En tilfældig dag i min uge. Der er sjældent to, der er ens. Men de har det tilfælles, at de kræver friske øjne. Så der er overskud til at jeg ‘bare’ kan koncentrere mig om æstetikken og til lange dage foran skærmen.
Der er også friske øjne på højkant til en af jer. Du kan nemlig vinde 6 måneders forbrug af Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser + mine favoritsolbriller fra Céline fra Thiele. Se mere nederst i indlægget :)
Min dag
06.30 – Vækkeuret ringer, jeg strækker mig, putter lidt med Nikolaj og står så op. Jeg børster tænder, kommer kontaktlinser i, hopper i tøjet og smutter ud af døren.
07.00 – Står jeg klar i fitnesscentret til en times Stram Op. Jeg træner på hold et par gange om ugen og de andre morgener er jeg ude at løbe eller gå med Penny. Jeg synes det er så rart at starte dagen med at røre mig på den ene eller anden måde. Det er en kliché men det giver mig energi og gør mig vågen på en helt anden måde end hvis ikke jeg laver noget.
08.10 – Hjemme igen går jeg i bad og ordner hår. Spiser morgenmad, drikker kaffe og læser som regel i et blad eller en bog imens. Og nusser lidt rundt. Det er jeg altså lidt for god til, men omvendt kan jeg godt lide rolige morgener, så nusning skal der være plads til.
09.00 – Er jeg på plads på mit kontor inde i byen. Her starter jeg arbejdsdagen med at læse og svare på (forsøger at svare med det samme i stedet for bare at læse og ‘gemme’ dem) mails akkompagneret af en kop kaffe. Da der er styr på (de fleste) mails, skriver jeg på teksten til et indlæg, der har deadline i morgen.
10.30 – Jeg hopper på cyklen og kører til møde med min agent, vi drøfter igangværende samarbejder og potentielle fremtidige, overvejer de bedst mulige måder at løse forskellige opgaver på, ligesom vi knækker kalendre og prøver at få det hele til at gå op. Og taler lidt om koncepter, jeg gerne vil arbejde med i fremtiden. Næste bog blandt andet. For den skal ske, men der har været lidt for travlt på alle fronter i år, til at gøre noget ved det. Endnu.
11.45 – Afleverer jeg noget tøj jeg har lånt og køber efterfølgende frokost hos Sonny, der ligger skråt overfor mit kontor. Jeg tager den med, så jeg kan spise mens jeg arbejder videre. Ikke optimalt, men det er en dag med mange gøremål, så jeg klipper en hæl og hugger en tå hvor jeg kan.
12.00 – Tilbage foran skærmen på kontoret redigerer jeg billeder til morgendagens indlæg og et der skal udkomme senere samme dag. Førstnævnte er en rejseguide, så der er mange billeder der først skal udvælges og siden fikses og forskønnes lidt. Det tager lang tid, men jeg elsker det og sidder og lytter til podcast imens. Og spiser frokost. Som jeg bliver nød til at fotografere fordi den er så pæn.
14.00 – Er det på cyklen igen og ind på Nimb i Tivoli hvor der er pressemøde for et nyt hudplejebrand på det danske marked. Jeg er vild med at nørde og blive klogere på skønhedsstof og samtidig er der også ofte nogle gode entreprenørhistorier bag den slags, så det er alt i alt en lærerig eftermiddag. Nå ja, og så gør det, det heller ikke værre at der bliver serveret kager fra Nimbs geniale konditor.
15.30 – Cykler jeg hjemad. Henter pakker på vejen og køber blomster og bliver hjemme mødt af en glad Penny-hund, som jeg tager med ud at gå eftermiddagstur. Jeg lader mobilen blive hjemme, for hun fortjener min fulde opmærksomhed. Til gengæld kan jeg så ikke tage et billede af hende, da hun står og ser nuttet ud ovenpå et væltet træ. Dagens dilemma.
16.30 – Arbejdsdagen er ikke slut. Jeg tager billeder til indlæg, der skal komme i løbet af ugen, nusser med det, retter lidt hist og her, træder et skridt tilbage og vurderer, tager et billede, flytter lidt mere og tager et nyt. Det kan blive ved sådan i noget tid, før jeg er tilfreds. Da jeg er færdig skriver jeg tekst til et indlæg (det jeg redigerede billeder til tidligere). Jeg bikser lidt med det. Kan ikke helt få ordene til at ville som jeg vil først, men efter lidt gennemlæsninger og rettelser ender det lykkeligt og jeg kan trykke ‘udgiv’. Derefter laver jeg et oplæg til et møde, jeg skal til dagen efter.
18.30 – Min kæreste og jeg når lige at high-five (og kysse ;)) i døren inden jeg skal ud. Jeg har en aftale med to af mine veninder. Vi har en art madklub ca. hver anden uge og i dag er det hos hende, der bor på Nørrebro. Så der cykler jeg ud. Tænker tit på hvor mange kilometer man egentlig får tilbagelagt på sådan en standard dag. For enden af cykelturen venter gode damer (og den enes lille dreng), snakketid, god middag og de obligatoriske Toffifee og P-tærter til dessert.
22.30 – Hjemme igen og tid til godnat-tur med Penny. Og så tandbørstning, rens af ansigt og ud med kontaktlinserne.
23.00 – Ligger jeg i min seng og læser et par sider i min bog inden øjenene begynder at glide i. Jeg vil egentlig helst lidt tidligere i seng, sådan at jeg kan nå at få 8 timers søvn, men af og til glipper det altså. Især på aftener hvor jeg er ude. Men denne var det værd ;)
Lange dage med friske øjne
Jeg har ofte nogle relativt lange dage, med masser af tid både udenfor og foran skærmen, ligesom der er brug for friske øjne til små og store, vigtige detaljer. For æstetikken skal være lige i øjet – og ja, det var et forsøg på at være fiffig.
Og apropos øjne så har det været noget jeg har kæmpet lidt med tidligere. For selvom jeg gerne ville stå tidligt op, dyrke sport, være ude med Penny og bruge mange timer foran skærmen, for siden at tage ud til middag, i biografen eller lignende, så var det som om mine kontaktlinser ikke var med på det skema. De begyndte at kapitulere henad den sene eftermiddag eller starten på aftenen med tørre øjne og besvær med at se ordentligt til følge.
Men Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinserne, der blev lanceret i Thiele og som jeg nu har testet i et par måneder er mere nådige. De lader mig have friske øjne fra tidlig morgen til langt ud på aftenen.
Faktisk plejer min veninde (der også er kontaktlinsebruger) altid at have øjendråber med til mig, fordi hun ved jeg begynder at blinke som en gal (og som følge deraf blive træt og ville hjem), når klokken slår 24.00. Men når øjnene føles tørre og øjenlågene som sandpapir er det altså svært at være festlig.
Til min polterabend var hun som sædvanlig (ret sødt og omsorgsfuldt i øvrigt) bevæbnet med øjendråber, men ved I hvad? Jeg behøvede dem ikke. Og jeg holdt ud helt til klokken halv fire om morgenen. De kan altså noget, de nye linser her.
De mimer øjets egen tårefilm og jeg glemmer vitterligt, at jeg har dem på.
TIP: Du kan prøve Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser (samme som jeg har testet i Thiele) gratis i 10 dage – gå ned i din nærmeste Thiele-butik eller bestil tid til en synsprøve online.
KONKURRENCE: Vind 6 måneders forbrug af Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser + mine favoritsolbriller fra Céline fra Thiele til en samlet værdi á: 5.978 kr. Se hvordan du deltager i indlægget her.
Lovely look with the lace blouse!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Wow, hvor ser du bare fantastisk godt ud på det der øverste billede ?
Tusinde tak Nanna, hvor er du flink. Kram E
Hej. Bare en lille nørd kommentar:
Så et indslag om microplast i Godmorgen Danmark sidst, hvor jeg blev oplyst om, at det er vigtigt at man ikke smider sine brugte kontaktlinser i toilettet eller håndvasken (da de omdannes til microplast der flyder ud i havet) men bruger skraldespanden. Det har jeg aldrig tænkt over.
Et godt råd er hermed givet videre til jer andre. Omend kontaktlinser bestemt ikke er den værste synder?
Hej Marie
Mega godt råd! For man er så forfalden til lige at kyle dem i toilettet (jeg var i alle tilfælde) indtil man finder ud af, at det ikke er smart. Kram E
Hej Emily, hvor er din pæne bluse på det øverste billede fra? Kh og godt bryllup på lørdag! :-)
Det er en kjole fra Réalisation Par :) Kram Emily
Hej Emily. Vildt hyggeligt at høre om en dag i dit liv – gerne mere af det :-)
Tak for feedback Stina <3 Kram E
Jeg er tosset med din fine hvide bluse på billedet – hvor er den mon fra ?? XXlouise
Den er fra Munthe :) Klem Emily