Kirsebærtræernes blomstrende grene, der vejrer i vinden. En knapt synlig tåre i øjenkrogen, på en rørt ven. Omridset af solen, der går ned i horisonten. (Kan I høre violinerne? ;))
Eller bare underteksterne på fjernsynet, en flise på fortovet der rager lidt (faretruende) op eller navnet på motorvejsafkørslen, hvis vi også skal tage de knapt så romantiske, men også ret vigtige ting at se med.
Måske du tager dit syn for givet. Det gør jeg ikke. Sådan tror jeg egentlig de fleste, der ser dårligt, har det. Ens syn bliver pludselig noget, man værdsætter. Især når det bliver korrigeret ved hjælp af briller eller linser, så man atter kan se verdens klart og tydeligt. Og få det hele med. Også de helt små detaljer, der jo er nogle af dem, jeg i særdeleshed holder af. Og som jeg gerne vil kunne se både langt fra og tæt på. Eller gennem et kamera. For det er ret beset – og uanset hvor godt et kamera, man ellers måtte have – svært at tage gode billeder, hvis synet ikke er skarpt.
Jeg bruger briller lejlighedsvis, men i størstedelen af tiden, bliver mine øjne hjulpet på rette vej af kontaktlinser. Fordi det giver mig en større frihed i forhold til at leve en aktiv hverdag med løbeture med Penny og træning, men egentlig også fordi det giver en stylingmæssig frihed; jeg skal ikke tage hensyn til brillerne (men omvendt kan jeg vælge dem til, når det passer), når jeg vælger hvad jeg skal have på, ligesom jeg som linsebruger frit kan vælge solbriller og ikke behøver have styrke i dem også.
Til gengæld sætter jeg så også linserne på prøve, når jeg rejser og i almindelighed er på farten, når jeg dyrker sport og er meget udendørs, når jeg arbejder og bruger mange timer foran skærmen, når jeg er ude til sent om aftenen eller til et arrangement og sidst men ikke mindst, fordi jeg har tendens til tørre øjne. Er åbenbart sådan lidt allround-tør i det. Hår, hud, øjne… you name it ;)
KONKURRENCE: Vind 6 måneders forbrug af Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser + mine favoritsolbriller fra Céline fra Thiele til en samlet værdi á: 5.978 kr. Se hvordan du deltager længere nede i indlægget.
Den seneste måned har jeg testet de helt nye Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser, som jeg blev anbefalet efter en omhyggelig og behagelig synsprøve hos Thiele, som jeg fik foretaget i forbindelse med, at jeg var forbi dem at prøve nye briller.
Det endte i øvrigt med, at jeg valgte par nummer 1. Tak for al jeres hjælp :)
Og de er mindst lige så behagelige som synsprøven. Linserne altså. Der mimer øjets tårefilm og som jeg glemmer, jeg har på. Selv om aftenen eller på flyveren, hvor mine linser ellers plejer at give fortabt med tørre blinkeøjne og ‘blurred lines’ til følge. Og som både korrigerer min nærsynethed og mine bygningsfejl, så jeg ser perfekt.
TIP: Du kan prøve Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser gratis i 10 dage – gå ned i din nærmeste Thiele-butik eller bestil tid til en synsprøve online.
KONKURRENCE
For at deltage i konkurrencen om 6 måneders forbrug af de nye Acuvue Oasys 1-Day kontaktlinser, samt mine yndlingssolbriller fra Céline denne sommer, skal du blot lægge en kommentar herunder, hvor du fortæller hvad der gør dig glad at kigge på.
Præmien har en samlet værdi à 5.978 kr.
Konkurrencen slutter den 25. juni kl. 12.00. Vinderen findes ved lodtrækning umiddelbart efter og får direkte besked via mail.
Favoritsolbrillerne – som du kan vinde – er allerede blevet brugt flittigt. Her på Mallorca. De har også været med i Frankrig og i Florida. Berejste solbriller ;)










