Inderst inde

Kender I det, når man bliver sådan godt gammeldags gift og sat og bliver (lidt for) ligeglad med, hvad man har på under tøjet? ;)

Hvor bh og trusse aldrig matcher? Det gør jeg i alle tilfælde. Med undtagelse af for to år siden, hvor jeg købte stort ind til undertøjsskuffen, så køber jeg nærmest aldrig undertøj.  Kjoler, t-shirts, bukser og trøjer. ja, tak. Men det der skal inden under og holde på det hele, skænker jeg alt for sjældent en tanke. For sjældent fordi jeg egentlig rigtig godt kan lide at have noget på, der både performer godt og som ser pænt ud. Når jeg har lækkert undertøj på kan jeg tage jeans og en hvid tee på og stadig føle mig som en million.

Måske det ikke bare er skønhed, men også god stil, der kommer indefra ;)

Så nu har jeg bestluttet at lave lidt om på det. At sørge for at undertøjsskuffen også indeholder noget smart. Og rart. Og noget der ser pænt ud under tøjet Ellers går det ikke, det skal kunne det hele.

Sættet her fra Chantal Thomas er købt hos Anne Sax, der får min varmeste anbefaling. Sødeste, kyndige personale og så har de prøverum med den nådigste belysning. Man ser helt gylden og glat ud derinde og jeg overvejer alvorligt at få samme lys i soveværelset herhjemme. Men nok om det…

Tip: Tag nogle af dine yndlingstoppe med, når du køber ny bh, så du kan se om den passer godt til det du går med. En hvid t-shirt, en skjorte og en silketop eller hvad du nu går mest med.

(Visited 4.084 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Åh lyder så godt. Jeg var lige som dig for 40år siden. Nu har jeg/vi vist glemt noget på vejen.?, men dog vi var lige i lördags gifte i 39år. Noget ha jeg/vi gjort riktigt.. kram?

    1. Sådan og tillykke med bryllupsdagen! Måske det er tid til lidt nyt undertøj i den anledning? ;) Kram E

  2. Jeg har købt stort ind på Victoria secrets outlets, så de fine ammebh’er kunne matches med underdele der slet ikke matchede? mit undertøj har været meget praktisk de sidste 2 års tid, men det passede mig godt da jeg var gravid og senere en omvandrende mælkebar med happyhour døgnet rundt ?

    1. ELSKER de udtryk! Mælkebar med happy hour ;) Synes du fortjener nye bh’er, når du er færdig med at være bartender ♡

  3. Hvor er det et fint sæt!
    Jeg har været så heldig at vinde et gavekort til Anne Sax og glæder mig til at komme derind og bruge det i næste måned. De har så mange smukke ting i dén butik, så der kommer også en anbefaling herfra :-)

    1. Åh hvor herligt, glæd dig ♡ Håber du finder noget fint, men det er jeg nu sikker på. Kram Emily

  4. Undertøj er det bedste.
    Jeg er sindssygt dårlig til at købe almindeligt tøj, tilgengæld har jeg en undertøjs skuffe der er dita von teese værdig :-P
    Min kæreste er ikke typen der sætter pris på det, han er mere typen der forelsker sig på ny når jeg er i vandre/klatre tøj og med barselsknolden, uden at have børn eller være på barsel. Men for mig er undertøj det lækreste. Jeg elsker nye sarte blonder, hvordan man kigger sig i spejlet og bare er EMPOWERED i silke og blomsterprint, og hvordan at jeg fremhæve alle de ting som jeg synes er smukkest ved mig selv

    1. Sikke en dejlig historie Amalie. Ej men tror din og min kæreste er i helt samme klub. Undertøjet er også helt og aldeles for min egen skyld og komplimenterne får jeg ikke for nyt, lækkert undertøj, men når jeg sidder i sofaen i joggingbuks og ja, barselsknold (også uden barsel). Kram til dig