Vi skal holde nytår i Cervinia i Italien og selvom det, dér på alpetoppen, højst sandsynligt bliver en ret stille og rolig affære (og forhåbentlig uden for meget fyrværkeri, som jeg er skrækslagen for efter en raketulykke), så vil jeg altså alligevel gerne føle mig lidt festlig og fin på årets sidste aften. Hvis der er en ting ved nytår, jeg er fan af (altså udover champagne og lækker mad og alt det bittersøde ved sådan en afslutning), så er det undskyldningen for at dresse lidt op og hoppe i noget glitrende.
Så i kufferten til Italien pakker jeg en dybrød læbestift, et par glimmersko med chunky hæle (reklamelink), så jeg kan danse i dem hele natten (eller mere realistisk til kl. 01.00 sharp, så jeg kan indvie det nye år på ski 1. januar) og en drøm af en gylden slå-om-kjole (reklamelink). Elsker jo wrap dresses da de både er super flatterende og samtidig så nemme og behagelige.
Er så nysgerrig. Hvordan skal I fejre nytår og hvad skal I have på?

