Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.
Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har, i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.
Eller med Helle Joofs ord fra Papmaché-reglen: “Tak. Glimmer på. Og op på kaminhylden.”
*
I dag vil jeg gerne takke for og glimmerkonservere, at det endelig går fremad med min seneskedehindebetændelsesbefængte hånd.
At jeg har rester fra lækker frokost i går.
Og for at jeg har opdaget en ny, behagelig busrute, der kører lige til døren og som redder mig på regnvejrsdage.
At min hud (endnu) ikke er gået i spagat over kulde og radiatorvarme.
For at jeg har verdens klogeste og gladeste hund (ja, ja der er plads til flere verdens klogeste og gladeste i den kategori) som folk bliver ved med at spørge om er en hvalp, selvom hun snart rammer 7 år.
At det er første december i morgen!!! #julegris
*
Hvad er I taknemmelige for? Intet er for stort eller (vigtigere) småt.
Foto: Julie Bjarnhoff