Det kan godt være at Drømmemanden ikke lige er sådan en, der kommer med blomster hver uge. Eller måned. Eller kvartal for den sags skyld. Men når han så gør, er det helt uventet. Og ren betænksomhed (ikke noget aflad). Og de er altid SÅ utroligt fine og lige mig.
Således blev jeg forleden overrasket med blomster. Fordi han syntes jeg var sej og havde fortjent noget fint.
Måske det ‘bare’ er blomster, men jeg blev overrasket og glad og rørt. Det er egentlig sjældent, der skal mere til. Ofte langt mindre. Som at hænge vasketøjet op (selvom det er mig, der har sat vasken over), altid beredvilligt løbe i Netto efter skyr og bær og andre nødvendigheder, når jeg om aftenen finder ud af, at jeg ikke har noget at spise til morgenmad næste dag og sådan . Små hverdagstjenester og -betænksomheder ♥
Og så gælder det om, også at huske at gøre noget lignende den anden vej. Det er jeg ikke altid lige flink til. Udover at fodre ham altså.
Hvad giver man mænd i stedet for blomster?



