{Klitmøller}
Den sidste uge har været som en tur på følelsernes rutschebane. En hel del op og ned og kildren – men også sug af den knapt så rare slags – i maven. Forventninger møder bekymringer. Og så har den (heldigvis) også været en helt masse mere end det. Glæden over at være omgivet af de bedste venner, hvad end det er til en after work-kage, til morgenmad i ugen eller på weekendtur til Vesterhavet. Og apropos sidstnævnte, glæden over vores fine lille land, der nok ikke er imponerende i areal eller antal indbyggere, men som stadig er mangfoldigt og smukt og har så meget at byde på.
Nå ja og så også glæden over at finde ud af at flødeboller med P-tærtebund ekisterer. Nogle gange skal der egentlig ikke mere til.
Denne uge bliver (forhåbentlig) lidt mere tilbagelænet både indvendigt og per kalenderaktiviteter og selvom det ikke lyder så kækt en mandag morgen, så ser jeg lige nu en hel del frem til weekenden, hvor jeg stikker i sommerhus med hundedyret og min Mutti på tøseweekend. Ja, ja jeg er altså ikke altid lige mandags-fit-for-fight, så ved I også det.
Jeg håber, at I får en mere end glimrende uge, hvad end I også er lidt ramt eller helt på toppen ♥
{Venindetid og Banoffee Pie hos American Pie efter arbejde}
{Altid smilende}
{Ansigtstbehandling og zoneterapi hos bedste Helene hos Pure Senses}
{På strandeventyr med boards på taget}
{Fejring af bloggens fødselsdag med kaff’ og flødeboller med P-tærtebund fra Chokoladekurven i Thisted}
{Halvdelen af sommerhusbanden og det tynde øl i minigolfturneringen. Rocko og undertegnede}
{Hangin’ loose i Cold Hawaii Surf Shop}
Godt at der findes flødeboller med P-tærtebund så <3
Oh yes ;) ♡
Banoffee Pie!!!!! Så ustyrligt godt jo. Har du mon en opskrift på sådan en? :)
Jamen helt vildt! Nej ikke endnu, men det var nok ikke en dårlig idé… Kram E
Æv med rutschebanetur men godt at du havde gode folk omkring dig og at du kan se det lyse altid. Det finder jeg så inspirerende. Tak for din fine blog og hyggelige indlæg.
Kh. Tine
Selv tak og tak for din søde, søde kommentar ♡
Penny er altså bare noget af det kæreste. Mere Penny tak!
Haha… det siger Penny også ;)
Vesterhavet er noget ganske særligt. Vi tager altid derover et par gange om året, gerne vinter eller efterår og nyder at blive rusket igennem. Men vi har heller ikke helt så langt, skal bare fra Århus. Dejligt I havde en god tur. Knus Camilla
Ja, lige så meget som jeg holder af Nordkysten herovre, så kan Vesterhavet altså noget andet (og vildere), dejligt at have det så tæt på. Kram Emily