Forleden var der en læser der skrev, at hun savnede ugens udfordring. Ved I hvad? Det gør jeg også! Og jeg har idéer til de næste mange uger. Og af ganske forskellige karakter. Nogle er af den artige slags, andre den skægge og andre igen er nogle, man måske bliver sundere af.
Jeg kan ikke love, at den kommer til at løbe for evigt denne gang. For mig er det også noget af det smukke ved at blogge. At man kan opfinde og udfærdige koncepter og indlæg, der lever og blomstrer sammen med jer. Nogle for en kort periode og andre i lang, lang tid. Derfor har jeg også tænkt mig at bruge årsskiftet til at lægge nogle af de indlæg, jeg ikke føler så stor glæde ved, på hylden. Måske blot for en periode, måske for altid. Måske de kommer igen, men i en ny form. Men nu skal det handle om den genopståede Ugens Udfordring.
Den første udfordring er en modificeret udgave af The Minimalist Challenge, der går ud på at man skiller sig af med 1 ting på dag 1, 2 ting på dag 2 osv. osv. i en måned. Alt i alt ender man således med at være 496 (!) ting fattigere på 31 dage. Ifølge ‘reglerne’ til den udfordring skal man også have skilt sig af med de pågældende ting inden midnat samme dag.
Det synes jeg umiddelbart lyder lidt voldsomt. Så vi laver vores egen light-version. På en uge. 7 dage. 28 ting.
Og man skiller sig af med dem løbende, som man bedst kan. Måske først efterfølgende. For mig er det nemlig vigtigt, at man ikke bare smider ting ud, men i stedet sælger eller giver det videre, der fint kan bruges af og bringe glæde hos andre.
Jeg glæder mig til at dele med jer, hvad jeg ender med at skille mig af med. Og om jeg bliver så bidt af det, at jeg fortsætter måneden ud. Det tror jeg nu ikke. Men omvendt håber jeg det lidt…
Har I lyst til at lege med?
Jep, jeg er med. Trænger altid til at rydde ud og dette er overskueligt. Jeg kan godt lide tanken om forær væk og glæd nogen!
Ja ikke? Altså alle kan smide deres ting i affaldscontaineren, men det er der ikke noget særligt prisværdigt over synes jeg. Hellere at nogle andre får glæde af det på den ene eller anden måde ♡ Knus E
Jaa! Jeg er med.
♡ Held og lykke med det
Jeg er allerede igang – men hos mig er det en ting Pr. dag. Kun i en måned, men hvis jeg har mod på det når januar når sin ende, kan jeg fortsætte en måned mere og måske en måned mere og måske ende med at gøre det i et helt år!? Hvertfald så er det fint for mig dagligt at gøre status ifht. Hvad jeg ikke har behov for længere og som enten skal helt ud, til genbrug eller sælges!
Hej Trine, det synes jeg også er en god måde at gøre det på. Og sejt at vurdere hver dag (og potentielt måned for måned). Pøj pøj med projektet :) Knus Emily
Det lyder som en skøn udfordring! Jeg har selv lige smidt 500 eller mere ud, da det sådan trængte.
Hvis du gerne vil have ryddet ud i hele hytten så vil jeg forslå at låne bogen “Magisk oprydning” af Marie Kondo. Den er virkelig inspirende og der er rigtig mange værktøjer man kan bruge. Ellers har jeg også brugt Pinterest til at finde blogs om minimalisme som tit har nogle nemme tilgange til hvordan man får ryddet op i sine ting
Jeg vil også anbefale KonMari metoden, den er virkelig god og effektiv :-)
Hej Sofie, den lyder spændende. For mig er det også vigtigt ikke bare at smide det ud, men sørge for at tingene kommer godt videre og indgår i en cirkel. Der er alt for meget brug-og-smid-væk og det vil jeg gerne udenom. Kommer Kondo også ind på det? Mange klem Emily
Lyder som en rigtig god ufordering
♡
God idé! Tror at vi er mange som har alt muligt og umuligt i gemmerne, som vi af den ene eller anden årsag holder fast i, selvom de ingen funktion har og måske ikke giver glæde (længere, måske har det aldrig gjort det). Jeg har ryddet ud flere gange gennem de sidste par år, og det er virkelig rart! Øver mig nu i ikke at akkumulere ting igen, men kun tage det ind som jeg ikke kan leve uden. Undervejs har jeg oplevet at det var svært at skille mig af med ting jeg har fået i gave, af frygt for at såre giveren, eller ting som jeg har gemt til hvad-nu-hvis-jeg-skal-bruge-den-i-fremtiden. UD MED DET! En virkelig positiv oplevelse jeg har fået igennem min declutter rejse er at jeg er blevet meget mere bevidst om hvad jeg kan lide og hvad der praktisk talt virker for mig. Har feks skilt mig af med tøj som jeg senere hen har savnet – før var det bare en ud af mange, hvor at det nu står ud og det bruger jeg når jeg bringer nyt ind. Det samme med krea gear der før stod og samlede støv
Dejligt at du havde lyst til at dele Ida :) Og ja, jeg tænker også meget over det med ikke hovedløst at akkumulere ting igen. Selvom det er svært. Virkelig svært. Men hvor vil jeg gerne øve mig og blive bedre! Fedt at høre om din positive rejse! Kram E
Jeg har tit tænkt på at lave denne challenge – men også tænkt at det var lige lovlig mange ting at smide ud. Så mange ting tror jeg slet ikke at jeg har, haha! Så jeg er med på en uge, det lyder lidt mere overskueligt :D
Ja ikke? Jeg syntes også det andet lød lidt vildt, selvom det sikkert er muligt. Ville bare være bange for at ende med at smide ting ud, bare for at smide dem ud. Og det er jo helt skørt. Nå, men nu starter vi med en uge og så må vi se derfra :) Kram Emily
Årh ja, jeg trænger til at få ryddet godt og grundigt ud!! Indenfor de næste måneder står der en flytning på programmet – det kunne være lækkert at være klar til det, så ting ikke bare skal “kastes” ned i kasser.. :)
Ja, det er da alletiders anledning. Held og lykke med oprydningen og flytningen ikke mindst ♡
Jeg afleverede min BA i mandags, og må indrømme jeg havde fået opbygget mig lidt af en rotte-rede, men skæbnen ville at jeg blev ringet op om jeg ville være med i en lille video for min skole, omkring mit guldsmede arbejde (jeg har hjemme værksted) og så måtte jeg jo få styr på reden.
Så nu er her dejligt og pænt og rent OG jeg skal ned og købe nye friske blomster <3
Åh det er bare den bedste følelse!
Og hey, tillykke med afleveret BA, så sejt ♡ Knus Emily
Jeg har kørt “den rigtige” minimalisme-leg tidligere, jeg kan virkelig godt anbefale at gøre det fuldt ud :-)
Jeg tror bare jeg har brug for at tilføje, at sådan en oprydningsleg i øjnene på “The Minimalists” (og jeg) ligeså meget handler om at gøre om med behovet for at have så mange ting. Så det handler ikke om at rydde ud eller rydde op eller gøre plads til nyt. Men om virkelig at overveje, hvilken plads “ting” skal have i ens liv. Er det noget, du har overvejet? Spørger jeg af nysgerrighed :-) Jeg ville elske at læse dine tanker omkring det her på bloggen!!
Ok, jeg satser på at hænge i en måned så ;)
Det er det helt bestemt. Jeg er splittet mellem på en gang at lide af ‘horror vacui’ bogstaveligt talt. Hver en flade (vægge som borde) fylder jeg med ting og samtidig føler jeg mig nemt nærmest kvalt, hvis der er for mange ting. Så jeg vil gerne ende ud med færre ting. Altså i modsætning til bare at skabe plads til nye ting. Men det er bestemt noget jeg gerne vil skrive mere om (især hvis I er nogle der gider læse om det). Mange klem EMily
Du kan jo bare stoppe hvis det bliver for meget. Eller fortsætte i kælderrum/loft/skur (eller lignende). Det var i hvert fald min strategi :-)
Jeg ville elske at læse om det!! Personligt trives jeg rigtig godt med bare vægge, ryddede flader og simple ting. Men vi er jo alle forskellige, derfor elsker jeg at læse andre menneskers tanker om ting ;-)
FEDT! Glæder mig til at følge med – er så træt af overforbrug!
Yay ♡
Jaaa! Hvor sjovt, for jeg havde netop bestemt mig for at det skulle være min januar-udfordring – man trænger nærmest til at rydde lidt ud og leve lidt mere enkelt her i januar ovenpå juleforbrug og så meget fokus på det materielle. Jeg har tænkt mig at tage et rum/skab/skuffe ad gangen, og så tror jeg faktisk der let bliver til mere end en uge! Det allermeste gives videre til genbrug, hvor det kan glæde andre :-)
Skønt at du vil inspirere til den her fælles udfordring – tak :-)
Hvor dejligt at du vil være med Karin og god fornøjelse med din (udvidede) oprydning! Mange kram Emily
Jeg er med og er allerede tyvstartet. Jeg skal flytte i næste uge og ser altid en flytning som en god lejlighed til at få ryddet ud i gemmerne. Min kæreste derimod er lidt af en samler, så hjemme hos os er jeg striglen, der står og forlanger at få at vide, om det virkelig er værd at gemme på alskens elektronikdims fra 2007 :)
Haha… av, jeg tror også jeg har en elektronikdims (og en samling gamle bærbare) eller to fra 2007 liggende. Nå, men så har jeg jo en god anledning til at komme af med dem… God oprydning og flytning :) Knus Emily
Count me in;-)
Jeg vil gere tynde ud over de næste par måneder og har brugt en del krudt på at læse om forskellige metoder og gode råde, så jeg er så klar.
Tak for at fange mig!
Yay hvor godt at du er med Susanne! Og du må endelig dele, hvis du har fundet nogle oprydningsguldkorn i din søgen. Kram Emily
Sikke en god idé. :) Jeg har gang i lidt oprydning i sagerne herhjemme, både fordi, man (haha, jeg, jo. Hvem narrer jeg? ;) ) har en del ting og tøj, jeg ikke bruger, og som derfor bare bliver unødigt rod, og fordi jeg p.t. bor i en etværelses på 42 kvm med min kæreste – så pladsen er ikke uendelig.
Hehe… ja, det er det samme herhjemme. ‘Man’ har lidt for mange sko/bøger/dims ;) God oprydning. Klem Emily
En fin udfordring ? Og jeg er allerede ‘foran’ ? Har lige tømt mit skab for træningstøj jeg ikke kan passe, da det er for småt. Havde tre poser fyldt med nyt og næsten nyt træningstøj. Gode mærker som Adidas, Nike, Salomon og Kari Traa.
Historien er at jeg har været alvorlig syg og taget antidepressiv medicin. ( det hjælper ikke vægten den rigtige vej ) Og alt mit dejlige træningstøj blev for småt og derfor gemte jeg det. ?
Tre år senere ligger det bare i skabet og giver dårlig samvittighed.
Jeg er ( snart ) helt rask og har købt træningstøj som passer og jeg ved nu at jeg ikke kommer i mit gamle træningstøj de næste par år, måske aldrig.
Min mand, som er lærer fik det med på arbejde til de kvindelige kollegaer og det var gratis, hvis de ville ‘arve’. De arvede det hele og blev meget glade. Og jeg blev glad fordi det ikke længere minder mig om hvordan min krop har været og ‘stirrer’ på mig hver gang jeg åbner mit skab.
Og det glæder mig at andre kan bruge det. ?
Dét syns jeg er sejt Karina!!!
Det er en klassiker, det der med at gemme andre størrelser, især når det er dyre ting. Men jeg kan godt li at tænke at husleje i mit skab jo også koster noget hehe og sikke en glæde du har spredt!
Rigtig god og inspirerende udfordring <3
Jeg er også i gang med et lignende projekt herhjemme – dog uden at sætte et decideret tal på. Men skuffer, skabe mm bliver gennemgået og indholdet vurderet. Jeg er pt. på barsel, så det er i meget langsomt tempo og ganske lidt ad gangen, men sikken god følelse at rydde ud og aflevere til genbrug eller til andre, man ved får glæde af det.
Hvis jeg er i tvivl om en genstand eller et stykke tøj, hjælper det at reflektere over det ud fra spørgsmålene "Har jeg brug for den? Gør den mit liv nemmere? Gør den mig lykkelig?" fra bogen "Sæt dit rod på plads" (People's Press).
Jeg var indlagt en stor del af efteråret pga. svangerskabsforgiftning, og da jeg endelig kom hjem fra hospitalet, var det simpelthen så fantastisk dejligt, samtidig med at jeg pludselig så hjemmet, tingene og indretningen med andre øjne. Det gav mig for alvor lyst til at "declutte" og gøre det endnu mere hyggeligt og rart, end jeg huskede det, da jeg lå på hospitalet.
God fornøjelse med udfordringen Emily, og husk at sige til, hvis du mangler aftagere til dine flotte sager fra garderobe og bogreol :-)
PS: Hvis inspirationen en dag er for nedadgående, kan man bare se et afsnit af "Extreme Hoarding" – det giver også instant lyst til at tage ejendelene op til revision :-D
Jeg er også med :) Dog med lidt tilpasning af “reglerne” hehe.
Jeg har i efterhånden noget tid haft fokus på at sortere og rydde ud, og er netop nu i gang med min garderobe (for 2. gang), og har afleveret en del nips, tøj, dimser og sager til genbrug, solgt lidt og har også et par kasser stående på loftet, klar til forårets loppemarkeder. Jeg har dog ikke haft et konkret tal på hvor meget jeg skal skille mig af med om dagen/ugen/måneden – men da jeg er gået lidt i stå med alt det andet der sker i julen/start-januar, så kunne jeg faktisk godt bruge en “kickstarter”. Da jeg dog ikke er hjemme hver dag, må det blive noget med 28 ting i alt i slutningen af ugen – så må jeg finde dem løbende. Men jeg tager imod udfordringen og min uge starter i dag .)
PS. Endelig mere af dette fra din hånd – oprydning, sortering, minimalisme, bevidst forbrug, bæredygtighed osv….
Sådan! Og synes det er så fint at gøre det efter hvad der passer bedst ind hos én selv :) God fornøjelse. Klem Emily
Mega fin idé :-) jeg lever i en papkasse pt, så alt er pakket ned. Men tror bestemt jeg vil prøve, når mine ting forhåbentlig snart kan få en plads i et nyt hjem.
Angående at sænke sit forbrug (forbruge mere bevidst), kan jeg anbefale at se dokumentaren the minimalist, og høre deres podcasts. De har nogle rigtig gode afsnit i podcasten om forbrug og bl.a. en leg til at få ryttet ud i hvad man ejer: the minimalist game, som går ud på at man dag 1 skiller sig af med 1 ting, dag 2 med 2 osv. i en hel måned (hvilket løber op i 465). Det er nemt i starten, men bliver sværere, men det får en til overvejer, hvorfor det lige er man har to (eller tre) af en ting. (Og så kan man jo give det til sin lokale rødekors butik, så andre får gavn af det man skiller sig af med).
Den anbefaling skriver jeg også under på, både dokumentaren og podcasten.
Mia Gardum har også lavet en podcast der hedder Hverdagsminimalisme, den er også rigtig fin (kun 1 sæson) og det er hendes blog i øvrigt også. Og så er Sustaindaily, bedremode.nu, uselesswardrobe.dk også gode…åh og en masse andre jeg glemmer lige nu.. ;)
Tak for tips :)
Bloggen Smilerynker er ret inspirerende i den retning??
Hep og tak for tip :)
Jeg øver mig også i at rydde ud og jeg vil da gerne dele noget der hjalp mig:
Cleanmyspace på Youtube har en serie der hedder 10 things to toss today som er en god kickstarter og de har mange andre gode videoer om decluttering også :-)
P.s. H&M giver en rabatkupon på 15% hver gang man afleverer en pose tøj som de så genbruger, så selv tøj der er i stykker som man måske bare ville smide ud kan få en funktion :-). Man kan læse mere her: http://www2.hm.com/da_dk/dame/Kampagner/8eb-bring-it-on.html
Tak Pia, den kanal må jeg tjekke ud fluks :)
Og ja, det kender jeg godt. Ret smart. & Other Stories har samme og der plejer jeg at aflevere hullet/slidt tøj osv.
Knus Emily