Med en forkølet mand herhjemme og en netop overstået underskudsuge i baggagen, prøver jeg at fylde på og tanke op med gode sager og vitaminer, så godt jeg kan. Det er ellers længe siden jeg har juicet herhjemme (det er en anden sag med smoothies), men efter en mini-juicetur i torsdags (med juice herfra), fik jeg sådan lyst igen. Således startede jeg dagen med et glas grøn energi, inspireret af en af juicerne jeg fik sidste uge; Mr. Green.
Jeg juicede følgende i min slowjuicer – almindelig centrifugejuicer kan også bruges, men ved ikke om den kan juice spinatblade.
Mr. Green
– 1 person
1/2 fennikel
1 skive frisk ananas
1/2 agurk
1 stor håndfuld spinat
1/2 citron
2 kviste frisk mynte
evt 1/2 tsk matchapulver
- Kør alle ingredienser undtagen matcha gennem juiceren.
- Hvis juicen ønskes sødere, så kom mere ananas i.
- Rør matcha’en ud i lidt vand og rør den så i juicen.
- Nyd med det samme :)
Ps. Jeg kan godt lide at tage en ‘juicetur’ en gang hver 2.-3. måned. Det er bare en enkelt dag, hvor jeg drikker forskellige, gode juicer. For lige at nulstille og give fordøjelsessystemet en lille pause.