Små ting

{Blomstershopping med hundemusen}

Den forgangne uge var mageløs. Intet mindre. Den starte i Portugal med Drømmemanden og sluttede på dejlige, afslappende Ystad Saltsjöbad med veninder og derimellem var den godt nok tætpakket (man ligger som man har redt), men sjov og god og fyldt med masser af mindeværdige øjeblikke og rare ‘små ting’.

Og det bliver nærværende uge også, tror jeg. Har arbejdsrelaterede begivenheder og arrangementer i kalenderen hver aften med nogle af branchens bedste, så den skal nok blive mægtig. I aften holder ELLE middag på den franske ambassade, i morgen er det Erdem og H&M der inviterer (endda på et af mine yndlingssteder) og torsdag er det L’Oréals samarbejde med Balmain, der skal fejres. Og fredag. Ved I hvad jeg skal fredag? Jeg glæder mig som en gal. Jeg skal ind at se Vild med dans. Live. Altså inde i studiet. Er kæmpe VMD-fan og glæder mig ustyrligt til at opleve hele cirkuset på klos hold.

Jeg håber, at I også får en helt vidunderlig uge ♥

{Drømmebilen}

{Breakfast with a view. I tirsdags i Portugal}

{Lørdagssættet til en hjemmeaften (ja, ja er 80 år indeni)}

{Trefarvet uld}

{Iskold og meget smuk skumringstur med to af mine fineste}

{Flower power og fancy pants (& boots)}

(Visited 3.040 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Hej Emily. Hvor er de lyserøde fløjlsbukser fra, man lige kan skimte på billede 4?

  2. Smukke billeder – som altid. Kunne altså godt trænge til sådan en fin udsigt til min morgenmad.
    Jeg får dog fornøjelsen af en miniferie inden længe, og det er ikke værst at gå og se frem til.

  3. Okay, jeg er MAKS misundelig på, at du skal ind og se Vild Med Dans. Det må da blive den skønneste oplevelse! Hvem hepper du på i år? :D

    Knus

    1. Haha… fedt der er en der forstår mig. Jamen jeg tror det må blive Sofie Lassen Kahlke. Kram E

  4. For pokker nogle lækre billeder og dejlig tekst Emily.
    Du er simpelthen så dygtig, og jeg elsker at følge dig <3

    Det lyder som en masse skønne oplevelser, som man bliver glad og fyldt med energi af.

    Jeg er også med på Vild Med Dans – det er ren hygge og glæde for mig.
    Selvom jeg snupper finalen i Horsens, så er jeg nu alligevel lidt misundelig på, at du skal ind og se det i studiet.
    Rigtig god fornøjelse. Håber du får den dejligste aften :-)

    1. Kære Karina
      Tak, tak, tak for den søde kommentar ♡ Den gjorde mig mægtig glad.

      Og du kan tro VMD i går var et hit! Glæd dig til Horsens :) Kram Emily

      1. Det var da det mindste kære Emily. Den er lige fra hjertet, og du fortjener den stort.
        Tak for alt det, du glæder os med her <3

        Det kan jeg forestille mig :-) Glæder mig så meget til oplevelsen i Horsens igen :-)

        Knus til dig