Når man primært arbejder hjemmefra, kan man altså godt blive lidt magelig. Men for det første så er det helt bestemt min erfaring, at det hele glider bedre, hvis man kommer op og (ordentligt) i tøjet til normal tid og for det andet så har jeg som regel minimum et møde, pressearrangement eller job ude i byen hver dag. Og der sender man ikke altid de mest professionelle signaler, hvis man tropper op i yogabuks, hyggetrøje og ‘barselsknold’.
Af begge årsager er jeg mægtigt begejstret over at track suit pants er smart for tiden. Især fordi de også kommer i mere dressy versioner à la dem jeg har på her, hvor de stadig har en del features (elastik og snøre i livet bl.a.) fra deres sporty ophav, men også mimer bukser fra et jakkesæt og ser pæne ud. Og vupti kan man gå på arbejde i joggingbuks og tee, uden det ligner det ;)
Dog må tippet være at pimpe med en pæn blazer-ish sag, hæle af en art og pæn taske. Ellers er der stadig chance for at man mere ligner en der skal på camping. Men hey, det er der nu heller ikke noget galt i, skulle jeg hilse at sige fra undertegnede campingentusiast as of late.
I dag skal jeg til en Støt Brysterne-morgenmad, et møde og imellem det en del kontortid og forberedelse til et job i morgen, inden jeg i eftermiddag tjekker ind hos min frisør. Det er (som I selv kan dømme) mere end tiltrængt med en klipning. Glæder mig til at blive frisket op. Og læse sladderblade. Min søde frisør Ofia ved godt, at hun kan gemme Costume, Eurowoman og ELLE langt væk (dem har jeg jo allerede læst hjemmefra) og i stedet finde de sidste mange ugers Billedbladet og Se & Hør frem, når jeg kommer.
Tee | & Other Stories (reklamelink)
Blazer | Kokoon (gammel)
Bukser | & Other Stories (kan ikke se dem online endnu, men har lige købt dem i butikken på Strøget)
Pumps | Marie Monin
Taske | Saint Laurent
Solbriller | Céline
Absolutely in love with your kind of workwear!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
♡♡♡
Wauw wauw Wauw venne – du ser forrygende ud????
Taaaaak sødeste muttiven ♡
Hvor er de bare fine!! Så vidt jeg husker er du heller ikke ret høj, ligesom jeg, så det ville da være perfekt hvis de rent faktisk passede til mine smølfe-ben også :D
Det er jeg nemlig ikke, så go for it ;) Kram
Jeg er simpelhen så vild med dit hår Emily! Det er altid så flot ? Hvilken frisør er det du bruger?
Tusinde tak Rebekka :) Jeg bruger Ofia på Frederiksberg Allé og hun får mine varmeste anbefalinger :) Kram Emily
Det er en fin stil og klæder dig så godt – voksen uden at være konet, feminin uden at være fimset, cool uden at være opstyltet – bare lige den der helt rigtige balance :-)
Sikken ros, mange tak hvor er du rar :) Kram Emily