligt for dig :)

    Og åh, hvor er de røde sko altså fine! :)